Instagram er en kæmpe inspirerende platform, som jeg er på dagligt. Det er nok det medie jeg bruger allermest . Det’ lyv, det er det medie jeg bruger mest. Til inspiration, vidensdeling, nyheder, life hacks og alt muligt andet. Jeg er tosset med instagram!
Jeg følger en hel del inspirerende profiler. Nogle dyrker boligindretning, andre sund livsstil, nogle dyrker rejser og natur, andre dyrker mad og nogle børneuniverset. Man kan finde ALT på instagram, og er der noget der ikke lige falder i ens smag, så kan man nemt og aktivt klikke væk fra det.
Jeg bruger det som et redskab til at finde inspiration til både mad og bolig, gode råd til dit og dat og så bliver jeg personligt draget af flotte billeder, detaljer og lys. Hos nogle er det primært for billederne jeg følger med hos hvor det hos andre mere er ord og ikke så meget pæne billeder. Jeg bruger Instagram på samme måde, som jeg ville finde inspiration i et magasin.
Jeg bliver ofte spurgt om hvem jeg godt kan lide at følge, så tænkte jeg ville dele lidt ud af det engang imellem – og i dag starter jeg altså med de første 5 profiler, som jeg holder meget af at følge med hos, og som jeg dagligt bliver inspireret af.
HVEM bliver du mon inspireret af og hvem følger du med hos?
Del endelig, så jeg kan finde nye fine profiler.
MAJKEN THRANE
﹀
Majken driver profilen af eget navn @majkenthrane og det er faktisk ikke så længe siden jeg faldt over hendes profil. Hun dyrker livet som mor med hendes to dejlige drenge Hans og Søren, slow living tæt på København og har virkelig et øje for detaljer og lys. Jeg finder stor inspiration i hendes boligbilleder, naturbilleder og små stemningsbilleder af børnesagerne.
MOSEGAARDS NYE LIV
﹀
Er du til bondegårdsliv, renovering, landlig idyl, køkkenhave og masser af boligindretning af gamle huse med sjæl og charme, SÅ skal du følge med hos Signe og Nicolai (+ kattene Johan og Jokum) som har instagramprofilen @mosegaardsnyeliv
Parret boede før på Nørrebro, flyttede til Vejle og boede der nogle år inden de fandt Mosegaarden, deres unikke og landlige perle lidt vest for Vejle.
Jeg elsker ALT ved deres profil. De er så inspirerende, kreative og modige! De renoverer gården med med respekt for gårdens historie. Jeg får helt lyst til at flytte på landet på en stor gård, dyrke mine egne grøntsager, lave bål, have høns og køre på traktor. Jeg er vild med dem og deres Mosegaard!
POLKEN STUDIO
﹀
Dygtige Simone Polk Dahl driver instagramprofilen @polkenstudio og jeg ELSKER den! Er vild med de helt rolige nuancer uden for meget farveballade. Hun kan noget særligt med lys, vinkler og de naturlige jordfarver. Er simpelthen tosset med det!
CAROLINE HOECK
﹀
Jeg har fulgt Caroline i en god rum tid. Hun har sådan en fed og rolig tilgang til livet, og så laver hun de fineste små stories. Jeg bliver virkelig draget af hendes måde at fange alting på, om det er København i solnedgang, i regn, hendes kaffeskills (hun laver de fineste kaffemotiver), indretning, musik eller smykker.
Jeg ved ikke præcis hvad det er med hende, kan ikke sådan helt sætte ord på det. Hun er bare sindssygt inspirerende og så virker hun som det dejligste menneske. Og hvis du mangler at følge én, som man bliver glad i låget af at følge, så skal du altså følge @carohoeck
MORTILMERNEE
﹀
Jeg kan ikke undgå at nævne skønne og fine Louise fra profilen @mortilmernee Hun er et must på instagram, hvis man er til giga boliginspiration, rejser, mode og blomster.
Hun er så dygtig og har virkelig et skarpt øje for farver, mønstre, materialer, sammensætninger og styling. Hun er en evig inspiration for mig! Det er aldrig kedeligt hos Louise, og så er hun tilmed et af de rareste mennesker jeg kender.
Kommentarer
Jeg kan supplere med at Caroline er endnu sødere i virkeligheden. Hun er virkelig en god ven og god ved alle omkring sig ♥️
Hun virker virkelig også ualmindelig sød, så det har jeg slet ikke svært ved at forestille mig. Hvor er du heldig med sådan en god veninde!