Den danske designdistributør Lampefeber har netop budt en ny smuk lampeserie velkommen i deres portefølje; Arigato. Det er den kroatiske lampevirksomhed Grupa Products der står bag. Grupa er et succesfuldt og prisvindende designstudio, som siden 2012 har skabt design af høj kvalitet under deres eget brandnavn. Blandt Grupas lamper findes bl.a. serien Arigato, som nu lanceres på det danske marked.
Arigato er det japanske ord for “tak” og afspejler designernes ambition om at skabe en serie, hvor lamperne er fleksible og kan drejes, så der altid er lys, præcis hvor der er behov for det. Lampernes rå og kantede samlinger giver ikke blot den ønskede fleksibilitet, men tilfører også både attitude og personlighed til serien.
Med Arigato er det lykkedes for den kroatiske lampevirksomhed Grupa at skabe en serie af funktionelle lamper, hvor både kvaliteten og det æstetiske udtryk er i højsædet. Arigato består af to forskellige loftslamper, en væglampe, to standerlamper og en bordlampe. Lamperne er fremstillet i stål og med en skærm i aluminium. Begge dele er pulverlakeret for at opnå et mat look. Alle seriens lamper er lavet i både en hvid og en sort udgave.
Jeg har netop bestilt ovenstående loftslampe med to arme, som jeg tiltænker skal hænge i vores stue. Jeg glæder mig så meget til at få den hjem!
Images: PR
Kommentarer
Ej den er også super cool! Tror den vil passe godt ind i dit hjem 🙂
http://www.amydyrholm.com
De er så fede!! Jeg håber den passer.. Det gør den ihvertfald inde i mit hoved. Haha.. Så håber også det ser godt ud in real life 🙂