Boligindretning
comments 2

Vores nye sofabord!

/reklame for Fritz Hansen/

Vi har i lang tid ledt efter et nyt sofabord da vi efterhånden er vokset fra det andet, som har fulgt os i rigtig mange år. Vi har haft det i 100 år, og det var derfor på tide at vi fandt et nyt. Vi ville stadig gerne have at det var i et naturligt og “levende” materiale, men med et mere voksent og enkelt udtryk.

Valget faldt på det her smukke kvadratiske bord med sort marmorbordplade fra Fritz Hansen. Jeg er vild med det mørke og rustikke udtryk, som står flot i kontrast med det lette stel så det ikke bliver alt for tungt til stuen, når det nu er et mørkt bord. Jeg synes den sorte marmor er SÅ flot. Bordpladen har sådan en struktureret overflade, og hvis du kører hånden henover kan du mærke strukturen i stenen.

Sofabordet er en del af en relanceret kollektion af Paul McCobb, særlig kendt for at skabe enkle designs, hvor form følger funktion. Den strukturerede, men minimalistiske marmoroverflade hviler på et pulverlakeret understel i stål. Det er et ærligt design med kun de væsentligste elementer – en bordplade og et understel – som tjener sit formål som en praktisk løsning til moderne indretning.

Er det ikke bare pænt? 🖤

foto + styling: Mille Emilie

2 Comments

LÆG EN KOMMENTAR