10. november 2016

En nem plante til hjemmet: Paradistræ

I dag vil jeg tale lidt om denne type smukke træ. Træet er almindeligt kendt under navnet paradistræ eller pengetræ, men har også kaldenavne som Jadeplante, venskabstræ og heldig plante. På latin hedder træet Crassula Ovata. Her i indlægget vil jeg dog omtale træet som ‘paradistræ’.

Paradistræet er en sukkulentplante med små lyserøde eller hvide blomster. Det stammer fra Sydafrika og Mozambique, og er almindelig som stueplante på verdensplan. I hjemlandet Sydafrika kan udendørs paradistræer blive helt op til 2,7 meter høje, og træet kan tåle temperaturer på mellem 0 °C og 30 °C.

Læs også: En nem plante til hjemmet: Aloe Vera

Bladene er tykke, skinnende og glatte. Bladene har den smukkeste jadegrønne farve (deraf kaldenavnet jadeplante) selv om nogle kan synes at være mere gul-grønne. Nogle sorter kan udvikle et rødligt skær på kanterne af bladene, når de udsættes for høje niveauer af sollys, men det betyder kun at træet af har det godt. Hvis man passer sit træ godt og det står under de rette betingelser, kan træet få små hvide eller lyserøde stjerne-lignende blomster i det tidlige forår.

Paradistræet kan blive meget gammelt, og kan gå i arv til næste generation. Det er meget nemt at passe. Træet kan stå hvor som helst, men står bedst i sol. Vandes jævnt og gødes om sommeren, hvis man ønsker vækst. Meget sparsom vanding om vinteren og ingen gødning. Paradistræet kan overleve ret lave temperaturer, men det tåler absolut ikke frost.


Jeg fik mit store smukke træ af Lasse til min 29-års fødselsdag sidste år. Træet fandt han via dba.dk hos en gammel dame i jylland, som ikke længere kunne passe det. Træet er ligeså gammelt som mig, hvilket jeg synes er en ret fin tanke. Han fik træet fragtet til København i en lastbil, og jeg fik så træet til min fødselsdag.

Læs også: DIY: Dyrk dit eget avocadotræ

Det er altså en af de vildeste gaver jeg nogensinde har fået, og nok også den største. Jeg er SÅ glad for det træ, som symboliserer så meget kærlighed for mig. Jeg elsker de smukke runde blade og de smukke grene, som sammen er helt skulpturelle i sit udtryk. Og så klæder det vores stue og murstensvæggen ret så godt, hvis jeg selv skal sige det. 

Er du også lun på tanken om at få dit eget paradistræ, så vil jeg varmt anbefale dig tage et kig på dba.dk

Kommentarer

  1. seyma - 10. november 2016

    Ihh hvor er den fin 🙂 jeg har dog et spg- jeg har de der små paradistræs-sukkulent blomster i en potteplante 🙂 og nøjh hvor de vokser men når man vil have et træ som dig skal man så have købt det som træ? Eller tror du også mit vokser op som et træ senere 🙂 håber du forstår mit spg

    1. Dit træ kan sagtens blive lige så stort. Men som du kan læse i indlægget er dette træ altså 30 år gammelt. Det tager lang tid. Men med den rigtige pasning vokser det jo stødt.

  2. Hvor er det flot! Sådan et træ tror jeg også, at jeg vil give til min kæreste når hun har fødselsdag 😉

    1. Tak Kaare. Det er altså en fed og anderledes gave, så det synes jeg lyder som en super idé. Det er jo ikke lige noget man regner med 🙂 Det tror jeg hun vil blive glad for.

  3. Anna - 10. november 2016

    Hej 🙂
    Simpelthen så fin plante, jeg har bare lige et andet spørgsmål også: hvor er jeres smukke, smukke sofa fra?

    1. Hej Anna, Ja den er fin ikke?
      Sofaen er fra Bolia og hedder ‘Sepia’ 🙂

  4. Leif Skov Jensen - 10. november 2016

    Hej . Jeg har søgt på hvor gamle paradistræer bliver og finder ingen der er så gamle som den vi har stående her i havestuen den havde min kone med da jeg hente hende fra Fyn i 1978 og da var den mindst 8 år gammel altså mindst Mvh Sussi og Leif

  5. Anna - 10. november 2016

    Så flot et træ! – Bliver nødt til også at spørge om dit sofabord. Hvor er det fra?

    1. Mille Emilie - 10. november 2016

      Ja, det er fint ik 🙂 Sofaebordet har vi selv lavet.

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret