Kategori -
28. oktober 2019

Klargøring af pusleplads

Der er ikke mange uger til termin, så det begynder så småt at nærme sig, at vi skal sige hej til lillesøster. Derfor er vi (nok mest mig), så småt gået i gang med at forberede lidt ting og sager.

Vi er rimelig loose her anden gang, men nogle ting vil jeg særligt godt have på plads. Fx pusleplads, seng osv. Men resten tager vi lidt henad vejen.

Vi har netop fået hentet puslebordet hjem fra vores opbevaringsrum, det samme som vi også brugte til Frida. Det fungerer super godt med den lille hylde under samt skuffe til tøj. Mere plads behøver vi faktisk ikke.

Puslepuden er ny og er en fin gave fra BORN Copenhagen. Er vild med det prikkede stof, som er i koldpresset skum og selve stoffet er produceret i økologiske bomuld med sådan en slags coating, som gør den smuds- og vandafvisende og derfor er nem at tørre af med en klud. Meeeen vil dog lægge en stofble på alligevel.

Kasserne er de gode fra AYKASA, som fungerer vildt godt til alt! Har samlet diverse cremer, stofbleer, vaskeklude og hvad man nu ellers bruger til sådan en pusleplads. Har også samlet det meste af Frida’s her, for så er der lidt mere samling på tingene.

Sutterne er skoldet og klar. Suttesnoren har jeg købt hos LilleSvend KBH, lige som den fine lille opbevaringskasse i læder også er derfra.

Denne gang har jeg købt Bibs sutter, så må vi se om lillesøster gider dem. De har eksisteret i maaaange år, men altså.. da vi fik Frida for snart 3,5 år siden var de slet slet ikke lige så moderne som nu. Det er vildt nok så hurtigt tingene rykker, ik?

Stofbleerne er fra CamCam Copenhagen, sådan en smart 3-pak. De er dejligt bløde og i 100% økologisk GOTS-certificeret muslin bomuld.

Synes egentlig vi er ok godt med, men vi mangler stadig liiiiige nogle småting for at være heeeelt klar, synes jeg. Vi mangler dog RET meget tøj, faktisk. Frida er sommerbarn, og vi har nærmest intet uld eller vinterpraktisk babytøj i de helt små størrelser. Så det skal jeg altså lige have styr på!

Ting jeg HAR fået ordnet:

  • Har fået vasket: Sengetøj, babydyne og det tøj vi nu har (som ikke er særlig meget).
  • Blespand: Har fået vasket og gjort blespanden klar (vi fik sådan en hvid én med fra Babysam i sin tid da vi ventede Frida.I en af de der babypakker. Den er vildt god! Lugter ikke og er ret diskret). Skal liiige have fundet nogle poser, ved vi har dem et sted – ellers må jeg lige få købt lidt. Ha! Evigt flyttekaos.
  • Plejeprodukter: Vi har de fleste ting, mangler lige lidt. Men vi har zinksalve, Olivias tryllesalve (SÅ god!), babypads, tættekam, babyolie, babyneglesaks, håndsprit og de mest basale ting.
  • Tøj: Har styr på det meste babytøj, men mangler lige lidt uld tror jeg Ellers er vi good to go!

Ting jeg mangler:

  • Bleer og poser til blespand
  • Babyseng: Vi skal have købt os en babyseng eller en bedside crib. Mon der er nogen af jer der skulle sælge sådan en? Vi havde bare en IKEA tremmeseng til Frida i sin tid, men den er flyttet op i sommerhuset i Sverige – sååååå. Vi skal altså have en ny til lillesøster. Jeg har kigget lidt på dba, men synes ikke rigtig der dukker det rigtige op – til prisen – og i god nok stand. Ellers har jeg et godt kig på denne fine ‘krybbe’ fra Schnuk, som Maria Franck anbefalede for nylig. Virkelig fint portugisisk brand. Ikke voldsom dyr, lille og praktisk. Men er det en bedside crib man skal have nu til dags? Help a mother out. Ha!
  • Uldsager; bodyer, hue, ulddragt. Vi har ikke så meget uld, og det går først op for mig nu, hvor jeg har sorteret lidt i Fridas gamle klæder. Hun er jo sommerbarn, så vi har intet uld i de helt små størrelser. Heldigvis har min storesøster været forbi med en stor IKEA-pose fyldt med mine to niecer aflagte babysager. De er begge efterårsbørn, så håber er gemmer sig lidt uld. Det må jeg lige få kigget igennem snarest, ellers skal jeg have købt mig lidt uld. Ulddragterne fra Engel hittede da vi havde Frida, så tror jeg lige skal have fundet mig sådan en i størrelse baby. Nuttet! Tror jeg må en tur ud forbi Børneloppen indenfor de næste par uger og se om jeg kan være heldig at finde nogle gode uldsager.
  • Plejeprodukter: Jeg skal i hvert fald lige have klikket Olivy cremen hjem, verdens bedste creme til babys små røde numser. Den brugte vi også til Frida. Den er så god! Og så skal vi selvfølgelig efter to uger have de gode Lactocare D-dråber. Dem brugte vi også til Frida. Men ellers tror jeg faktisk vi er ret godt med. Resten må vi købe undervejs.
  • En fin uro til puslebordet. Det er jo ikke en need to have, men det pynter altsammen og så har baby lidt at kigge på, når hun bliver lidt mere ‘bevidst’. Har kigget lidt på den her fra Konges Sløjd. Den er altså lidt yndig! Måske et godt julegaveønske til lillesøster, egentlig.
  • Babytæppe: Overhovedet ikke need to have, men jeg har altså forelsket mig i det her smukke babytæppe fra Konges Sløjd. Jeg er vild med det vævede mønster. Ville være super fint til barnevognen til de kolde ture til vinter.
  • Kørepose, Sleepbag, voksipose: Vi havde en voksipose til Frida, men den er totalt slidt, hullet og virkelig brugt. Vi fik den af en ven til familien, som har brugt den til sine børn for 10-12 år siden. Tror vi har den et sted? Har vi mon lånt den ud til nogle venner? Ha! Kan simpelthen ikke huske det. Anyways, sådan en skal vi lige have styr på. Enten bruge den vi har (hvis den stadig dur og vi kan finde den altså) eller også må jeg lige se mig omkring. Men hvad er bedst i dag? Voksi, Najell, Sleepbag eller hvad de nu hedder?
  • Hue, futter og vanter: Tænker det kan være rart at have til de kolde trilleture henover vinteren. Det er helt skørt at tage stilling til vintersagerne, når jeg er vant til et sommerbarn. Ha! Kan slet ikke finde ud af det.

Er der noget jeg har glemt?

Kommentarer

    1. Mille Emilie - 28. oktober 2019

      Tak Tila. Nu begynder det at tage form. Vi glæder os også til at møde hende 🙂

  1. Gitte - 28. oktober 2019

    Hej.
    I stedet for en bedside crib, så ville jeg overveje Ikeas tremmeseng, den kan man også ved at lave et lille hack, pille siden af, så den kan bruges som en bedside crib. Så slipper man også for at skulle ud at købe en ny tremmeseng senere.
    Mht. Voksi eller lignende, så afhænger det af, hvad babyen skal ligge i. Hvis det fx er en lift-delen til en bugaboo, så ville jeg gå efter en voksi-mini. Det havde vi til vores nr. 2, som er fra februar. Voksi mini passer perfekt til bugabooen, og det er bare så lækkert at pakke baby ind i ren uld. Jeg fandt en næsten ny til ingen penge på reshopper.
    Når baby så er blevet større, så kan det være at det giver mere mening med en sleep bag. Det er vi ihvertfald skiftet over til. Men til en nyfødt ville jeg klart gå efter en voksi mini.
    Held og lykke med det hele. Det er fantastisk med to børn og søskendekærlighed slår alt, men damn det er også til tider hårdt.

    1. Mille Emilie - 28. oktober 2019

      Hej Gitte,

      Vi havde faktisk IKEA’s tremmeseng dengang til Frida. Den er drønsmart! Men den fylder også ret meget – det har vi ikke helt plads til ved siden af sengen lige nu. Derfor tænkte jeg en bedside crib, til en start, kunne være vejen frem. Men det må vi lige se på 🙂

      Vi har nemlig en gammel Junoseng, som Frida bruger lige nu – men nu er hun efterhånden lidt for stor til den ift. at skulle kravle henover siden der, så vi kigger også lidt efter en ny (brugt) juniorseng til hende, som er lidt mere praktisk.

      Min søster har hele to “voksiposer”/køreposer eller hvad man kalder dem, så dem starter vi med. Juhu! Altid dejligt med genbrug, så vi ikke skal ud og købe nyt nyt nyt hele tiden. Så må vi se om det fungerer.

      Kender slet ikke sleepbag, men de virker ret smarte.

      TAK! Jeg ser også frem til den der søskendekærlighed alle snakker om <3

  2. Ida - 28. oktober 2019

    Vores Frida kom i sommeren 2018 og vi havde en bedside crib til hende – fandt den på reshopper, købte ny madras til. Jeg kan simpelthen ikke huske hvad den hed, men bare at den kunne fungere som bedside eller som almindelig vugge. Bedside er det fedeste hvis du spørger mig! Hun voksede ud af den lille omkring 6mdr, men nu bruger vi en IKEA tremmeseng hvor vi har taget en side af, så den fungere som bedside til større børn.
    Kørepose – der kan jeg anbefale denne her med lammeuld. Vi har været virkelig glade for vores og har faktisk lige hevet den frem igen. Man kan lyne bunden ud så lange ben og sko kan titte ud i en klapvogn feks, og jeg regner stærkt med at vi kan bruge den mange år frem!
    https://naturebaby.dk/products/sove-korepose-i-oko-bomuld-og-uld-marine
    Har du stofbleer og vaskeklude? Vi havde 30 klar inden hun kom og tænkte at det var rigeligt.. haha! Hastede ud og købte en stak til ret hurtigt 😅

    1. Mille Emilie - 28. oktober 2019

      Hej Ida,
      Tak for din besked. En bedside crib synes jeg også lyder drønsmart! Vi havde faktisk en IKEA-tremmeseng til Frida hvor vi kunne tage den ene side af, så den fungerede lidt som en (stor) bedside. Men den står i sommerhuset nu. HA! Men har kigget på en anden en fra Leander ‘Linea’, som ser ret fin ud. Har fundet en brugt, så det ville være oplagt!
      Orv, den ser også god ud den kørepose. Sådan en må vi ønske os i julegave, medmindre vi kan finde en brugt, som er i god stand.

      Oh yes, stofbleer og klude har vi MASSER af! Ha. Ikke gå ned på den slags.

  3. Mie - 28. oktober 2019

    Babytæppe er så meget need to have med et efterårsbarn! Vi brugte det mere eller mindre konstant i 4 måneder! 👌🏼 Som svøb, i bilen, når han lå på legetæppet kølige morgener osv..

    Jeg ville dog vælge merinould i stedet for bomuld. Både for temperaturregulering og åndbarhed. Dette fra Disana minder lidt om konges sløjds, og findes i flere farver:

    https://www.babynature.dk/disana-babytaeppe-okologisk-uld-rose?gclid=EAIaIQobChMI5J374eS_5QIVk0MYCh32Cw6MEAQYAiABEgJQc_D_BwE

    Vores var fra mormors strikkepinde 😉

    1. Mille Emilie - 28. oktober 2019

      Hej Mie. Du siger da noget! Jeg tænkte bare det ikke var så vigtigt, men jeg har også kun haft et sommerbaby indtil nu. Hehe.. Men kan da godt se det ville være en god idé med et godt og uldent tæppe at svøbe den lille ind i, her henover de kolde måneder. Og ja, selvfølgelig skal det være uld. Det var også et fint et du har linket til. Tak! Jeg ville sådan ønske jeg selv havde tålmodigheden til at lære at strikke – eller at min egen mor strikkede. Hehe.. Men det er ikke tilfældet! Så må jeg købe mig fra det.

  4. Line - 28. oktober 2019

    Lige noget helt andet – hvordan er dine erfaringer med graviditetsstrømpebukserne? Jeg synes ikke rigtig H&M’s fungerer 🥴. Og så kunne jeg godt bruge nogen der var lidt tykkere end den 40 og lidt tyndere end fleece-modellen 😂

    1. Mille Emilie - 28. oktober 2019

      Hej Line. Jeg er heller ikke sådan heeeelt fan af H&M’s for at være ærlig. Jeg synes de falder ned. Men har købt nogle fra H&M i en tykkere udgave, og de sidder altså mere til – og er rare at have på. Det er dem her! Men køb dem et nr større. Jeg bruger normalt M/L og har taget dem i L. Men de er altså gode. De der 2-pak er ikke lige noget for mig. De er sådan lidt for slaskede og sidder dårligt. HA! Ellers har jeg også nogle fra det mærke der hedder KUNERT, som jeg fandt hos Magasin. De er også gode! Begge er i 70 og 80 den.

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret