Kontorkøkkenet begynder at ligne et rigtigt køkken. Og nu har jeg ENDELIG fået væglamperne hængt op.
Jeg har sammen med min skønne samarbejdspartner Lampemesteren valgt en lidt atypisk væglampe, en lidt vovet sort sag med håndblæste opal glaskupler. Jeg synes simpelthen de er SÅ flotte! Og jeg elsker at de “stikker” lidt ud fra det man ellers ville gå med.
En kærlighedshistorie
Væglampen her hedder BALUNA (medium) og er fra den kroatiske designvirksomhed Grupa Products. Et brand jeg holder utrolig meget af, fordi de skaber produkter af høj kvalitet, hvor tankegangen til design er innovativt. Grupa Products er kendetegnet ved at være minimalistisk og funktionelt. To ting jeg rigtig godt kan lide i indretningen.
Jeg skrev faktisk mit første blogpost om dem tilbage i marts 2016 (læs indlægget her), så vi har efterhånden en årelang kærlighedshistorie kørende. Well, i hvert fald fra min side. Ha!
Vi har tidligere haft deres smukke Arigato-loftlampe hængende i vores gamle stue, du kan bl.a. se den i dette indlæg.
En hyldest til lyset med smart indbygget lysdæmpefunktion
Med lampeserien Baluna, er det lykkede Grupa at skabe en lampeserie, der er en hyldest til lyset selv. Glaskuplen i opalglas kan drejes, så du kan vende lyset indad eller udad, alt efter behov.
Med en specialdesignet lysdæmpefunktion, kan man selv kontrollere lysintensiteten; og med den håndblæste glas diffuser sikrer Grupa Products’ designvalg, at lyset, uanset intensitet, vil falde smukt og blødt i rummet.
Lampeserien BALUNA består af loftslamper, gulvlamper, bordlamper og væglamper. Alle skabt af fantastiske håndværkere, med øje på detaljen.
Jeg synes de står så flot til det mørke trækøkken og det ellers lyse rum. Det giver en fed kontrast synes jeg.
Hvad synes du om dem?
Tilbud på designerlamper + en rabatkode til dig fra mig og Lampemesteren
Står du og mangler en smuk designlampe til at hænge over dit spisebord, i stuen, i køkkenet eller et helt fjerde sted? Så kan jeg på det varmeste anbefale dig at tage et kig hos LAMPEMESTEREN på deres udsalgsside,
De har et stort udvalg af tilbud på flotte designerlamper. Faktisk kan jeg se, at Grupa Products også er på bud lige nu. Så er du vild med fx denne BALUNA væglampe kan du spare lidt knaster der.
RABATKODE: MILLE15 giver 15 % på hele shoppen, undtaget i forvejen nedsatte varer.