Der er under en måned til vi rammer december – og jeg synes derfor det var ved at være på tide at begynde at dele lidt ud af mit julehjem og masser af juleinspiration!
Hashtagget #millesjulehjem kan du følge på Instagram, hvor jeg sidste år og i fremtiden vil dele ALT det jeg laver i juletema. Hehe.. Jeg er virkelig en STOR julegris, jeg elsker det skidt! Og på den måde kan jeg holde det samlet, og så kan de af Jer der også elsker jul, som jeg, følge med.
Winter Wonderland
Sidste år dækkede jeg et stort julebord i lejligheden, og jeg har faktisk aldrig fået vist Jer de billeder her på domænet. Mit tema for julebordet var Winter Wonderland med sprødt pyntegrønt, glitrende luftballoner og hvide fugle, klare glas, kølige sølvtoner, glimmer og snehvidt stel.
I loftet have jeg hængt en STOR magnoliagren som jeg købte hos Stalks & Roots (min gamle nabo, åh de er savnet!), hvorpå jeg hængte de her fine glitrende luftballoner og hvide fugle.
Når jeg ser disse billeder kan jeg altså godt savne den lejlighed. Meeeen nu går jeg snart i gang med julerierne her i huset, og det skal nok blive mindst lige så hyggeligt! Jeg har tyvstartet med lidt julelys i de små juletræer ude på terrassen allerede, såååå… It’s beginning to look a lot like Christmas!
Bordet er dækket med:
- Hvid hørdug fra Broste
- Snehvidt stel fra Pillivuyt (her er brugt stel fra serierne Plissé & Montmatre)
- Vinglas fra Spiegelau
- ‘Ripple’ vandglas fra ferm Living
- Hørservietter fra Broste
- Sølvbestik fra Laguiole
- Magnoliagren og gran fra Stalks & Roots
- Hvide fugle fra Notre Dame
- Papstjerner fra Notre Dame
- Flettede hvide julestjerner har min veninde lavet
- Luftballoner fra Flying Tiger (de har dem hvert år, så hold øje!)
Ja… det var vidst det. Har jeg glemt noget, så spørg endelig!
Hvid hørdug fra Broste (vi brugte dem til vores bryllup, og de dur bare til ALT). Den lille lågkrukke har jeg fundet på et loppemarked engang.
De fineste luftballoner hænger på en stor magnolia-gren henover bordet. Jeg tog de to Københavnerlamper ned til stylingen her, hængte i stedet grenen op, og har så pyntet fint med de hvide luftballoner og fugle.
Luftballonerne har jeg købte gennem nogle år hos Flying Tiger. De har dem faktisk også i år. Fugflene er små klips fra Notre Dame.
Fint snehvidt stel fra Pillivuyt, hvor jeg har pyntet med en grangren og stjerner fra Notre Dame. Bestikket er vores elskede Laguiole-bestik, som vi har købt og samlet på i flere år. Vores er købt hos Wiingaard Boheme Interieur i Gothersgade, men tror faktisk også man kan få det i Magasin nu til dags.
Store papirs-pap-stjerner fra Notre Dame. Jeg synes de er så dekorative. Det er egentlig meningen at man skal have lys i, men jeg synes de fungerer ganske fint uden, også.
Kig ind til juletræet i stuen.
Vinglas fra Spiegelau og ‘ripple’ vandglas fra ferm Living.
Foto + styling: Mille Emilie Vilmar