Livsstil
comments 2

Træning, selvværd, sammenligning og dårlig samvittighed

Reklame for Arndal Fitness & Spa

I dag skal det handle lidt om træning og sundhed. Jeg er nemlig i gang med et personligt træningsboost for både krop og sind. Det har jeg sådan set været siden starten af 2018. Jeg besluttede nemlig at dette år skulle være mit nye løbeår og året hvor jeg får det godt med det hylster jeg nu engang bor i. Jeg har gerne ville tabe mig, for de sidste to år har jeg stået ret stille. Uanset træning og ændret kost har jeg stået stille på vægten. Det er ikke fordi jeg vil smide 20 kg eller et eller andet, men jeg har bare stadig de der graviditetskilo siddende, hvilket irriterer mig.

Jeg har i rigtig lang tid været ked af det, haft ekstremt dårligt selvværd, og følt mig sløv og slap som aldrig før. Alt mit tøj blev pludselig for småt og jeg endte med at gå i hyggetøj dagen lang. Men det skulle fanme være løgn, at jeg i en alder af 32 og mor til en to-årig skulle få ondt i ryggen og blive forpustet af at løfte hende. Sådan vil jeg simpelthen ikke have det! Derfor skulle der ske en ændring, men stadig med plads til at leve. Men den eneste der kan ændre noget som helst er mig selv, så det har jeg gjort.

Derfor tog jeg denne beslutning ved årsskiftet om at ændre på det hele. Jeg rystede posen og kiggede først indad. Hvad er det præcis der gør mig ked af det? Kan jeg gøre noget for at gøre det bedre? Hvad kan jeg gøre anderledes uden at gøre livet og hverdagen sur for mig selv? Og så har tankerne omkring et evt. for lavt stofskifte fyldt meget, da både min mor og storesøster har struma. Jeg har trænet, trænet, trænet, levet som en kanin (hej salat og protein) og virkelig gjort mig umage uden at der skete en skid på vægten. På en måde havde jeg “håbet” det var dét, for så var der ligesom en forklaring, og jeg kunne måske bedre acceptere hele situationen. Men det kan jeg (heldigvis) godt glemme, for der er IKKE tegn på nogen stofskiftesygdom. Og det ER jo virkelig en lettelse. Selvom det havde givet mening ift. vægten. Men jeg må bare blive ved og ved med træning og sund kost. Der er ikke andet for.

Siden januar har jeg givet den en skalle. Det er der flere faktorer der spiller ind for, men en af de største og vigtigste faktorer for mig har været lysten til at gøre noget godt for mig selv. Jeg vil være god ved det hylster jeg bor i, for det er nu engang den der er med til at bestemme om jeg har det godt. Jeg slækkede virkelig de sidste mange måneder af 2017, hvilket naturligvis satte sine præg udvendig, men også indvendig af min krop, mit sind, mine tanker. Og så har jeg sammenlignet mig med alle andre, hvilket er en rigtig dårlig idé. Vi er jo alle forskellige, ser forskellige ud, noget virker for nogen mens andet virker for andre. Men jeg har haft det svært med andres successer indenfor træning og vægttab, været misundelig, irriteret. Det er jo ikke fair, og alt for dumt at sammenligne mig med andre. For der er ikke andre af mig, eller andre af andre. Vi er forskellige!

Men en anden stor faktor for det manglende overskud har været at jeg har spist dårligt, ikke bevæget mig nok eller i det hele taget næsten ikke trænet i den sidste halvdel af 2017. Det giver sig selv, at det så sætter sine spor. Øv! Det lyder som en stor undskyldning, men en af de helt store faktorer har været at meget syg. Hun har været syg on/off siden juli sidste år, som i meget syg! Enhver mor (forældre) til et ørebarn ved hvor hårdt dét er. Nu er små syge børn altid hårdt, men isærdeleshed synes jeg hele der her øre-hejs klart har været det værste, når der har været noget. Vi har ikke sovet i noget der ligner 10 måneder. Jeg har været rigtig meget hjemme med Frida. Jeg har ikke kunne arbejde optimalt, for jeg har været “hjemmegående mor”. Det drænede mig i den grad. Forstå mig ret. Jeg elsker Frida over alt på denne jord, men at være hjemmegående mor, og så til et sygt barn er altså bare pisse hamrende hårdt. Især når man så samtidig ikke føler man leverer eller slår til på andre fronter, workwise eller bare det at have tid og overskud til venner og familie.

Mit overskud blev mindre og mindre, det samme gjorde min nætter, og det gjorde fx at overskuddet til de helt simple ting såsom at lave mad ikke har været til stede. Det blev i stedet hurtige løsninger udefra, slapperas på sofaen om aftenen, ingen søvn om natten og så forfra dagen efter. Rimelig dårlig combi!

MEN nu skulle der altså ske noget. Noget godt og foranderligt. Slut med at gå og have det skidt. Jeg elsker faktisk at træne. Følelsen efter træning, hvor pulsen kører, hjertet hamrer og sveden pipler. Man er helt varm i huden, det føles godt. Jeg elsker at udfordre mig selv og mærke forbedring ved hver træning. Fx ved løb, spinning eller styrketræning.

ÆNDRET KOST

Jeg har ændret drastisk på min kost, hvilket har været svært. Men nu er jeg endelig inde i en rigtig god rytme. Jeg har altid været enormt madglad. Jeg elsker virkelig mad! Men det har også alle dage været min største last. Et had/kærlighedsforhold om man vil. Jeg kan ikke bare spise hvad jeg har lyst til, desværre. Jeg har altid skulle tænke over hvad jeg kommer i munden. Derfor har mad for mig altid været forbundet med dårlig samvittighed. Hver gang jeg spiste noget, ja, nærmest uanset om det var sundt eller usundt, så havde jeg dårlig samvittighed. Bare det at komme mad i munden gav mig en enorm skyldfølelse overfor mig selv.

Det er stadig en proces jeg øver mig på. Jeg kan godt spise et stykke kage, hvis bare jeg har fået bevæget mig nok og overskuddet er der. Lotte Arndal som jeg har været i et træningsforløb hos har de sidste 3-4 måneder lært mig, at jeg sagtens kan leve “normalt” med plads til kage og vin, så længe jeg får bevæget mig og får pulsen op. Hendes måde at håndtere alt der hersens træning vs. nydelse er jeg ret stor fan af. Hun er ikke fanatisk, men siger at man selvfølgelig ikke bare kan kaste i hovedet uden at man har lavet noget. Får jeg gået mine 10.000 skridt og får pulsen op med løb, styrke eller hvad det nu måtte være, så kan man sagtens nyde. Lotte har lært mig og pigerne at intet er forbudt, men der er begrænsninger! Det er vigtigt at bevæge sig. Hver dag! Og det er en ting jeg sætter pris på ved et vægttab eller livsstilsændring; at der er plads til nydelse engang imellem. Ellers kan man hurtigt køre sur i det. Eller, det kan jeg ihvertfald.

Jeg er holdt op med at forbyde mig selv mad, men tænker meget mere over, om jeg sådan ægte har lyst til dit eller dat, eller om det bare er fordi det ser lækkert ud og alle andre tager et stykke kage. Nu kan jeg sagtens sige nej tak til kage, hvis jeg reelt set ikke har lyst, mens alle andre tager et stykke. Før kunne jeg bare æde og kaste i hovedet, som var der ingen dag i morgen. Den tid er forbi. Jeg spiser som udgangspunkt tre gange om dagen nu, og drikker rigeligt med vand. Hvis jeg spiser søde sager så er det på de dage, hvor jeg har trænet eller gået rigtig meget – så der dermed er plads og rum til det. Som den kære Lotte foreskriver det. Man kan ikke spare sammen og så nyde dagen efter, hvor man ikke har lavet en skid. Så går regnskabet ikke op! Men hvis man går sine skridt og får pulsen op, jamen så kan man jo sagtens nyde et glas vin eller et stykke kage, eller hvad det måtte være.

Det er ikke sikkert det fungerer for alle, men det fungerer rigtig godt for mig. At jeg har sagt farvel til snacks imellem hovedmåltiderne gør at jeg ikke er så fokuseret på mad. Jeg tænker ikke på det konstant. Jeg spiser tre gode måltider, med de rigtige ting i, så jeg bliver holdt mæt længe og som er gode ved mig og min krop. På den måde slipper jeg for at tænke på mad hele tiden og konstant. Og det hjælper virkelig på mig.

MIT EGET KROPSBILLEDE OG SAMMENLIGNING MED ANDRE

Jeg har altid været en af de større piger. I folkeskolen var jeg småtyk, og hele min skoletid led jeg under det, med mobning fra både elever og lærer. Det sidder dybt i mig den dag i dag, men jeg kan desværre ikke ændre det der skete dengang, så jeg kan kun prøve at tackle det og sige “stop” før det overrumpler mig. Men det er noget jeg har forsøgt at arbejde med hele mit liv. Fra 1.g til 2.g tabte jeg mig ekstremt meget og var på et tidspunkt helt nede på 50 kg, som for min størrelse er meget meget lidt. Når jeg ser billeder af mig selv fra den periode, ser jeg en meget meget tynd pige med tændstiksarme og ribben der stikker ud af siden. Men jeg husker også tydeligt, hvordan jeg tænkte om mig selv dengang. Jeg syntes stadig jeg var tyk og ulækker, selvom jeg jo i dag sagtens kan se at jeg var meget meget tynd. Og det gør mig faktisk rigtig ked af det, at det jeg troede var idealet om den perfekte krop, ikke gjorde mig glad. Jeg var virkelig ikke glad.

Jeg er i fuld gang med at arbejde med mig selv. Både inde og ude.

Jeg har genfundet min løbeglæde, og siden januar måned har jeg løbet nogenlunde regelmæssigt et par gange om ugen. Foruden mit træningsforløb hos Arndal har jeg været i løbe- & intervaltræning med Malte, som er personlig træner og coach i Strick Performance, hans egen virksomhed Jeg har trænet med Malte i godt halvandet år nu og hyrede ham ind som personlig træner og coach inden mit og Lasses bryllup sidste år. Men siden juni sidste år har vi holdt en lille pause, for jeg kom bare ud af gamet. Jeg orkede det ikke. Frida var enormt meget syg, og overskuddet var ikke-eksisterende.

Men vi startede altså op med træningen igen i marts vil jeg tro, hvor vi mødes 2 gange ugentligt og intervaltræner i en time. Det koster lidt, men det giver mig bare så meget mere den anden vej. Vi træner udendørs og i al slags vejr, som i seriøst al slags vejr! Det vil du vide, hvis du følger mig på instagram!

PERSONLIG TRÆNING MED LOTTE ARNDAL

Men jeg har også været tilbage i fitnesscenteret. Det er dog ikke et af de typiske fitnesscentre som vi kender dem. Der er ikke holdtræning som spinning, boksning og alle de der smarte hold, og der er heller  ikke alle de der stærk-mands-typer som dødløfter, pruster og stønner. Hehe.. Nej! Jeg har været igennem et personligt træningsforløb hos Lotte Arndal, som er indehaver af Arndal Fitness & Spa, og som holder til i Store Kongensgade.

Arndal Fitness & Spa er slet ikke sådan et fitnesscenter som man kender dem. Slet ikke! Det er meget mere personligt og intimt (hvis man da kan kalde et fitnesscenter det?). Det er så rart at komme der. Der er en helt anden ro og afslappethed, selvom træningen er hård. Jeg har trænet sammen med Lotte og fem andre skønne piger de sidste par måneder. Vi har haft det helt utroligt hyggeligt og sjovt til vores ugentlige træning med Lotte. Vi har bare fået tæsk! Men det er virkelig fedt, og en fed måde at træne sammen med andre på.

Lotte har givet mig en stor indsigt i min forståelse af, hvordan kost og motion hænger sammen. Ens vægt hænger udelukkende sammen med, hvor meget man indtager af mad i forhold til ens aktivitetsniveau og hvor meget man rører sig hver dag. Jeg har nu egentlig altid rørt mig ret meget, synes jeg selv, men Lotte gav mig en aktivitetsmåler på armen i en uge, som altså kunne måle at jeg simpelthen ikke bevægede mig nok. Der fik jeg sgu en øjenåbner. Jeg troede jeg var okay aktivt, men det viste sig at være helt anderledes. Jeg træner et par gange om ugen, men resten af tiden sidder jeg faktisk her foran computeren og arbejder. Så selvom jeg måske er aktiv 1-2 timer om ugen med løb og styrke, henter/ringer Frida fra vuggestue, ja, så er det altså ikke nok.

Udover træning og kost, så har Lotte fået banket ind i hovedet på mig, at mine skridt er rigtig vigtige. Og dét har jeg altså lyttet til og fået ændret på. Før lå mine daglige skridt på mellem 4.000-6.000 skridt, hvor den i dag er helt oppe på mellem 10.000-16.000 skridt. Jeg er begyndt at gå omveje når jeg henter/bringer Frida fra institution, når jeg skal til møde eller hvad jeg nu skal. Jeg tager trapperne, selvom der er elevatorer og den slags. Det er faktisk utrolig dejligt med alle de skridt i benene og så får man samtidig en masse luft. Ah! Man er helt brugt efter sådan en dag med aktivitet i de små ben og så meget luft. Man sover også godt, så det hele er jo bare en stor omgang win-win.

I løbet af de seneste par måneder har jeg haft 1 x ugentlig træning med Lotte Arndal hos Arndal Spa & Fitness med fokus på styrke i pas af øvelser x 3, afbrudt af korte cardio-intervaller af en times varighed. Derudover har jeg selv suppleret med 1-2 ugentlige træninger med Malte eller en løbetur selv. Og så har jeg gået, gået og gået. Jeg har ikke tabt mig helt vildt voldsomt, men det er da blevet til 3-4 kg hvilket er fint for mig. Jeg ville nu godt smide lidt mere, men jeg kan mærke en kæmpe forskel, selvfølgelig på vægten, men også på mit tøj, som sidder anderledes og bedre. Men vigtigst af alt kan jeg mærke det på mit selvværd og min psyke, så det betyder jo at det går jo i den rigtige retning!

Så jeg fortsætter… Så må vi se hvad næste træningsprojekt skal være. Jeg elsker at udfordre mig selv og prøve nye træningsøvelser og sportsgrene af. Måske jeg går all in på kitesurf når vi flytter til Dragør (min mand surfer), eller vil prøve boksning eller cykling af? Ha!

Hvad træner du og hvad virker for dig?

2 Comments

  1. Lise Jørgensen says

    Jeg styrketræner, men slet ikke særlig meget. Men til gengæld har jeg købt en kostplan hos Helle K, og har tabt mig 5 kilo på 5 uger.. jeg skulle også lige vænne mig til at jeg måtte spise alt i forhold til kostplanen og det virker sku!! Prøv hende 🙂

  2. Masser af respekt for at dele din historie om dine vanskeligheder med vægten gennem årene. Mobning er en forfærdelig ting. Godt at høre du har held med din nuværende træning – og at det giver dig glæde. Du ser jo helt fantastisk godt ud og har du altid gjort den tid jeg har fulgt dig 🙂

LÆG EN KOMMENTAR