Det er ved at være noget tid siden, at vi blev færdige med vores nye badeværelse. Og i den forbindelse er I rigtig mange der har spurgt ind til vores badeværelsesmøbel, messinggrebene osv. Hvor det er fra, hvordan vi har gjort og alt det.
Møblet er blot et IKEA-møbel, som vi så har lavet et #ikeahack på. Og jeg synes altså at resultatet er blevet ret godt, derfor tænkte jeg at dele mit hack med Jer. Måske nogle af Jer sidder, og selv skal i gang med et lignende projekt.
Drømmen om det her badeværelsesmøbel var for os et lidt gammelt look med porcelænsvask og messingdetaljer. De skabe vi kunne finde i den stil, som er på markedet koster hurtigt en bondegård. Og da sådan en renovering af et helt badeværelse hurtigt løber op med fliser, armaturer, spejle, lamper und so weiter, så besluttede vi os for at spare på møblet, og dermed lave et IKEA-hack. Vi har altså selv slebet, malet og fundet fine greb til skabet.
Kig med herunder, måske du kan blive inspireret til et lignende projekt. Og sidst i indlægget deler jeg i øvrigt en rabatkode til Beslagonline, som giver 20%. God fornøjelse!
DET SKAL DU BRUGE
- Badeværelsesmøbel (Vælg det møbel som passer til jeres til)
- Greb – Vi købte disse smukke messinggreb fra Beslagonline
- Slibepapir (vi brugte først korn120 og så korn180)
- Grunder (kan undlades – vi brugte ikke grunder, men nogle vil klart bruge det, så gør hvad du føler for)
- Maling (vi valgte en blank maling)
Vi valgte fx dette ‘GODMORGON’ møbel og satte ‘RÄTTVIKEN’ porcelænsvask til – men man kan jo vælge lige præcis det man er til, og som passer til ens badeværelse. Men her kan du altså se før og efter. Vildt ik?
Nå, men vi er jo ikke kommet for at danse. Så.. here we go!
SÅDAN GØR DU
1.
Slib alle overflader med korn120 og dernæst med korn180, hvis du synes den skal være mere blød. Vi gav overfladerne en semigrov slibning med korn120 og sleb så let med korn180 bagefter.
2.
Tør slibestøv af med en fugtig svamp eller klud, og tør efter med et viskestykke. Lad lige lågerne tørre helt, inden du finder malingen frem.
3.
Mal lågerne. Giv gerne to lag, så er du sikker på farven dækker. Vi malede med denne Supreme Finish superblank træ- & panelmaling fra Jotun.
Det er en ret tyk og dækkende maling, som dækker godt allerede ved første lag. Vi gav to lag – altid give to lag maling!
4.
Lad malingen tørre rigtig godt. Fordi den er SÅ blank, så kan det godt tage lidt tid. Lad den tørre HELT igennem, gerne et døgn eller to.
Ellers sætter der sig støv og fedtfingre i malingen, når du rører ved den. Den fejl lavede vi nemlig. Doh! Og så er det altså forfra. Så gør dig umage og vær tålmodig i processen.
5.
Ja, så er det jo ellers bare i gang med at samle. Ha! Det kan være en hel videnskab i sig selv med IKEA – men følg deres manual step-by-step, så burde det lykkedes… til sidst! 🙂
6.
Når du har samlet kassen, er det tid til at skrue den på væggen. HUSK gode rawplugs, så du er sikker på at det hænger godt! Dernæst kan du montere skufferne og bordplade/vask.
7.
Når alt er monteret er det tid til at montere dine greb. Vi valgte disse gyldne ‘1353’-greb i poleret messing (i 128 mm) fra Beslagonline. Vi har dem også i vores køkkenet – og valget faldt på de samme greb, for at have en rød tråd rummene imellem.
Vi kiggede efter greb i lang tid, men blev ved med at vende tilbage til Beslagonline. De har nemlig et meget stort og virkelig pænt udvalg af greb i alverdens afskygninger. Lige netop dette greb er et virkelig dejligt greb at holde om, det er nemt at gribe omkring, nemt at rengøre. Og vi synes at det har den helt rigtige gammeldags, men stadig klassiske og tidløse stil over sig.
En lille knop havde også været flot, men de er altså noget sværere at gribe omkring. Der er dét her greb perfekt – både til damehænder, store mandehænder og små børnehænder. Smart!
Psst… Jeg deler en rabatkode længere nede i indlægget, som giver dig 20% til Beslagonline.
Viola!
Et styks færdigt badeværelsemøbel med ny farve og de smukkeste gyldne greb. Ejjj men er det ikke blevet godt? Jeg synes altså det spiller ret godt.
20% RABATKODE TIL DIG
BESLAGONLINE har givet mig lov til at dele en rabatkode med Jer. Juhuu! Så kan I, der måske mangler fine greb, slå Jer løs på Beslagonline efter nye greb til Jeres hjem.
Kommentarer
Alvilda.
Min mormors navn, jeg er helt tosset med det, men vi venter os en dreng.. så måske næste gang 😊
Det er også super fint! 🙂 Har I så styr på drengenavnet?
Det ser fedt ud og virkeligt gennemført med stilen på hele badeværelset!! Hvilken farvekode fra Jotun har I brugt til at male jeres Ikea-skabe? 🙂
Hvor er du bare sød. Tusind tak! Jeg ved faktisk ikke helt hvad koden er.. vi har bare købt en blank sort. Den blev blandet for os i Bauhaus. Vi sagde bare “blank sot”, og det fik vi.
Så Flot 🙂 Wow 🙂 Vedr vasken I har købt i IKEA, var det nemt at skifte bundventil osv til jeres i messing? Og hvor har I købt det + evt navn 🙂 😉
Den bundventil som vi købte fra IKEA passede ikke 100% undervasken, men det har Lasse fikset – så det kan godt lade sig gøre, men er lidt bøvlet. Hvor har vi købt vask og bundventil? Begge er fra IKEA. Armaturet er købt hos Aquadomo.
Hej
Jeg vil blot sige TUSINDE TAK for din blog.
Vi stod i samme problem , ønskede stilen men div badeværelse møbler blev bare for dyre. Vi havde set på godmorgen fra IKEA, men kunne ikke se det færdige resultat foran os og turde derfor ikke gå i gang med projekt “køb og mål møblet” det gør vi så nu da vi kan se jeres resultat, super flot og lige den stil vi ville have.
Samtidig fandt jeg herover svaret på mit spørgsmål om hvilken farve i brugte til møblet. Kunne ikke helt se om det var en mørk brun/ sort eller sort.
TAK 🙂
Mvh Hanne
Super fedt resultat, vi er også selv ved at lave et ikea hack, hvor er de 2 væglamper fra? Vh Lone
Tusind tak! Vi er også glade for det. Lamperne er fra Nuura lighting.
Hejsa.. Ser super flot ud. Kan du fortælle mig hvor i købet vandhane samt denne overløb hul i messing. Leder selv efter noget ale det.
Henrik
Vandhanen er købt hos Aquadomo og overløb fra IKEA.
hej hvor er det fedt!!!! det er umådelig flot jeres lækre drømme badeværelse….jeg ville tage en stol derud og nyde den lækre stemning…ved du om der findes ben til det hængende skab i har valgt ? KRAM OG tAK på forhånd
KH STINE
Hej Stine,
Ja en lille stol eller bænk kunne være fint derude. Godt tip! Tak.
Jeg tror sagtens man kan sætte ben til. IKEA har forskellige man kan tilkøbe ved siden af.
Kh.
hej, tak for inspiration – vi gør det samme. Superfedt. hvor har I købt spejlet? Og hvad er målene på spejlet?
Dejligt du kan finde inspiration 🙂 Spejlet er købt hos Aquadomo i Hellerup.