Jeg elsker skønhedsprodukter og nørder det nogle gange en hel del. Jeg er på ingen måde ekspert, men lidt skønheds- & velværedulle er der altså gemt i mig. Jeg går sjældent tomhændet ud af Matas, Sephora eller Apoteket og jeg kan gå helt banjo på Nicehair.dk (hvor der ofte er rigtig gode tilbud). Det bliver derfor også ofte en lidt dyr affære for mig, men jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg kan da ikke være den eneste, som har det sådan?
I denne måned deler jeg fem dejlige sager, som hjælper mig med at føle mig godt tilpas og smuk – helt fra det inderste til det yderste.
Fotos & styling af mig – Indeholder reklamelinks
Mineral foundation (pudder) fra Tromborg
Min hud gik for nogle måneder siden lidt amok, så jeg fik anbefalet denne mineralpudder af en veninde. Har nu brugt den i en tre-fire måneder og jeg kan allerede se en betydelig effekt på min hud. Den er 100% naturlig med bedste forarbejdning af mineralerne. Den er også egnet til problemhud, da den med sit indhold af mineraler virker helende. Den fungerer som en slags foundation, bare i pudderform og lægger sig som et fint lag, så huden ser usminket ud, men med en naturlig glød. Jeg er altså rimelig begejstret.
Jeg har købt min i Magasin.
the POREfessional fra Benefits
Ge-ni-al og effektiv primer. Jeg anvender den inden jeg går i gang med selve make-up delen, altså under mine make-up. Den har en let og silkeagtig konsistens og smøres på huden for at minimere mængden af porer. Den er altså virkelig god og giver et hurtigt og ‘picture-perfect’ resultat. Primeren minimerer øjeblikkeligt synligheden af porer og fine linjer for glattere end glat hud! Den indeholder vitamin E, som er kendt for at beskytte huden mod frie radikaler. Jeg køber altid min i Sephora.
Find den her.
Turmeric 750mg fra Vitaviva {modtaget til produkttest}
Jeg har skiftet fiskeolien ud med kokosolie for en stund, da den siges at være en af de sundeste vegetabilske olier og ikke lagres i kroppen som fedt. Til gengæld fungerer den som et godt energitilskud, styrker immunforsvaret og har en blødgørende effekt på huden indefra, der er med til at holde de små tørhedslinjer væk. Og lige det med tørhed, jeg synes faktisk, efter at have spist de her piller i to måneder, har fået mindre tør hud. Om det igen gælder sundere kost, mere vand og pillerne her, ved jeg ikke. Men igen; it works!
Fås online her.
BLANC DE BLANCS dagcreme fra SIBERICA {modtaget til produkttest}
Natura Siberica ‘Blanc De Blancs’ dagcreme er ren forkælelse til din hud. Den indeholder ekstrakt af vindruekerneolie og omega-6 fedtsyrer, der nærer og plejer i dybden. Den milde formel gør sig velegnet til alle hudtyper, da den fugtgiver og har en regenererende virkning. Den tørre hurtigt ind, og føles ikke fedtet. Den her creme er et rigtig godt bud, på en god og blød dagcreme.
Find den her.