5. maj 2015

Plantetrend: Ny kaktusbutik i København

Den er grøn, den er levende og den er smuk – og den er på ingen måder til at komme uden om! Det er selvfølgelig plantetrenden jeg snakker om. Går du bare en lille smule op i din boligindretning, har du helt sikkert allerede en kaktus og sukkulent stående i dit hjem – med garanti flere endnu. Planter i indretningen er hottere end nogensinde før, særligt kaktusser og sukkulenter! De to plantetyper er skuplturelle og æstetiske i udtrykket, hvilket gør hver og en til noget helt særligt og unikt. De firnurlige forme, de lange arme og det stikkende ydre får dem til at ligne sjove figurer. Se bare min kaktus på billedet nedenfor. Den ligner en glad lille heppende fyr, med armene i vejret. Jeg bliver så glad af at kigge på den!

Til alle Jer planteglade kvinder (og mænd?) har jeg en rigtig god nyhed. Der åbner nemlig en ny konceptbutik i København. KAKTUS KØBENHAVN hedder den. Det er Danmarks første konceptbutik, som sætter fokus på den enorme plantetrend. Bag den kreative og grønne virksomhed står de tre piger, Maja, Gro og Cecilie. Hos Kaktus København finder du et væld af eksotiske og skulpturelle kaktusser. Alle kaktusser er dansk avlede, og hver enkelt er særligt udvalgt for at sikre den æstetiske og botaniske kvalitet.

Vi samarbejder med et lille dansk gartneri, så alle vores kaktusser og sukkulenter er dansk avlede. De er blevet nusset om, mens de voksede op, og vi lærer dig meget gerne, hvordan du kan nusse videre om din kaktus derhjemme. Hvis du er på udkig efter en særlig kaktus, så kontakt os endelig. – Kaktus København

Den glade kaktus her ovenfor er mit første kaktuskøb hos Kaktus København. Jeg fandt den på et loppemarked på Christianshavn, hvor pigerne stod med deres grønne stand for nogle uger siden. Udover finurlige, sjove og æstetiske kaktusser forhandler Kaktus København også et stort udvalg af potter, ophæng og unikke krukker. Potten som min heppende kaktus står i er også fra Kaktus København.

Du kan finde Kaktus København på markeder i Aarhus og København hen over foråret og sommeren. Følg med på deres facebookside og på deres blog for information om, hvilke markeder de kan findes på. Men allerede fra lørdag d. 9 maj 2015 kan du købe dig fattig i kaktusser og sukkulenter i pigerne første butik og showroom i Jægersborggade, som sjovt nok hedder KAKTUS KØBENHAVN.

www.kaktuskbh.dk

Kommentarer

  1. Det da ærgerligt der ikke er sådan en i Aalborg, ser spændende ud.

    1. Det kan være det kommer, hvis det bliver en kæmpe succes 🙂 Ellers må du have den på din to-do liste over butiksbesøg hvis du skal til Kbh på et tidspunkt! Jeg synes også det ser vildt spændende ud. Det jeg så på et af markederne var ihvertfald godt!!

  2. Fantastisk! Jeg elsker, at kaktusser og sukkulenter er in! Dem kan jeg holde liv i. 🙂

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret