YES!


Sommeren er blevet tilbragt herhjemme i dejlige Danmark. Lasse, Frida og jeg drog en uge til Løkken i slutningen af juli, hvor mine forældre har en lille lejlighed oppe. De har haft den siden 1986, så jeg er kommet deroppe ja, siden jeg blev født. Det er som et andet hjem for mig, lidt specielt. Mine forældre var også deroppe, hvilket var virkelig hyggeligt. Det er længe siden jeg har været på ferie med dem, også selvom det ‘bare’ var herhjemme i DK. Vi brugte ugen på at komme helt ned i gear, bare være sammen, Lasse kitesurfede i de store bølger, vi spiste dejlig mad (godt med fisk), kørte ture til de nær omliggende byer og seværdigheder der er at se, vi var en enkelt dag i Skagen, kørte gokart og vi gik mange og lange ture.

En af aftenerne gik Lasse, Frida og jeg ned på stranden for at se solnedgang. Det blæste en halv pelikan, men vi hyggede os, grinede og havde det sjovt. Mens jeg stod og tog billeder af solnedgangen, fik Lasse skubbet barnevognen og Frida op i læ i klitterne mellem to huse. Jeg gik hen til dem og vi stod og betragtede solnedgangen lidt. Lige pludselig siger Lasse en masse søde ting, og falder så på knæ. Det hele er faktisk lidt tåget for mig, for jeg havde slet slet ikke set den komme. Men så kom ordene: “Vil du gifte dig med mig?” – JA FOR HELVEDE!!! fik jeg fremstammet, mens jeg havde hænderne og et tæppe henover munden. Jeg er sgu sådan en havnearbejder nogle gange. Haha.. Pinligt! At det hele foregik i Løkken, gør hele stedet meget mere specielt for mig nu. Det vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte. Fine, dejlige Løkken!

Ringen er den fineste og mest enkle guldring, med tre sten. Én for os hver: Mig, Lasse og vores Frida. Lasse har fået den lavet helt specielt til mig, efter hans ønsker. Det er så fint, og den er lige mig. Ikke for prangende, bare helt simpel. Jeg havde vitterligt ikke regnet med noget, for mine forældre var der jo også (altså oppe i lejligheden), men der tog han fusen på mig. Jeg er så excited, glad og lykkelig. Jeg lever i en kærlighedsbobbel for tiden, skal jeg sige dig. 

Bryllupsplanlægningen er allerede i fuld gang, og jeg glæder mig til at dele en masse bryllupsinspiration med jer. Der skal jo bl.a. findes location (disse lejes ret ud hurtigt har jeg erfaret – gisp! Men vi har dog et sted i tankerne, mere om det senere) Der skal kigges på pynt, borddækning, kjole, bordplan, gæsteliste, bryllupsfotograf osv. Jeg elsker heldigvis sådan noget, godt jeg er på barsel, hva?  Haha.. Men del endelig gode tips. Det ville jeg elske. 

Til slut får I da lige lidt stemningsbilleder fra mit andet hjem, dejlige Løkken.

{Udsigten fra vores lejlighed}{Mellem de to huse, i læ for vinden blev jeg friet til, lige under flagstangen faktisk. Fatter det stadig ikke helt}{Udsigten fra lejligheden}{Rubjerg Knude fyr}{Min seje forlovede – hihi}
{Huset med det sorte tag hedder ‘Blånæs’ og har et tvillingehus i Allinge på Bornholm}
{Udsigten den anden vej ind mod land, mod Børglum Kloster}{Sygeplejerskernes hus}


RELATED POST

  1. Lullumut

    26 august

    Stort tillykke, kære Mille 🙂 Hvor er jeg glad på dine vegne <3
    Er selv gået i gang med at planlægge mit eget bryllup, så jeg glæder mig til inspiration.
    Som altid, smukke billeder 🙂

    • Hej Louise. Tusind tak! Vi er også så glade og spændte. Uhh.. så er vi jo i samme båd. Måske kan vi hente lidt inspiration hos hinanden! 🙂 Knus

    • Tusind tak søde Lullu. Og tillykke tilbage til jer. Det er sådan en spændende tid, ikk? 🙂
      Måske kan vi hente lidt inspiration fra hinanden. Det kan man jo aldrig få for meget af.

  2. Tina

    27 august

    årha kæmpe tillykke altså! Det lyder så dejligt. Jeg blev også selv forlovet denne sommer ved Grand Canyon hvor min kæreste også virkelig fik overrasket mig. Jeg kan virkelig genkende den der følelse af at alting føles lidt tåget – man mister fuldstændigt sans for tid og sted! Jeg vil glæde mig til at følge med i bryllupsplanlægningen som er helt ukendt område for mig indtil videre. knus Tina

    • Hej Tina. Tusind tak og Juhuuu… stort tillykke til dig også. Hvor fantastisk!!! <3 Det er simpelthen sådan en fed følelse. Vi er i fuld gang med planlægning - bare rolig, det er også totalt ukendt område for mig! Argh! 🙂

  3. josetorbensen

    2 september

    Miller! Sikke nogle fine billeder, hvor er det skægt at se præcist hvor Lasser friede – og i så smukke omgivelser! <3
    Kys og kram

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven