Foråret er officielt over os. Det er det ihvertfald ifølge min kalender. Meeen de lidt lunere dage med forårsagtigt vejr og dejlig sol, er nu også ret gode tegn på forårets kommen. De første spæde tegn på en ny og lysere sæson er så småt begyndt at vise sig. De første forårsblomster titter allerede frem, bl.a. i Ørstedsparken hvor jeg dagligt går tur med barnevognen. Det er jo så dejligt. Jeg får så meget mere energi, og jeg får lyst til at smide jakken og rende rundt med bare ankler.
Mens jeg venter på at det bliver varmt nok til bare arme og ankler, har jeg taget et kig på Georg Jensen Damask, som byder foråret og den nye sæson velkommen med to nye friske designs. Her er klare kontraster og douche toner smukt komplementeret af forårets farvespil. De to designs passer perfekt til de kommende aftener i haven, og lyse aftener omkring bordet og i køkkenet.
VISKESTYKKER I HØR OG BOMULD
Den ene nyhed er de fine POINTS viskestykker, der kommer i farver, som matcher den kommende sæson. I fine himmelblå nuancer og en frisk lysegrøn sender POINTS tankerne mod forårets første spæde tegn på lys og liv, og minder os om alt det, der spirer omkring os. De store cirkler, der karakteriserer designet, består af linjer, der tilsammen udgør de runde underspillede prikker, som POINTS er navngivet efter.
Viskestykket er vævet i en kombination af hør og bomuld, der sikrer de gode tørregenskaber. POINTS kommer i farverne Thunder, Spring Leaves og Clear Sky, alle vævet med en kontrast strib som indrammer viskestykket og giver kant til designet.
POINTS koster 120 kr. pr. stk. Find dem i farverne: grøn ‘spring leaves’ (her), mørkeblå ‘thunder’ (her – min favorit), og lyseblå ‘clear sky’ (her).
LÆRREDSVÆVET BOMULDSDUG
Anden nyhed er ovenstående smukke lærredsvævet bomuldsdug, ved navn SOLID dug. Som navnet antyder, er SOLID vævet i en kraftig kvalitet, og passer perfekt til et veldækket bord i hverdagen. Dugen er som skabt til forårets og sommerens dejlige stunder i haven eller på terrassen, eller som en nem og uformel hverdagsdug til spisebordet. Eller måske endda som bryllupsdug? Den har et afslappet, råt men dog nordisk udtryk grundet den vævede og melerede kvalitet.
Find dugen her.
Billeder: Georg Jensen Damask