Papirbryllup: 1 år som ægtefolk

Godmorgen venner.
I dag er en ganske særlig dag! Lasse og jeg har nemlig et-års bryllupsdag idag. Tænk sig. I dag for et år siden blev vi gift. Det er jo slet ikke til at forstå hvor det sidste år er blevet af. Det er som om tiden går hurtigere og hurtigere, både efter barn og giftemål. Vi tog den lige den anden vej rundt. Barn først, og så blev vi gift. Den helt rigtige rækkefølge for os. Der er jo intet rigtigt eller forkert, men jeg kan slet ikke se at det skulle være anderledes for os. Det hele føles bare rigtigt.
Men et år som mand og kone, sgu. Det kan vi være stolte af. Det er gået ganske smertefrit. Nemt. Det er ikke fordi det der med at blive gift ændrer så forfærdelig meget. Det hele er som det hele tiden har været, men nu er vi bare hinandens, sådan ægte. Med forevigt bagefter. Dét føles rigtigt.
Men er vi så ægte voksne nu? Fordi vi (også) er blevet gift? Det føles som sagt ikke sådan. Vi er vel en slags voksne, ja. Men heldigvis får min elskede mand mig til at føle mig ung og sprød. Ha! Han er endnu ikke fyldt 30. Og jeg er næsten lige fyldt 32. Livet med ham er skørt, sjovt og dejligt. Han er uhøjtidelig, klog og ordentlig. Men han er også en drengerøv, som holder den gamle kone i mig ung og tosset. Vi har det sgu godt os to. Jeg kunne ihvertfald slet ikke forestille mig et liv uden ham i det. Et år er gået, og jeg glæder mig sådan til mange flere.
HVORDAN har vi så tænkt os at fejre dagen? Jo. Ser du.. vi havde begge forestillet os at vi skulle få Frida passet om aftenen. Hygge om hinanden, nyde hinanden og fejre hinanden og os. Med en middag for to, en god flaske vin og så skulle vi slænge os i sofaen og se vores bryllupsvideo – den rå udgave med ALLE taler inkluderet. Novra! Det har vi talt meget om. At når vi havde bryllupsdag, sp skulle vi se den.
Men virkeligheden er en anden. Ha! Lige nu befinder vi os nemlig i en campingvogn. Oh yes. Med tømmermænd og lugten af fest fra i går. Vi har været til sølvbryllup hos Lasses onkel og hans kone i Jylland. I ægte festival stil. Sikke en fest! Vi har en 3-timers køretur foran os hjem. Senere vel at mærke. Lige nu skal vi lige have øjne og spise morgenmad. Men så skal vi hjem. Hjem og hente vores dejlige Frida, som har været på overnatning hos min søster og svoger og kusinerne. Hun har haft det skønt! Første gang de passer med overnatning. Men nu skal vi snart hjem.
Scenariet så lidt anderledes ud i mit (vores) hovede(r), men sådan er livet. Uforudsigeligt, på den gode måde heldigvis. Ihvertfald lige her. Vi hygger os altid og får det bedste ud af det, selvom det ikke altid lige går efter planen. Og for hulan da.. vi kan jo bare fejre OS en anden dag! Så det vil vi gøre. Det går nok. I stedet har vi lige set vores bryllupsvideo fra telefonen. Ha! Du kan se med her nedenfor.

Jeg husker stadig tilbage på vores dag, som værende helt vidunderlig. Det var simpelthen sådan en dejlig dag! en af de eneste solrige dage sidste år. Selvom regn havde været ligegyldigt for os, for vi var inde i den store hangar. Men solskin gør det hele lidt flottere, ikke sandt? Vi havde petanque på ridebanen, “slå-i-søm” og hygge og snak på terrassen og marken. Åh, jeg får helt gåsehud af at tænke på vores dag! Ihh.. det var så fint. Det gad jeg altså godt gøre igen en dag. ♥
Måske man skulle køre samme stil som den kære MM og Jon, og blive gen-gift hvert 5. år. Det er sgu tjekket og ret romantisk, synes jeg. Fejre kærligheden og hinanden, venner og familie. Det synes jeg er verdens bedste idé.
Endnu en giga tak til verdens bedste fotograf og videomager Sergio, som dokumenterede hele vores dag i både billeder og video: Storybook Studio. Det er fantastisk at have det minde! Tak.