Kategori -
19. november 2020

Mit første kontormøbel

Så gik der næsten tre måneder med totalt stilhed herinde på domænet. Jeg har holdt en lang pause og virkelig fokuseret på min baby. Tilladt mig selv at holde ægte barsel, uden for meget arbejde on the side.

Det har været fantastisk med ro og nærvær til min baby, og ikke føle mig forpligtet herinde. Jeg er selvstændig, så lidt arbejde er det dog blevet til med styling- og fotoopgaver samt Instagram samarbejder. Men satte bloggen i dvale, og det har været så skønt.

Men nu nærmer vi os snart slutningen af min barsel, og jeg kan mærke lysten og energien til mere deling herinde stiger.

Derfor er vi også i fuld gang med at renovere kontoret. Vi har fået taget skimmelsvampsprøver og heldigvis var der ingen alarm. Så NU kan vi altså komme ordentligt i gang. Sådan rigtigt! Juhu.

I dag flyttede mit første kontormøbel ind. Det første møbel, jeg har købt til kontoret. Det føles meget voksent og meget ægte.

Jeg havde egentlig budt på et svensk klapbord for 1-2 uger siden. Havde budt en pris lidt under det sælger havde sat det til, som sælger accepterede. Vi manglede kun at finde en dag, hvor jeg kunne komme og hente det.

Dagene gik, og jeg skrev og skrev men hørte intet. I.N.T.E.T! Pludselig tikker en sms ind. “Hej. Bordet er solgt til prisen.” Øøøøh….

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Virkelig træls — men, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Der var åbenbart en større mening med at det bord ikke blev mit.

For DAGEN EFTER finder jeg dette smukke pragteksemplar af et svensk slagbord til salg hos Johanne, der har den inspirerende instagramprofil @femte.til.venstre

Er det ikke bare smukt?

Dette slagbord er lidt specielt i forhold til andre slagborde. For med de fleste borde i denne stil, er det ikke muligt at sidde i midten, da der er ben i vejen. Så det her er en smule mere praktisk end andre slagborde ift. pladsen om bordet.

Jeg synes det er helt utrolig smukt til betongulvet. Og jeg glæder mig sådan til at få ordnet resten af gulvet, sat køkken ind og få indrettet. Og ikke mindst til skønne kreative arbejdsdage og kaffemøder om bordet.

Jeg forudser mange gode stunder her, og er så glad for at det nu bor her hos mig!

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret