Kategori -
2. december 2019

Jul i Dragør

Noget af det absolut hyggeligste jeg kan komme i tanke om, må være Jul i Dragør. Hvert år i december forvandles Dragør by til et ægte juleeventyr, hvor man kan komme på opdagelse rundt i den gamle by og opleve både julemarked og ‘Levende låger’ og en masse andre hyggelige julerier.

Her er simpelthen SÅ hyggeligt med halmballer, julestjerner, lyskæder, duften af julekage og glögg, juleboder og julehygge! Det hele i den mest autentiske stemning lige der midt i eventyrbyen.

Så skal du på julemarked tæt på København, så vil jeg altså lige give mine varmeste anbefalinger til Jul i Dragør. Det er ikke verdens største julemarked, men det er verdens hyggeligste! ♡

Julemarked

Julemarkedet stammer fra DRs julekalender “Tidsrejsen” fra 2014, hvor julemarkedet spillede en stor rolle i julekalenderen. Dem der står bag markedet gør meget ud af, at bevare den autentiske stemning fra ‘Tidsrejsen’.

Man kan derfor opleve at det er de samme 13 originale boder som optrådte i julekalenderen. SÅ hyggeligt! Det store torv bliver omdannet til et stor julemarked med glögg, æbleskiver, julepynt,

Levende låger

I hele december kan man opleve “Levende låger” i Dragør, som er en levende julekalender. Man går gennem byens små gader og stræder, hen til dagens Levende låge – hvor en familie i den gamle by har pyntet et vindue fint op.

Lågerne er forskellige år efter år, for familien der bor i huset bestemmer helt selv, hvordan de vil pynte deres julevindue, hvad de vil vise frem og hvad de vil fortælle om.

Når man er færdig med at gå rundt, afsluttes gåturen med en fællessang eller måske noget hyggelig underholdning, måske med et glas glögg som afslutning.

Det er en vildt hyggelig måde at opleve byen på, se de mange gamlesmukke gader og samtidig få en bid af historien fra byen.

INFO OM LEVENDE LÅGER
Hvornår: 1 – d. 24 december.
Klokken: 17:00 – ca. 17:20 / den 24. december: 11:00 – ca. 11:20
Hvor: Man mødes under lygten på Badstuevælen
Pris: Det er GRATIS at deltage

Du kan se og læse meget mere på Facebook og Instagram.

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret