Kategori -
31. august 2020
Annonce for Bauhaus

Stalddøre + en quick-guide #mitbauhausprojekt

Reklame for Bauhaus –– #mitbauhausprojekt

ENDELIG kom vi i mål med vores lille byggeprojekt af et hegn/stalddøre mod vejen! Vi har længe ville bygge en afskærmning ud mod vejen.

Det er der flere grunde til. Dels for at der bliver lukket mere af. Vi bor nemlig ud til en semi-trafikeret vej, så det er vigtigt for os med god afskærmning –– så ungerne ikke kan løbe ud. Derudover synes vi det vil være rart med lidt mere privatliv. Med to store staldøre får vi skærmet pænt af for vej, indkørsel og skraldespande.

I den ene side har vi bygget et fast hegn, og så er der bygget og monteret to stalddøre. Den ene sidder “fast” i jorden med en skyderigle. Så det er midterdøren man går igennem.

Lasse har været topsej og bygegt og bygget på livet løs de seneste weekender. Vi er nææææææsten helt færdige. Vi mangler lige en klat maling, men vi er lidt usikre på om det skal være sort, som soklen på huset bliver – eller om vi skal give den en gang Dragør-grøn, som vil være mildere i udtrykket. MEn altså.. for nu står det råt, og det synes vi faktisk er ret flot.

Lasse har hjulpet mig med en wquick-guide til, hvordan han har bygget de her fine stalddøre. Måske I selv står overfor et lignende byggeprojekt.

Hvad synes I? Er det ikke blevet godt?
Og hvad synes I om farven? Sort eller mørkegrøn?

QUICK-GUIDE TIL STALDDØR

Det har vi brugt:

Beklædningsbrædder (vi har anvendt “Stern-brædder”)
Terrassebrædder 32x125mm til skelet af dørene
Stolpebeton
Hegnspæle
Håndtag
Hængsler
Skyderigle
Skruer (masser af skruer!)

Sådan har vi gjort:

Stolper støbes i jorden eller boltes i murværk. Skal man støbe, som vi har gjort, skal man minimum 60 cm ned. To poser stolpebeton per pæl.

I vores tilfælde har vi bygget en lille bid fast hegn i den ene side. Dette er gjort mere eller mindre efter samme princip som dørene.

Døre: Sav terrassebrædder ud i 45 graders vinkel, i smig, i de mål der passer til dit område. Læg dem ud i en firkant så afstanden er præcis den samme diagonalt, så er din stalddør fuldstændig lige. Så skruer man hjørnerne sammen fra siden med lange skruer, så det bliver holdt sammen.

Skær træbeklædning ud, gerne 5 cm længere end din dørramme – disse skæres til efter montagen. Læg dem ud med bagsiden opad og sæt fer og not sammen. Placér dørrammen ovenpå og skru fast. Placer et terrassebræt diagonalt ovenpå dørrammen og marker rammekanten til udskæring. Sav terrassebrættet så det passer stramt ned ind i dørrammen. Skru fast!

Den beklædning der stikker udenfor dørrammen saves af. Det kan med fordel gøres med en dyksav og en styreskinne.

Din dør er nu klar til at blive hængt op med de hængsler du nu ønsker.

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret