Kategori -
19. oktober 2019

Gravid uge 12-16: Nakkefold, kønsscanning og underlige cravings

Ægte turist med verdens dårligste forsøg på at ramme Eiffeltårnet. Ha!
Men se lige hvor maven den allerede struttede.

TILBAGEBLIK FRA MIN GRAVIDITET FRA UGE 12-16 (maj/juni måned)

I slutningen af maj-måned var Lasse og jeg på weekendtur i Paris. En romantisk weekendtur bare os to til kærlighedens by. Jeg var så heldig at få flybilletter i fødselsdagsgave af ham, så vi kunne få lidt kvalitetstid sammen. Væk fra en travl hverdag og nogle dage børnefri. Det var virkelig tiltrængt og skønt, selvom vi selvfølgelig savnede Frida mens vi var væk.

Men vi havde sådan en dejlig weekend, men jeg kunne godt mærke jeg blev ret hurtig træt. Vi gik utrolig meget, indtil vi selvfølgelig kastede os ud i de famøse løbehjul. Det hjalp virkelig meget at kunne stille sig op på sådan et og bare suse rundt i byen.

Jeg var SÅ træt om aftenen efter mange timer rundt i byen, så det blev rimelig tidlig aftensmad og så en god film på computeren hjemme på hotelværelset. Det var bare sindsygt dejligt med en tur væk alene, bare ham og jeg.

SÅDAN HAVDE JEG DET

Jeg havde det stadig virkelig godt. Trætheden begyndte at aftage fra uge 13 og jeg fik meget mere overskud og energi igen. Ah! Jeg har været SÅ forskånet for diverse graviditetsgener, ligesom i min første graviditet med Frida. Jeg føler mig meget heldig og taknemmelig for det.

Jeg har så ondt af alle dem/jer der skal igennem kvalme og opkast, som er sengeliggende i flere uger – måske måneder. Så jeg er meget taknemmelig for at jeg har det så godt og kun er ramt af træthed. I hvert fald er jeg ret forskånet for nu!

KØNSSCANNING OG NYHEDEN TIL FRIDA

Min tro på at det nok skulle gå fint blev også mere og mere realistisk. Udover trætheden mærkede jeg intet, men vi tog en kønsscanning i uge 16, både for at se at alt var som det skulle være, men også for at se om vi kunne få kønnet af vide. Vi er sådan nogle nysgerrige typer, så vi kan slet ikke vente med en slags. Jeg synes det er mega sejt, dem der kan vente. Det er der også noget ret fint i synes jeg.

Men det er heldigvis et frit valg, der er jo intet der er rigtigt eller forkert, og man skal bare gøre det man føler for. For os gav det mening at få det af vide. Det blev mere virkeligt for os, og for Frida blev det også mere virkeligt og forståeligt at vide hvilket køn hun skulle være storesøster til. Det tror jeg bedre børn kan forholde sig til med et nyt familiemedlem.

I starten troede jeg ikke heeelt at hun ville forstå det, men langsomt begyndte hun faktisk at give udtryk for at forstå det. Hun begyndte at sige hej til baby inde i maven, synge for maven og snakkede meget om at “jeg’ være storesøster”. Ha! Virkelig sødt. Hun gør fx også plads til baby i ladcyklen “baby sidde der”. Eller hvis hun vil læse bog, har hun altid lige en ekstra med i den anden hånd til baby. Haha! SÅ sødt.

Hvis du ikke ved hvad køn vi skal have, så kan du læse hvad vi venter os i dette indlæg.

SURT slik og en Fanta. Mums! (surt på fransk er så åbenbart ‘PIK’)

DET CRAVEDE JEG

Her begyndte det at blive sjovt og underligt. Jeg fik nogle virkelig mærkelige cravings. Cravings jeg SLET ikke havde i min første graviditet med Frida. Jeg havde ikke som sådan cravings dengang med Frida, synes jeg.

Dengang spiste jeg is, søde ting, drak kakao og sådan. Men ikke noget vildt og voldsomt craving-agtigt.

Denne gang har jeg lyst til sure og syrlige ting. Appelsinjuice, Fanta og surt slik er mine favoritter. Appelsin, citron på alting, syrlige ting, alt surt. Virkelig skørt, for jeg kan normalt slet ikke lide hverken appelsinjuice, Fanta eller surt slik. Som i slet ikke! Men nu har jeg lyst til det konstant, og det flyver ned med stor velbehag og smag. Mums!

SÅ det hele er meget omvendt denne gang! Så mærkeligt. Men også så lækkert. Ha!

LÆS OGSÅ: GRAVID UGE 7-11

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret