Vi er tilbage på måltidskasserne fra Aarstiderne. Det er ved at være noget tid siden vi har fået dem, og det har været savnet.
Vi har fået Aarstiderne i mange år, holdt pause, og så tilbage igen – og vi har løbende skiftet kasserne ud, for at prøve nogle forskellige retter. Vi har bl.a. været på Slankekassen, Vegetarkassen (den er god!) og Verdenskassen.
Et sundt og godt hverdagsliv
Vi elsker at få måltidskasser hver uge, for hverken Lasse eller jeg er de store kulinariske stjerner i et køkken. Ha! Ingen af os gider at handle ind, vi synes det er svært at finde på til aftensmaden hver uge, og så er det altså bare nemt når der er andre der har gjort det for dig. Det er en ting vi virkelig prioriterer op i budgettet, så vi sikrer os et sundt og godt hverdagsliv.
For det er virkelig en kæmpe hjælp med sådan nogle måltidskasser. Vi sparer tid og penge på både at handle ind, at finde på og så undgår vi samtidig madspild. Det vi ikke får spist om aftenen spiser jeg til frokost dagen efter. Så alt bliver spist!
Med måltidskasserne her er der dog lidt arbejde, men det er minimalt. Vi skal blot snitte, hakke, stege og så er der serveret. Samtidig kan vi spise vores mad med god samvittighed, for vi ved at Aarstiderne går meget op i gode økologiske råvarer.
Alle ingredienser kommer i tilpassede mængder, så vi har aldrig mere end dét der skal bruges. Og på den måde sikrer Aarstiderne at vi også undgår madspild. En ting jeg sætter pris på, for skulle jeg selv ud og handle ind til aftensmaden, ville jeg ofte ende ud med at have alt for meget af alting, som for det meste ville ryge i skraldespanden fordi det når at blive dårligt eller gammelt.
Hverdagsluksus til mig og min familie
Særligt her i en tid som gravid tænker jeg også meget over hvad jeg putter i munden. Jeg vil rigtig gerne passe på mig selv og det voksende lille liv inde i min mave. Med Aarstiderne er jeg sikret økologiske sprøde råvarer, som jeg ved er gode for mig og min krop, og selvfølgelig min lille familie.
Dét alene er en kæmpe hverdagsluksus!
Tænker du over, hvad du putter i din krop, og hvad det gør ved dig?
Nye måltidskasser
Aarstiderne har fået en del nye måltidkasser her på det seneste; bl.a. Pescetarkassen, BørneVegetar, og Jeres Favoritter (en kasse der sammensættes af de måltider, som man allerbedst kan lide).
Denne gang er vi røget på Pescetarkassen. Den består af måltider til tre dage, hvoraf den ene dag er en fiskeret og de to andre er vegetariske. Jeg spiser ikke kød, dog fisk – hvorfor jeg synes denne kasse lød ret tiltalende.
Pescetarkassen er fyldt med alle vores bedste grøntsagsvenner, lækre krydderurter og dejlig danske fisk. Jeg eeeelsker fisk, og nyder virkelig fiskedagen, for her bliver jeg også udfordret i fiskeretterne. Dog synes jeg godt at udvalget af fisk kunne varieres liiiiidt mere. Vi har fået lige lovlig meget torsk, men det har stadig været torsk på forskellige måder, men lidt mere variation havde været rart.
Alt i alt synes jeg det er en kasse fyldt med nemme og varierende retter, som jeg ikke selv ville have fantasi nok til at sammensætte. Mums!
Jeg bruger et sted mellem 25 og 45 minutter per måltid. Mens jeg laver mad leger Lasse og Frida, og så kan vi ellers spise sammen som familie efter eftermiddagsleg.
Vi har fået mange forskellige retter, og det er sådan nogle ret nemme no bullshit-retter. Her ovenfor ser du et eksempel på en af retterne: torsk med pommes frites, ‘romanesco’ broccoli og salat.
Kartoflerne kom færdigsnittet i poser og skulle blot på en bradepande i ovnen, salaten er plukket groft med snittet agurk henover, dampede broccolibuketter og torsken er rullet i en grov mel, lidt salt og peber og så ellers en tur på panden. Sprødt og lækkert!
Det tog mig ca. 25 min at lave denne ret. Easy!
Desværre synes jeg ikke at Pescetarkassen er den mest børnevenlige kasse, og vi har derfor måtte lave lidt ekstra mad til Frida. Men nu er hun i forvejen ikke den største spiser, men næste gang kunne vi sagtens være fristet til at prøve BørneVegetarkassen eller BørneFamilie-kassen.
MEN jeg synes Pescetarkassen er et rigtig godt bud på en varieret måltidskasse til vegetaren som også spiser fisk, og til alle andre som bare gerne vil have mere grønt og mere fisk ind i deres hverdag. Men har man børn, ville jeg nok vælge en anden kasse.
Men det er heldigvis det smarte ved Aarstiderne, man kan nemlig hurtigt og nemt skifte kasserne ud som man lyster. Så har man fx lyst til Vegetarkassen den ene uge og Verdenskassen den anden uge, så kan man faktisk bare bestille sig til det. Genialt!
På den måde får man endnu mere varierende måltider, og så er der ihvertfald mad for hele familien.
Prøv en måltidskasse med 15%
Læs meget mere om de forskellige måltidskasser her, og skulle du få lyst til at prøve en af Aarstidernes måltidskasser, så kan du anvende min rabatkode MILLE, som giver dig 15% rabat på første måltidskasse, når man er ny kunde og opretter et abonnement.
Velbekomme!
Besøg Aarstidernes fine gård i Nordsjælland
Lige en sidenote.. Hvis du ikke har været forbi Aarstidernes fine gård KROGERUP AVLSGAARD i Humlebæk, kan det varmt anbefales – særligt med børn.
Deres høstmarkedet er virkelig hyggeligt. Det er selvfølgelig for sent nu, men skriv det lige bag øret, for de små elsker det. Der er maser af halmballer at løbe rundt på, man kan plukke sprøde grøntsager op af jorden og få gårdlivet under huden samt besøge deres hyggelige gårdsbutik.
Tippet er hermed givet videre!