Kategori -
3. august 2019

Gravid uge 7-11: Uplanlagt, planlagt gravid!

Første mavebillede taget, hvor jeg var lige knap 12 uger henne

TILBAGEBLIK FRA MIN GRAVIDITET FRA UGE 7-11 (april/maj måned)

Vi flyttede ind i huset fredag den 29. marts og fire dage senere, tirsdag den 2. april, stod jeg med en positiv graviditetstest i hånden ude på vores nye badeværelse. Jeg havde ikke fået min månedlige periode, men havde nogle enkelte gange gået 4-5 dage over tid, så tænkte. Ork, den kommer nok. Det gjorde den så bare ikke. Derfor tog jeg en test – rimelig sikker på at den igen var negativ.

What! Den er der. Jeg er gravid!
Ej, det kan da ikke passe.

Vi havde prøvet en god rum tid, hvor det ikke var lykkedes med nummer to. Efter mange måneders forsøg besluttede vi os for at tage en pause, og simpelthen lige lande i huset og vores nye omgivelser.

Lasse var ved at starte ny virksomhed op ved siden af den anden, så der var også riiiigeligt at se til der, og jeg havde også mit at se til. Arbejde, flytning, afslutning i vuggestuen og alt for mange tanker omkring hvorfor jeg pludselig kke kunne blive gravid (når det nu gik så let første gang) fyldte rigtig meget. Det hele var bare for meget lige i den periode og månederne op til.

Vi besluttede at give den nogle måneder, så vi kunne komme på plads i huset og lande i vores nye by, køre Frida ind i den nye børnehave og Lasse kunne få mere ro på arbejdsfronten osv. Der skulle ro på, vi var alle ret stressede og havde alt for meget om ørerne, vi kunne ikke slappe af.

Og det var som om, at da vi først havde besluttet at holde en pause, og jeg ligesom havde accepteret det, slappede vi og særligt jeg, meget mere af. Vi besluttede os for at være i nuet, nyde hinanden, nyde de nye ting der skulle til at ske for vores familieliv og nyde tiden med Frida, vores tresomhed.

MEN så blev jeg altså gravid, alligevel. Uplanlagt, planlagt gravid.

Vi havde forsøgt og forsøgt i så mange måneder uden held, og pludselig var den der – bedst som vi faktisk ikke havde planlagt det.

Sidste dag i vuggestuen, og sidste dag i København – dagen inden vi flyttede og få dage inden jeg fandt ud af at jeg var gravid.

Til at starte med troede vi ikke helt på det. Jeg troede særligt ikke på det. Det går nok i sig selv, hvorfor skulle det dog blive til noget nu efter så mange måneder uden held? Men den var altså god nok.

Vi grinede lidt af det, for vi havde hele tiden joket lidt med, at det kunne da også være lidt typisk at få et julebarn. Og det blev lige præcis et lille julebarn vi skulle have os.

Der er absolut intet galt med decemberbørn. Men vi havde helt bevidst startet med projekt barn nr. to lige efter sommeren, således at hvis det lykkedes indenfor de første par måneder, ville det blive en forår/sommerbaby. Ligesom Frida, som vi lykkedes med efter første forsøg.

Så at det nu rent faktisk gik hen og blev en julebaby var bare lidt komisk, for det vidner om at lige præcis det her med børn, det er vi bare ikke herre over selv. Vi har intet at skulle have sagt, og det er der jo noget ret fantastisk og uforudsigeligt ved. Så kan man planlægge nok så meget, ha!

En lille julebaby blev det. Det er MEGA fantastisk! Vi glæder os til at få en julebaby, en magisk måned som jeg virkelig elsker. Og at skulle have et barn i december, synes jeg faktisk kun er virkelig dejligt! Det bliver så hyggeligt.

HJERTEBLINK

På min fødselsdag (25. april) besluttede vi os for at tage til en tidlig scanning, for at se at der var hjerteblink. Det var mest for min skyld. Jeg havde brug for at se liv, at den var god nok. Jeg troede stadig ikke helt på det.

Men der lå jeg på briksen inde hos Lille Liv, og den var altså god nok. Et fint lille hjerteblink i 7+4 og noget der lignede en lille sammenkrøllet gris fra spillet “kaste gris” Ha! Det ligner jo ingenting når det er så tidligt, men der var altså hjerteblink. Jeg fik mere ro i maven. Vi skulle have en baby.

SÅDAN HAVDE JEG DET

TRÆT! Jeg var bare helt enormt træt. Hele tiden og konstant. Følte mig som en zombie der bare gik rundt med skyklapper på.

Jeg var faktisk ret glad for at flytningen stod på lige der, for jeg orkede ikke rigtig at se nogen eller lave aftaler lige i den periode. Så at jeg heller ikke havde tiden og muligheden for at se nogen var rigtig rart. Jeg kunne koncentrere ig om at hygge med Frida mens jeg gik hjemme med hende.

Jeg følte mig oppustet, træt, doven og ugidelig. Min mave bulede også ret hurtigt ud. Jeg følte mig stor og kluntet. Allerede i uge 8 begyndte den at poppe godt ud, så jeg nærmest ikke kunne skjule det længere.

Derfor fik de nærmeste det også af vide rimelig hurtigt, omkring uge 10-11 stykker, hvis jeg husker rigtigt. Det var egentlig meget rart at folk vidste det, så jeg ikke skulle gå i mega løst tøj hele tiden, føle jeg skulle suge maven ind, og at jeg med ro i maven kunne sige nej tak til alkohol, uden at folk undrede sig, og jeg skulle finde på en hvid løgn gang på gang. Ha!

Udover trætheden havde jeg det fint. Ingen gener, ingen kvalme heldigvis, ingen hovedpine. Bare træt. Så jeg var ganske forskånet og meget taknemmelig.

DET CRAVEDE JEG

Jeg cravede egentlig ikke så meget i starten. Det kom først lige efter denne periode, da jeg skulle til at runde 2. trimester. Der stak det til gengæld af med cravings!

Kommentarer

  1. Pernille S - 3. august 2019

    Dejligt det lykkedes og at det bliver en fin lille julebaby I får ❤️ Stort tillykke!
    Har du nogen gode tips/hvide løgne til hvad man kan sige, når man er sammen med andre, og ikke vil drikke alkohol, men ikke vil fortælle nogen om det endnu? (o:
    – og hvornår stoppede du i øvrigt med at drikke alkohol. Allerede inden du blev gravid og planlage at blive det, eller først da du opdagede du var gravid?

    1. Mille Emilie - 3. august 2019

      Hej Pernille. Tak! Vi er også glade og spændte! Hmm, den er også lidt svær. Hehe! Men jeg har egentlig bare sagt, at jeg ikke har haft lyst til alkohol, eller også har jeg taget et lille glas hvidvin fx og kun sippet til det (uden at drikke det), og så har jeg byttet det ud med min mands tomme glas – hældt det i afløbet uden nogen så det og hældt noget andet i. Ha! Den med at sippe til det har virket meget fint her. Nu forsøgte vi jo at blive gravide i en rum tid, så i den periode levede jeg bare efter, hvordan vi hele tiden har gjort det – men med måde. Men nu er jeg ikke typen der drikker sådan vildt meget alkohol i forvejen. Så det er ikke mærkeligt for mine omgivelser, hvis jeg har sagt nej tak og taget et glas vand, saft, cola el.lign i stedet. Her under min graviditet har jeg måske drukket 4-5 små glas hvidvin og ellers Nordic, eller bare vand/hyldeblomst fx.

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret