Vil man være med på plantemoden skal man (blandt andet) have sådan en lille fætter stående derhjemme. Har jeg ihvertfald ladet mig fortælle. Oh well, det er blot mig der er lidt langsom i det, haha. Jeg har nemlig først nu, sådan rigtigt, fået øjnene op for den lille plante for nylig. Jeg skrev faktisk et indlæg om Populære planter anno 2014 tilbage i i december, hvor jeg bl.a. også nævnte denne lille fyr. Den lille fyr er nemlig en populær herre rundt om i de danske hjem, i blogland og ikke mindst på instagram, og alligevel har jeg ikke sådan en stående herhjemme endnu.
Men det skal være slut. Jeg synes nemlig den er alt for cute. De der stiklinger af ‘grene’ der popper ud fra kroppen er da helt fantastiske! Generelt set er hele udformingen og silhouetten af planten ret smuk synes jeg. Jeg har kigget efter sådan en plante siden starten af året, men de er da helt umulige at opdrive i København. Måske er jeg bare lidt halvblind, men kan altså ikke opstøve den nogen steder. Hjææælp! Er der nogen der har set den i nærheden af Kbh K? Sådan en må jeg da eje. Ja, det må jeg.
_
My newest plant crush is this little guy, a Pilea plant. It’s not at all new, just me being slow, I guess. I think it’s way too cute. I just haven’t found it yet, but I will continue my search.
Photo credit: Lebenslustiger
Kommentarer
Hvis du ikke kan finde et sted at købe den, så undersøg om du evt. har en veninde, bekendt eller endda en læser måske, der har sådan en plante. Den er nemlig meget nem at lave stiklinger af 🙂
Jeg har selv planten og ville hellere gerne give en lille pilea-baby væk; min egen plante har så mange! Desværre bor jeg ikke i København…
God jagt!
Ej kan man det? Haha.. der kan man bare se.. det vidste jeg slet ikke! Jeg har virkelig ikke grønne fingre, men synes den er så fin. Sødt af dig.. jeg må høre i mit netværk 😀 Tak!
Hej Stine.. Det vidst jeg heller ikke at man kunne, kan du måske give et par ord mere på hvordan du laver stiklinger af dem? 🙂
Når planten er ‘gammel nok’, vil den selv begynde at lave små afstikkere/miniatureplanter med små blade helt nede ved jorden. Disse afstikkere kan blive til små selvstændige planter, hvis man med nænsom hånd ‘nibber’ den lille afstikker-plante af moderplantens rodnet – så tæt ved jordens som muligt. Efterfølgende skal den lille plante bare over i en lille potte, hvor man skal huske at holde øje med den og sørge for, at den ikke tørrer ud.
Jeg har selv lavet en lille pilea-plante til min mor på den måde, så måske kunne det virke for andre også 🙂
Vh Sine
UUhhh.. TAK Sine! Det må jeg prøve. Men jeg skal stadig lige finde en der har en plante først, så jeg kan stjæle en “stikker”. Haha! Men fedt tip, tak tak tak 🙂
jeg vil også så gerne eje sådan en, arbejder selv med blomster, men kan ikke opdrive den herovre på Bornholm og kender ingen i mit netværk der har den øv…den er så fin…lad mig vide om du finder et sted den kan købes, så kan jeg jo altid smutte forbi når jeg en dag er på de kanter 😉
Åh, den er da sååå fin og nuttet! Synes virkeligt, det er en fin måde at få noget liv ind i hjemmet. Personligt har jeg altid brug for at have noget friskt grønt i hjemmet – synes virkeligt det bidrager med noget friskhed.
Jeg har lige købt en i dag i Floridor på Gl Kongevej. Det er sådan en lidt spøjs forretning, som hænger sammen med en kiosk. Det er ikke altid ligefrem de flotteste blomster/planter de har, og derfor ikke et sted jeg ellers køber særlig meget, men her lykkedes det mig at finde en, som ser nogenlunde ud 🙂
Mvh Maria
Den er bare så fin og jeg har også ledt efter den i, jeg ved ikke, hvor lang tid nu! Du må endelig sige til, hvis du finder den et sted i København. Måske jeg skulle lægge et smut forbi Gl Kongevej og prøve der 🙂
Åh, min favorit också! 🙂
Jaaa, den er så pæn! 🙂
Kære Mille,
Den er så fin. Jeg har selv købt en stor flot én af denne slags på Nørrebrogade – lige ved den blomsterbutik, der ligger ved Griffenfeltsgade – jeg mener den hedder Ullas blomster (eller lignenede). 🙂
Hej Cathrine,
Den er sååå fin jo. Tak for info. Jeg var faktisk forbi den butik netop idag. Men selvfølgelig var de udsolgt. Som alle andre steder! Åh. Jeg tror jeg drøner forbi Grøntorvet inden længe.. hehe.. Man skal da også gøre alting selv 🙂 Haha!
Nå – ej hvor ærgerligt. De har dem også på værnedamsvej, i den blomsterbiks som ligger skråt over for blomsterhjørnet/lige over for Shop Dora. Men ja, Grøntorvet er selvføgelig stensikker – haha. God fornøjelse. 😉 Jeg glæder mig til at se den på bloggen/instagram når du får fingre i den. 🙂
Jeg må lige prøve Værnedamsvej – men er den udsolgt der opgiver jeg butikkerne og går direkte til Grøntorvet – haha 🙂 Hehe.. skal nok vise den enten her eller insta. Jeg faldt også over en kæmpe kaktus idag, Øj den var sej!
Hej Mille
Jeg har netop købt en pilea i Liljehøj Blomster i Rådhusstræde 6. De har to forskellige størrelser: en til 65 kr. og en til 85 kr. begge med lerurtepotte til. Blomsterbutikken har også en masse andre fine sukkulenter.
God jagt.
Kh. Katrine
Uhhhh TAK for info!!! Der må jeg da straks hen… FEDT!!!
Engblomsten på hjørnet af Amagerbrogade/ingolfs Alle har den – jeg har i hvert fald købt en dér for ca. 3 uger siden…
Håber du har fundet en, men ja, de er nemme at formere, da den gør det meste selv, jeg har lige sendt en masse babyer rundt i landet fra min egen Pilea, så de kan sagtes sendes 😉
Hedder den ikke “Tallerkensmækker? Kommer blomster-posten forbi Aarhus? Jow, den er da søøjj.