Kategori -
13. juni 2017

Kun 4 dage til… og noget om en kæmpe diskokugle

{ Vi er ‘kommet til’ at leje en gigantisk diskokugle – upsiiii! }

Der går altså lige lidt bryllupsspam i den her på domænet. #sorrynotsorry eller hvad man nu siger. Men det er jo bare nu engang min virkelighed lige for øjeblikket. Sååååh deeet…. Jeg håber du kan bære over med mig. Ellers må du bare scrolle videre, ik?

Jeg skal kun sove 4 nætter mere, så er det bryllupstid! Eejjj mand, jeg glæder mig. Jeg er faktisk hverken stresset eller nervøs endnu. Det kommer nok, når jeg står foran døren til indgangen af kirken med min far. Det er vel meget normalt at blive lidt smånervøs lige der? Stresset? Faktisk ikke…endnu! Oh well, jeg er mest “stresset” over shapewear-situationen.. Haha! Mere om det senere.

Dagen igår var sindssygt hektisk. Lasse og jeg drønede frem og tilbage, havde tusinde ærinder, skulle printe menuer (hvor blækken tværede hele skidtet til, doh!), vi hentede vores gæstebog, fik indkøbt de sidste ting osv. Men om eftermiddagen fik Lasse pludselig en voldsom allergisk reaktion af en brusetablet. Så alvorligt at han måtte en tur med ambulance til hospitalet og observeres. Det var altså ret voldsomt, men alt er godt igen, heldigvis. Pyha, en grim forskrækkelse!

{ Det fine venteværelse hos BrowWow }

Dagen idag startede med en opfriskning hos BrowWow. Søde Trine har taget sig kærligt af mine bryn de sidste par måneder, og de er blevet så fine. Jeg bruger M2 på opfordring af Trine, så mine vipper og bryn får mere fylde og længe… og det har de altså fået. Juhu. Tak Trine! Jeg skrev bl.a. om M2 serummen i dette indlæg, hvis du er nysgerrig.

{ Vores hjemmebyggede bar in-the-making }

Lasse har været så sej at bygge en bar til brylluppet. Den er lavet af seks paller, en træplade og nogle lægter.. og den blev altså sat på plads idag. Jeg glæder mig så meget til at vise billeder af den. Måske jeg laver en lille DIY? Har det interesse? Det tog ingen tid at lave, og det ser bare så drønhyggeligt ud.

Idag har vi haft nogle af vennerne forbi vores bryllupsvenue til en hjælpende hånd. Shit altså, gode venner kan man bare ikke få nok af, og vi har uden tvivl nogle af de bedste! De er guld!!! Vi har fået lagt trægulv i hallen og fået hængt lyskæder op. (Du kan følge med i min story på min instagram @sonoma_seven) Der kommer muligvis flere, men indtil nu ser det ret fint ud med dem der er. Imorgen skal vi hænge den gigantiske diskokugle op, som vi har lejet. Den er 1 meter i dia. Haha! Det er så typisk os. Det er Så for meget, men SÅ fedt! Men det er jo så åndssvagt. Haha..Imorgen står den også på at stille borde og stole op, og torsdag komemr vores blomsterdame Gitte med 20 store oliventræer. FUCK jeg glæder mig! Ja, undskyld sproget. Men det gør jeg altså.

Vi skal hente vores ringe imorgen. Uuuiiii!!! Jeg glæder mig helt vildt til at se dem med indgravering og det hele. Lasse skal hente bukser hos skrædderen, og jeg skal se om jeg kan opstøve nogle spanx eller shapewear-shorts af en art. Var ude idag nogle timer for at lede, men det er jo nærmest umuligt. Fandt dog en mulig kandidat i Magasin, nemlig et par fra et autsralsk mærke; Simone Pérèle (dem her). De var virkelig gode at have på, dog lidt dyre. De var der selvfølgelig kun i sorte (doh!), så de ville få dem hjem til torsdag. Så nu skal jeg lige ind og lure på dem igen senere på ugen. Åh! Jeg prøvede også spanx, men de var udsolgt i nude i min str. Shit! De var ellers virkelig gode. Øv! Typisk mig at være ude i så “god” tid med den slags. Seriøst.. jeg havde glemt alt om det. Men det går jo ikke at lårerne klæber sammen, så man får røde knopper på sin bryllupsdag, vel? Det magter jeg sgu ikke lige. 

Men nu vil jeg gå i seng. Kun 4 nætter til….
Godnat!

Kommentarer

  1. Marie Jensen - 13. juni 2017

    Gå i woolford. Alle pengene værd, selvom det er dyrt. Shapewear kan du jo bruge hele livet:)

    1. God pointe! ? Min hjerne fungerer ikke helt disse dage.. haha! Jeg tager et kig hos Woldford. Tak!

  2. Kamilla - 13. juni 2017

    Det bliver så spændende – glæder mig til at følge med.
    Man får så mange gode og ikke mindst mindre gode råd eller sagt på en anden måde, man sorterer selv i dem 🙂 Det bedste råd vi fik da vi blev gift var at stoppe op og suge det hele til sig – sammen, men også hver for sig. Dagen går så hurtig, men de der stunder hvor man virkelig mærker dagen de sætter sig fast længe efter <3 Nyyyyd det.

    1. Hvor er du sød Kamilla. Det var et godt råd. Tror også lige vi napper 5 min. midt i maden bare min (til den tid) mand og jeg! Uuiiii… vildt at skrive “mand”! Tak for din hilsen ❤️

  3. Louise - 13. juni 2017

    Wow, det kommer jo til at være et fantastisk lokale til bryllup! Jeg er så misundelig – er nemlig selv på jagt efter et lokale, og det er dælme sværere end jeg lige troede! Husk husk husk at nyde jeres dag <3

  4. Amalie - 13. juni 2017

    Vil super gerne have i DIY på baren, min egen bror skal nemlig selv giftes og det kunne være en potentiel ide 🙂

  5. Marianne Huldahl - 13. juni 2017

    Jeg er rigtig nysgerrig med hensyn til den disco kugle 🙂 Kom der lys i den og gav den en god effekt, eller blev det for meget? Hvad kostede det at lege discokuglen og hængte i den selv op? Jeg skal holde fødselsdag lige om lidt, og er i tvivl om jeg vil leje discokuglen. Jeg håber meget at du vil svare og har du billeder eller videoer af den, vil det være mega fedt. Tusind tak på forhånd.

    1. Det var alle pengene værd – uden tvivl! Den gav det fedeste lys, og det så SÅ flot ud da mørket rigtig sænkede sig. Du kan evt se den glimtre i vores bryllupsvideo – der er der masser af video af den.
      Mener det kostede 800 for selve duskokuglen og så var der lamper ved siden af, som jeg ikke husker prisen på. Men vi lejde altså en af de største, de kommer jo i forskellige størrelser. Du kan også se noget af lyset fra den på sidste billede i dette indlæg. Og der er også nogle enkle billeder af den, hvor den hænger i dette indlæg.

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret