READING

DIY: Smarte opbevaringskrukker til køkkenet

DIY: Smarte opbevaringskrukker til køkkenet

Jeg er i gang med den helt store oprydning i skuffer og skabe. Jeg blev så inspireret af Dortes indlæg “få styr på køkkenskufferne“, at jeg nu selv er gået i gang med at sortere ud og rydde op i køkkenskabene. Nogle gange skal man lige have et skub, ikk? Også selvom Dortes indlæg er nogle måneder gammelt. Bedre sent end aldrig. Tak Dorte. 

Opbevaring er næsten alfa omega i et køkken, om ikke andet ret så uundværlige. Især for mig, og især fordi jeg holder af god køkkenøkonomi og går ind for at reducere madspild. Der findes mange forskellige typer opbevaring, og jeg har netop klikket en hulens masse condibøtter hjem til nogle madvarer. Har du mad, der skal på køl, går det nemlig nemt med plastikbøtter. Opbevaringsbokse i plastik holder rester fra aftensmaden frisk i køleskabet og kan ofte også tåle en tur i mikroovnen, når middagen står på restemad. 

Men hvad med alt andet? Altså fx ting som nødder, havregryn, müsli, mel, pasta og den slags… jo ser du. Jeg har i længere tid gemt de glas, som bliver tomme, når jeg bruger har færdiggjort en krukke instant kaffe. Jeg er især vild med dem fra Café Noir, som jeg synes har en rigtig fin form, og så kommer de i forskellige størrelser. Virkelig smart! De er perfekte til formålet. De lukker helt tæt og jeg kan samtidig se hvad der er i mine glaskrukker. Dem der står på hylden kommer jeg en lille dymo-label på. Nemt og praktisk!

Se hele videoen på Youtube, og husk at abonnere på min kanal, så får du nys om nye videoer!


RELATED POST

  1. Lise B

    13 februar

    Jeg elsker de krukker, og har fået både mine forældre og veninder til at samle gor mig. Merilds glas er næsten magen til. Mine står fremme ovenpå skabene med sorte retro dymo mærker. Så fint!

  2. Alouha.dk

    14 februar

    Skøn video!! Ved du om der er en opfølger på Dorte’s indlæg???

  3. Cecilie Thomsen

    14 februar

    skøn video. Hvad hedder din dymo?

    • Mille Emilie

      14 februar

      Tak Cecilie 🙂 Hmm… det er en Omega dymo 9mm. Har købt den hos Papirlageret ved Nørreport st.

  4. Stine

    16 februar

    Okay, måske et lidt off spørgsmål – men hvor er din top/kjole fra? Så smukt print med prikkerne! 🙂

    • Mille Emilie

      16 februar

      Det er da helt fint med spørgsmål 🙂 Det er en kjole fra Ganni. Den her.

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven
%d bloggers like this: