Kategori -
31. oktober 2019

Kan hjertet udvide sig med mere kærlighed?

Alle billeder af Julie Grath

Mens jeg ligger her, i skiftevis sofa og seng, kan jeg ikke lade være med at tænke lidt. Der er 6 uger til termin og jeg har fået ordre fra Hvidovre Hospitals jordemødre om at, jeg skal forholde mig helt i ro, da jeg har kraftige og regelmæssige plukveer – som de er bange for vil udvikle sig til rigtige veer.

Det er begrænset hvad jeg kan lave mens jeg ligger her og feder den. Jeg føler mig enormt handlingslammet og ubrugelig – det er vildt frustrerende. But what can I do?

Jeg har det heldigvis rigtig godt, det er kun plukveerne der driller. Lidt skørt at ligge her når jeg egentlig er fin nok og ikke føler sig syg. Inde i hovedet har jeg det jo godt og føler saaaagtens jeg kan alt muligt, men min krop har sagt fra – og det må jeg lytte til.

Men udover det, har jeg ingen gener. Og det er jeg fortsat meget taknemmelig for. Så at jeg skal ligge helt i ro nogle uger endnu, må jeg tage med. Vil jo allerhelst lige have at lillesøster bliver derinde nogle uger endnu, og helst frem til termin. Det er vidst det mindste af det. Jeg ved, hvor mange der har det værre end mig, så jeg priser mig lykkelig for, at det bare er lidt ‘sofahygge’ jeg skal foretage mig.

Fra tre til fire

Jeg glæder mig helt vildt til at møde lillesøster. Til at se hvad hun nu er for én. Men det er altså også lidt underligt.. det der med, at der ligger et nyt lille menneske inde i min mave og vokser.

Vi har det jo SÅ godt i vores lille tresomhed, og Frida har en alder hvor det hele bare går så nemt og godt. Jeg elsker den lille pige SÅ uendelig højt, at det gør helt ondt. Jeg kan næsten ikke forestille mig, eller rumme, at der er kærlighed til én mere.

Vi har haft det så dejligt bare os tre. Det er nemt når vi skal ud og gå tur, på tur, besøge venner og familie. Snart er det “slut”, og vi skal ligesom starte forfra med en lille ny. Bare det at skulle have to børn med ud i verden, virker helt uoverskueligt. Men mon ikke vi lærer det undervejs, når vi lige er landet og sådan.

Kan jeg elske dem begge lige højt?

Jeg er meget spændt på, men også en smule nervøs for, at se hvordan det bliver med to børn.

Kan jeg overhovedet finde ud af det? Kan jeg elske begge børn lige højt? Vil min store pige føle sig overset? Har jeg overskud nok til at være der for begge børn? Det vrimler med mange tanker inde i hovedet.

Men selvfølgelig skal det nok gå. Det ved jeg jo godt. Men det er svært at forestille sig hvordan det vil blive. Men sådan tænkte jeg jo også inden vi fik Frida. Der havde vi jo en dejlig tosomhed, hvor alting bare kørte. Men alting er jo kun blevet bedre – og det tror og håber jeg på, at det fortsat vil blive. Også med lillesøster ombord.

Jeg glæder mig meget til at se Frida i rollen som storesøster og ikke mindst til at give hende den gave med en søskende. Siden hun fik af vide at hun skulle være storesøster, har hun udvist så meget omsorg overfor lillesøster i maven. Hun virker meget dedikeret og inddrager nærmest alt hvad hun gør med lillesøster også.

Rykker sig til side på sin stol om morgenen, for der skal lillesøster jo sidde. Det samme i ladcyklen. Eller når hun spiser en kiks, så skal hun lige have en mere, for lillesøster skal jo også have en. Ej, men det er så sødt!

Hun er så sød og kærlig når vi snakker om det. Men jeg er også både spændt og nervøs for, hvordan det mon bliver når først lillesøster er her.

Lige nu, hvor vi bare snakker om det, hvor lillesøster ikke er her fysisk, er det lidt nemmere for hende at være i – tror jeg. Men vil hun også i fysisk forstand være glad for lillesøster (og mig) når hun først er her, og ikke bare kan blive “lagt tilbage i legetøjskassen”, som var hun et stykke legetøj der er sjovt at lege med i ti minutter?

Hvordan bliver det mon med hende og jeg imellem? Jeg er faktisk en smule skræmt ved tanken.

Fokus kommer jo uden tvivl til at være meget på lillesøster, selvom vi vil gøre vores for at Frida på ingen måde vil føle sig overset eller glemt, bare fordi der kommer en lille ny. Jeg kan allerede nu mærke hvordan savnet til min (lille) store pige vokser sig større.

Kan Frida rumme det? Kan jeg? Har jeg overskud til at dele ud af kærligheden til begge børn samtidig? Vil jeg have nok kærlighed til et barn mere? Hvad med min store pige? Vil hun føle hun sig overset og glemt? Vil vores forhold forblive det samme eller vil det blive noget helt andet? Måske bedre? Vil jeg elske den lille baby lige så meget?

Åh, alle de tanker der flyver rundt. Jeg sidder sgu og hyler mens jeg skriver dette. Ynkeligt! Men puha, det er svært at rumme alle de tanker, samtidig med at hormonerne fiser rundt i systemet og jeg bare ligger her. Ha!

Hjertet udvider sig

Jeg ved jo godt at der er masser af kærlighed, men den kærlighed jeg har til Frida føles bare så giga-enorm, at det næsten er umuligt at tro, at der kan være mere i mit hjerte til et barn mere, som jeg endnu ikke kender. Men alle de kloge siger, at det er der.

Det er svært at tro på, men det er jo gået ganske fint med min egen mor, min storesøster og jeg. Og alle andre jeg kender. Det skal nok gå!

Hjertet udvider sig, har jeg ladet mig fortælle!
Og det må jeg tro på.

Kommentarer

  1. Astridgad - 31. oktober 2019

    Allerkæreste dig! Jeg sender dig det allerstørste kram!
    Her er der 4 uger til termin med Lillebror og ALT hvad du tænker er fuldstændig identiske med mine tanker! Jeg føler mig ret alene med dem og må faktisk indrømme at jeg har meget svært ved at glæde mig til hans ankomst, da jeg er bange for hvad det vil gøre ved vores treenighed og mit meget stærke bånd til min store pige. Kan man fortryde toeren allerede inden han er her?!😭😔😳 Så TAK fordi du lader mig vide, at jeg ikke er helt alene i verden med de bekymringer og så håber jeg, at du ved at du heller ikke er alene!

    1. Mille Emilie - 31. oktober 2019

      Hej Astrid.
      Tusind tak for din varme besked. Den faldt på et tørt sted. Dejligt at vide man ikke er helt alene i verden med de følelser og tanker. For det kan man ret hurigt komme til at føle sig, helt alene. De kloge siger at det nok skal gå, at man med tiden lærer at blive en familie på fire. Det må vi stole på, selvom det nok kræver lidt tilvænning! Knus og tanker til dig <3

  2. Søde søde Mille. Jeg har sådan tænkt på dig, siden du skrev en flig af disse tanker på instagram for lidt tid siden. Det har givet mig sug i maven og jag i maven. For EJ, hvor det dog er genkendeligt for mig. Kort forinden vores lillebror landede herhjemme fik jeg faktisk lidt.. kolde fødder. Blev bange. Og frygtede, at det hele ikke ‘bare skulle gå’. Ja, jeg bliver faktisk helt flov over at sige det nu. Og det var svært at være i. Så svært. Jeg oplevede dog at det svære gik over så snart han landede i mine arme. Men bare fordi det er min oplevelse, er det jo ikke sikkert, at det bliver din.

    Jeg tror, hastigheden hvormed man rammes af babyforelskelse er meget forskellig. Nogle gange er det kærlighed ved første blik, andre gange skal man lige lære babymennesket at kende. Jeg mener bare; det er jo fremmede mennesker, som lander i éns favn!? Men det er et hjemmelavet lille menneske. Og kærligheden skal nok følge med.. (som jeg også messede for mig selv..) Selvom det ikke altid er kærlighed ved første blik. Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen. Andet end at sige, at jeg (jeg tog lige en dyb vejrtrækning) helt og aldeles kan føle og mærke dét, du beskriver. Også her et år efter at min mave blev til en baby. Og måske vil jeg vigtigst af alt bare sige, at jeg håber at babyen og kærligheden må komme til en tid og i en hastighed, så I alle kan følge med og lande trygt og blødt. I hinandens arme <3

  3. Helene - 31. oktober 2019

    Jeg ligger og læser dette indlæg. Og det rammer præcis hvad jeg tænker! Jeg har termin om 7 uger med nr 2, vores den store er også 3 år, og jeg savner ham på forhånd, og har ondt af at han om lidt skal dele mig og undvære mig. Han har jo ikke bedt om et ekstra familiemedlem. Vil han blive sur på mig? Han er helt klart mors dreng, så det bekymrer også. Hvordan håndterer jeg bedst det, som formentlig bliver en lille sorg for ham – nemlig at miste lidt opmærksomhed. Tak fordi du deler. 😊
    Derudover er jeg også sygemeldt med plukveer siden uge 30, så kender alt til den frustrerende følelse af bare at ligge på sofaen, imens man føler sig frisk i hovedet og resten af kroppen. Men de skal jo helst blive derinde lidt endnu ☺️

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret