Personlige indlæg
comments 18

Tanker om at flytte fra storby til provins: Kan jeg?

I dag har været en lidt underlig dag. Vi har nemlig haft besøg af en ejendomsmægler, og der kommer endnu en i morgen. Det begynder efterhånden at blive virkeligt, det der med at vi skal flytte.. på et tidspunkt, inden længe.

Altså.. forstå mig ret. Jeg glæder mig helt vildt til at vi skal flytte ind i vores nye hus, når det er renoveret færdigt og alt det. Vi forventer at det står færdigt indenfor de næste 6 måneder (+/- selvfølgelig. Ha!) Gisp! Gisp fordi tanken om at flytte alligevel gør mig lidt vemodig og bange. Det der med at vi rent faktisk skal sælge vores lejlighed er altså en mærkelig størrelse. Det er jo vores hjem for syv Søren. Vores base. Vores trygge og vante rammer. Nåja, og så er det jo Fridas første hjem! Ikke fordi jeg egentlig ved om hun vil kunne huske det, som sådan. Men stadig. Det er jo her vi rigtig er blevet voksne samme, blevet gift, fået barn og gået selvstændig begge to. Her Frida har taget sine første skridt, lært at snakke, vokset fra baby til barn.

Men jeg er samtidig også helt vildt spændt på hele der hersens salg af vores hjem. Hvor længe skal vi have lejligheden til salg? Kan vi sælge den til den pris vi vil have for den? Er det en realistisk pris? Hvem mon der ender med at købe den? Bliver de lige så glade for lejligheden, som vi har været? Vil de værdsætte de ting vi har lavet i den, eller vil de lave den helt om? Vil de have lige så mange gode rødvinsaftener med gode venner, som vi har haft? Vil de have soveværelse der hvor vi hr soveværelse? Gad vide hvordan de vil indrette sig? Tankerne strømmer til.

Lejligheden er en ting, men hele vores liv bliver jo også lige rystet igennem og nye vaner skal læres og accepteres. Jeg er en smule skræmt. Jeg har boet i København siden 2006, siden jeg var 20 år gammel. Det er altså længe. Tolv år, Niller. 6 år på Østerbro og 6 år i København K. Kommer jeg overhovedet til at trives derude på bøhlandet i provinsen, hvor der ikke er en kaffebar om hjørnet? Kan jeg trives i provinsen, hvor jeg ikke bare lige kan hoppe på cyklen og mødes til et glas vin med veninderne? Blot eksempler, men stadig ting jeg tænker over. Alle vores venner bor i byen. Kun et enkelt par er rykket ud. Og de er rykket den anden vej til Bagsværd. Vi bliver pludselig rykket fra hinanden, mens de fleste fortsat bor herinde. Men mange af dem har efterhånden også fået børn, måske de rykker med? (Mit ego håber det lidt. Ha!) Men altså..

Alt er en vanesag, det ved jeg. Men tanken skræmmer mig alligevel lidt. Tanken om at ende derude i provinsen helt mutters alene, uden besøg, uden venner og tætte sociale relationer skræmmer mig altså. Men det er vel bare en vane…? Vi har enkelte venner som rent faktisk bor i Dragør. Dem glæder jeg mig til at være tæt på, men hvad med alle de andre? Mine forældre bor nordpå, det samme gør min storesøster, svoger og mine niecer. Dem flytter vi jo også længere væk fra. Argh!

Når alt dette er sagt så tror jeg på, at alt godt har en ende. “For at en ny dør kan åbne, skal en dør lukkes”. Ja ja.. det er så kliché, men det er jo rigtigt. Jeg glæder mig heldigvis også helt vildt til alt det nye. Der kommer til at ske mange gode ting jo. Og alt er jo en vanesag. Please sig det er en vanesag? Jeg kan jo se hvor godt Cecilie har klaret sit ryk fra byen til Hornbæk eller Mette Marie fra sit ryk fra byen til Køge. Det kan altså lade sig gøre. Der er håb!

Renoveringen af vores nye hus går i gang inden for den næste måned, alene dét er jeg mega spændt på! Endelig sker der noget. Vi havde lidt problemer med at finde en entreprenør der havde tid. Egentlig havde vi en aftale med en, men det blev aflyst nærmest i sidste øjeblik. Så det har jo også trukket tænder ud, min tålmodighed har virkelig været på prøve. Gaaaab! Men vi har fundet en entreprenør, som virkelig virker til at være dygtig, pålidelig og holder hvad han lover. En vi har fået anbefalet af en god ven. Det giver mig også en slags ro. Så nu begynder det langsomt at blive mere realistisk.

Og når de først begynder at renovere, rive karnap ned og bygge op igen, støbe gulve, lægge gulve og alt det. Ja, så bliver det hele jo lige en tand mere virkeligt. Bare det at kunne se tingene ske i huset glæder jeg mig til. Hele processen! Jeg elsker jo den slags. Lige nu er det én stor rodebutik. Hele stueetagen er skrællet. Gulvene er væk, vægge er revet ned, lofter taget ned osv. Ja, billedet her ovenfor viser vidst meget godt hvor vi er. Der er hul igennem gulvet ned til krybekælderen. Ha! Spændende spændende.

Provinsen vil byde på ro, renere luft og grønt udeliv. Jeg glæder mig i den grad til at få græs under fødderne, at få direkte udgang til have og en lille gårdhave, til “hej over stakittet” til naboerne og alt det. Det har jo også sin charme. Jeg glæder mig til at være tæt på vandet (vi har vel 200m til stranden), til at være tæt på store grønne arealer, tæt på min kære svigermor og ikke mindst til at have frisk luft fisende ind af vinduerne. Og så glæder jeg mig til at bygge op og til at INDRETTE!!! For filan jeg glæder mig. Nyt køkken, nyt badeværelse, nye møbler, nye vinduer, nyt ALT!

Alt det glæder jeg mig så meget til.. virkelig! MEN… når vi flytter er det slut med mange hverdags-spontane ting. Fx. mødes jeg engang imellem med veninderne til et glas vin på Værnedamsvej, en biftur eller bare en hurtig kaffe eller en gåtur. Jeg tager nogle gange s-toget op til min søster, nærmest til døren. Jeg tager metroen rundt omkring i byen. Nemt. Den slags skal planlægges lidt mere. Jeg kommer til at skulle med bil eller bus til toget, og så derfra videre på min rute. Åh, det virker så besværligt. Ha! Jeg er så bekvem med min hverdag i dag. Jeg orker det næsten ikke. Jeg gider ikke have bil. Ha!

Jeg tror seriøst, at en af de ting jeg er mest bange for, er om folk overhovedet vil komme og besøge os. Jeg ved at folk gerne vil besøge os, men det bliver altså bare lidt mere omstændigt. Det kan jeg jo se på andre jeg kender, som er rykket ud af byen. Intentionen om at ses er der helt sikkert, men det er ikke så tit det egentlig sker. Fordi det bare er lidt mere besværligt. Nu bliver jeg “en af dem”, og det ved jeg ikke om jeg kan forene mig med. Fuck.

Men altså.. jeg ved også at det er mig og os, der har valgt at flytte. At rykke ud af byen, væk fra venner. Jeg ved at jeg selv skal gøre en indsats for at komme ind til byen. Derfor vil jeg også beholde mit lille kontor herinde, så jeg har min faste arbejdsgang herinde. Det tror jeg vil være en god ting. Jeg kan godt misunde den måde Trine og hendes familie lever. Et by i livet med børn. Det kan man jo godt. Men altså.. beslutningen er taget.. Lige i dag synes jeg bare det er mega skræmmende og helt vildt uoverskueligt, og på en måde har jeg bare lyst til at blive i byen. For min egen skyld. For mit eget egos skyld.

Men jeg er jo for h****** ikke bare mig længere, jeg er også Lasse og Frida. Vi er en familie og deres behov vægter altså højere end bare mig og mit fede ego. Jeg må se udover min egen næsetip, for deres skyld.. og ved du hvad? I sidste ende glæder jeg mig jo til at skabe et nyt hjem for os og til os, at skabe et barndomshjem for Frida (og eventuelle søskende i fremtiden!) og skabe nye dejlige øjeblikke og minder, både for os, med venner og familie. Dét kan i den grad også noget. Det skal nok gå! Jeg har håbet med mig. Og så er udsigterne til en FED housewarming da helt klart med til at hjælpe på det. Ha!

Er der nogle af jer, som er rykket fra lejlighed i byen til hus i provinsen/landet?

18 Comments

  1. Katrine B says

    Jeg kan SÅ godt genkende dine tanker. Jeg flyttede fra Pisserenden i Kbh K og til nordjylland, så du kan tro, at jeg var nervøs og spændt på samme tid. Det er så stort at rive sig selv og sin familie op på samme tid. Men hold nu fest hvor er det fedt at stå op om morgenen og åbne døren ud til haven uden bekymringer for trafik, larm, fælles trappeopgange osv. Jeg elsker stadig København, men der hvor jeg er i mit liv lige nu er det i et hus i provinsen, der giver mening. Vi købte også et stort og gammelt hus, som vi renoverer og istandsætter. Det ligger perfekt lige ned til vandet. Vi har indkøb, børnepasning og skole tæt på. Fritidsaktiviteter og foreningsliv ligeså. Seriøst, så mangler vi ikke noget. Til gengæld nyder vi at være på tur til København. Vi suger til os og nyder det faktisk endnu mere, end da vi boede lige midt i. Det er sgu også en fed følelse at føle, at man får det bedste fra begge steder. Det kræver mod at turde tage springet og gøre noget andet og først end ens omgangskreds, men det er SÅ fedt, når man lander på benene og trækker vejret langt bedre fordi der er luft, natur og plads til store armbevægelser. Da vi tog beslutningen, sagde vi til os selv, at det værste der kunne ske jo bare var at vi måtte sælge huset og flytte tilbage til København. Og det var sgu da ik’ så dårligt at have i ryggen, når man skal tage springet. Hold din mand og datter i hånden og nyd at kaste jer ud i det nye eventyr. I kan jo altid ombestemme jer efter et år eller to, værre er det ikke. Jeg vil dog sige, at vi er blevet SÅ glade og positivt overraskede at jeg pt. ikke ser os andre steder end her hvor vi er endt. Og det er selvfølgelig fordi det giver mening, der hvor vi er i vores liv pt.
    Kh Katrine

    • Tusind tak for din dejlige kommentar Katrine. Det lyder som et stort skridt at flytte fra Kbh til Aalborg. Men det lyder til at det har været den helt rigtige beslutning for Jer. Det er så skønt!

      Jeg tror også jeg vil nyde Kbh mere og på en anden måde den dag jeg ikke bor midt i det hele. Den del glæder jeg mig faktisk lidt til. At opleve Kbh med lidt andre øjne, og suge til mig når jeg så endelig er der. Det kan jo også noget! Så værdsætter man måske byen lidt mere og på en anden måde. I don’t know!

      Du har helt ret. Hvis vi ikke falder til eller kan finde os til rette i provinsen, så kan vi jo bare sælge og rykke retur til byen. Men nu må vi se. Jeg ved jo godt det nok skal gå alt sammen, og er sikker på det bliver rigtig godt. Lige i dag kom det hele bare lidt tæt på, for nu begynder tingene at rykke.

      Men altså.. for mig er det i sidste ende ligegyldigt hvor jeg bor, så længe min familie er med mig 🙂

  2. Simone says

    Jeg kan 100% genkende dine tanker. Vi har købt hus i Taastrup sidste år og flyttede fra hyggelige Nørrebro. Vi var begge nervøse for hvad det ville betyde for vores netværk. Men jeg vil bare sige, det er SKØNT at vågne om morgenen og kunne tage morgenkaffen på terrassen og bare tage det stille og roligt. Vi venter vores første barn, og det er virkelig skønt ikke at skulle stresse over hvor barnevognen kan stå, om der er p-plads på vejen osv.
    Derudover er jeg på hovedbanegården på 30 min. hvilket bare er en god podcast eller en god bid i en lydbog, en break mange alligevel godt kan have brug for i løbet af dagen 🙂 Ja, det er ikke så spontant længere, men på en måde er det rart at det spontane er skiftet ud med ro, plads til ideer i sit helt eget og så at få folk på besøg i haven og andet 😉
    Og til slut, der er intet der kan slå at gå en morgentur og plukke dagens blommer, og til efteråret plukke et æble – fra EGET træ vel og mærke.

    • Hvor lyder det dejligt med hus, det er jo også relativt tæt på byen stadig. Fed kombi med hus og have og så stadig kunne tage ind til byen når man savner den del. Hvor spændende med baby. Og ja.. det bliver du glad for ift. barnevogn og p-plads. Det er jo lidt noget bøvl herinde. Ha! Dagligt problem for os. Men den del vænner man sig jo også til – lige som man også vænner sig til hus og have.

      Jeg kommer også til at have kontor inde i byen, så en god podcast i ørerne er jo et godt tip. En lille alenestund. Det kan også noget!

      Haha! NEJ! Egne frugter fra egne træer er noget særligt <3

  3. Vi er flyttet fra Odense og ud på landet (sådan ægte landet med marker som naboer). Det har heldigvis føltes meget naturligt, da vi har brugt knap 2 år på at rive et gammelt hus ned og bygge vores eget (helt selv), så vi har haft lang tid til at vænne os til tanken. Nogle gange kan jeg godt savne byen og de muligheder der var derinde. Men det er heldigvis ikke længere væk end 30 minutter i bil. Og så er den ro der er herude altså det hele værd! Det er virkelig fantastisk. Tror de følelser du går med lige nu er meget naturlige. Og jeg kan genkende dem fra mig selv for to år siden. Vi er flyttet sammen med mine forældre, hvilket betyder at de solgte mit barndomshjem. Det er i virkeligheden måske lidt samme følelse jeg havde omkring det, som du har med jeres lejlighed lige nu. Men når først huset står færdigt og I flytter ind, så er det det hele værd. Den følelse mærkede vi for 1 måned siden, da vi endeligt flyttede ind 🙂

    • Ej, det lyder altså også virkelig fantastisk med et ægte landsted. Det kan virkelig noget! Hvor sejt I har bygget alt selv. Så betyder det måske også lidt ekstra. Sådan har jeg haft det med de ting vi selv har lavet. Man værdsætter dem lidt mere, ikke?

      Vi får samme afstand til byen ca, så værre er det jo heller ikke. Jeg glæder mig også til roen, vandet, skov og at være tæt på familien. Måske noget familie endda flytter ind i huset. Det kunne sgu være hyggeligt og praktisk med små børn. Ha!

      Men ja, man kan vidst ikke undgå de tanker. Er sikker på det nok skal blive rigtig godt. Lige så snart vi rigtig kommer i gang med renoveringen vender det hele helt sikkert!

      Tak for din søde kommentar. Den fik mig til at trække på smilebåndet 🙂
      God aften!

  4. Sara says

    Vi bor stadig på Frederiksberg C, men til gengæld glæder jeg mig helt vanvittigt til at flytte lidt væk fra byen, når det rigtige tidspunkt lige melder sig. Er SÅ træt af støjende naboer, larm og at man evigt og altid skal tage hensyn til at der bor andre omkring en. Så ja, jeg kan næsten ikke vente med at flytte fra byen. 🙈

    • Haha! Jeg forstår dig.. den del glæder jeg mig bestemt også til at slippe for. Men der findes mange steder på Frb. hvor der er dejlig roligt. De mange villaveje ved Gl. Kongevej, alle sidegaderne. Men ja, du har ret.. i provinsen skal man ikke tage samme hensyn til naboer, underboer, overboer osv.

      Hvor vil du gerne flytte hen?

  5. Kathrine says

    Ihh, jeg (vi) gaar med samme tanker herhjemme. Vi er kun 26 og 28, har ingen boern og skal foerst have boern om 2-3 aar, men faar maaske en unik mulighed for hus i Roedovre. Huset skal ogsaa gennemrenoveres og det baade frygter og glaeder jeg mig til. Men ogsaa panik over “konsekvenserne” ved at flytte fra byen (okay, vi flytter egentlig kun fra valby til roedovre – og har to biler…) Nogle gange skal man vel bare kaste sig ud i det 😉

    • Jeg lan så godt følge dine tanker. Men på den anden side, hvor tit får man lige muligheden for at slå til på et hus? Det er bl.a. også derfor vi flytter, fordi vi har fået muligheden med huset i Dragør. Ellers havde vi nok ventet lidt. Det skal nok blive rigtig godt, det kræver jo lidt tilvænnings! Er spændt på art høre hvad I gør 🙂 Skriv endelig hvad beslutningen ender ud i.

  6. Hej fra Tyskland! Jeg følger med på en pige fra berlin her på instagram, alexapeng og hun flyttede efter mere end halv hendes liv fra berlin mit på landet.. and she is loving it💕 du burde kigge på hendes kanal, alexapeng og villapeng, det er så skønt at se, hvordan baby peng nyder livet på landet og hvordan alexa først savner sushi og egg benedict og nu går og elsker fritterne nede ved kiosken😂 det er lige præcist disse billdeder og det hun skriver, der gør, at man selv gerne vil flytte til provinsen😍

    • Hej Eva,
      Tak for din kommentar. Det lyder altså ret spændende med hendes tyske eventyr. Det må jeg lige tjekke ud! Tusind tak for tip. Det kan altid hjælpe at se andre tackle samme situation.

  7. Trine says

    Det bliver så spændende at følge med i Jeres husrenovering! Må jeg spørge, hvem Jeres entreprenør er? Vi skal bygge en tilbygning til vores hus om et års tid og kender ingen. Held og lykke med det hele!

    • Vi glæder os også helt vildt til at komme rigtigt i gang 🙂
      Det kan du tro. vi har hyret Mads fra Impala Byg. Han virker skide dygtig og holder hvad han lover. (og så er han forholdsvis billig vs. andre) Lyder også godt med en tilbygning.

  8. Veronika says

    Vi flytter fra Sydhavnen til Vejle om knap 6 uger. Er sååå vemodig over at forlade byen, vores elskede lejlighed og alle mulighederne. Vi kommer til at savne de små kaffesteder og udvalget af take away, som lige nu vægter højt med pseudotvillinger på halvandet år og seks måneder. Til gengæld får jeg en fræk cactus at Cruise rundt i og vi kan snart starte vores eventyr som nybyggere. Man glemmer nogle gang lidt hvorfor man tog beslutningen til at starte med når flytte-blues melder sig. Provinslivet bliver fedt! Specielt til næste sommer. Og mormorstranden og havnen er jo evigskøn! Jeg er ganske misundelig. Glæd dig!

    • Hej Veronika,
      Wooow det lyder fantastisk! Nu har jeg jo LIGE været i Vejle. Og der er da bare SÅ dejligt. Hvis jeg nogensinde skulle flytte til en større by i Jylland, så skulle det bestemt Vejle. Naturen er jo vanvittig smuk derovre. Og ja, provinsen bliver så fedt. Alt har jo en tilvænningsperiode! Er sikker på det bliver godt for os begge 🙂

  9. Dianna says

    Oh Yes. Vi er næsten lige flyttet fra Vesterbro til Roskilde. Det er ikke såååå langt væk, men det er stadig væk fra byen. Væk fra vinbarerne, den gode kaffe og de lækre spisesteder. Væk fra alt i cykelafstand. Men ved du hvad? Det er bare gået så godt og nemt. Jeg arbejder inde i byen, så jeg kommer herind hver dag, og det er skønt ikke at have givet helt slip. Men hver eftermiddag jeg cykler ind mod hovedbanen, glæder jeg mig til at komme hjem. Hjem til Roskilde, hvor der ikke er konstant larm og dårlig luft. Jeg troede, det ville tage os lang tid at falde til, men det har slet ikke været en realitet. Det samme kan jeg sige med ungerne – de har bare taget det i stiv arm. De elsker at lege i haven og plukke hindbær fra busken. #altergodt #partyiprovinsen

  10. Ulla Essemann says

    Kære Mille, vær ikke bange. Det drejer sig måske ikke om at flytte fra byen til provinsen, som du så friskt kalder vores lille by, som ligger 20 min. fra Rådhuspladsen. Det drejer sig nok mest om at flytte fra et sted, hvor man har slået rødder til et nyt sted, hvor der endnu kun er grojord til rødderne. Og her er faktisk en kaffebar, restauranter og masser af liv. Men modsat KBH K er her også ro, hvis man ønsker det, frisk luft og masser af muligheder. Her kan i have vinduerne åbne om natten uden larm fra busser og hidsige trafikanter.
    Og så har du din svigermor lige rundt om hjørnet. Det er da ikke det værste der kan ske.
    En anden god ting er Frida. Ikke kun bliver det fedt for hende at kunne gå ud i haven. Men hun er også jeres billet til lette nye bekendtskaber. Mange gode venskaber er skabt gennem børnehaver, skole og fritidsaktiviteter. Det er så meget nemmere i “provinsen” end hvor i er nu.
    Det er altid usikkert at flytte. Scary!!! Jeg tror i bliver positivt overraskede. Knus Ulla

LÆG EN KOMMENTAR