All posts tagged: wedding

Papirbryllup: 1 år som ægtefolk

Godmorgen venner. I dag er en ganske særlig dag! Lasse og jeg har nemlig et-års bryllupsdag idag. Tænk sig. I dag for et år siden blev vi gift. Det er jo slet ikke til at forstå hvor det sidste år er blevet af. Det er som om tiden går hurtigere og hurtigere, både efter barn og giftemål. Vi tog den lige den anden vej rundt. Barn først, og så blev vi gift. Den helt rigtige rækkefølge for os. Der er jo intet rigtigt eller forkert, men jeg kan slet ikke se at det skulle være anderledes for os. Det hele føles bare rigtigt. Men et år som mand og kone, sgu. Det kan vi være stolte af. Det er gået ganske smertefrit. Nemt. Det er ikke fordi det der med at blive gift ændrer så forfærdelig meget. Det hele er som det hele tiden har været, men nu er vi bare hinandens, sådan ægte. Med forevigt bagefter. Dét føles rigtigt. Men er vi så ægte voksne nu? Fordi vi (også) er blevet gift? Det føles …

En fin bryllupsbog eller god julegaveidé + rabatkode

Det er snart seks måneder siden jeg blev gift med Lasse. Vildt som tiden flyver! Nå, men for nogle uger siden fik jeg endelig bestilt en fotobog med billeder fra vores bryllup. I ved sådan en med fyldt med “rigtige” billeder fra dagen. Vi havde jo hyret Sergio fra Storybook Studio til at tage billeder, så de skulle jo naturligvis bruges til dette. Og det er altså dejligt at have sådan en fin bog med minder fra dagen, og så især på print, som jo næsten er et oldtidslevn i denne digitale verden. Jeg bestilte bogen via Cewes Online Fotoservice, da jeg kender til deres produkter fra disse fine invitationer, og har været meget tilfreds. Processen er faktisk ret lige til, selvom den godt kan se lidt kringlet ud. Jeg skulle lige bruge 10 minutter på at overskue det. Men det er altså ret nemt. Man downloader Cewe’s egen bestillingssoftware til computeren og så kan man ellers vælge format, papirstype, baggrunde, kreative cliparts, størrelse, billeder etc. Man vælger og placerer selv sine billeder og kan også tilføje …

VORES BRYLLUPSVIDEO ♡

Wauw, idag har vi været gift i to måneder. Det skal altså fejres, og derfor får I her vores smukke bryllupsvideo. Jeg har sådan glædet mig til at dele den med Jer. Vi havde til vores bryllup, som jeg har nævnt nogle gange, hyret dygtige Sergio fra Storybook Studio for at dokumentere og forevige vores store dag. Vi havde udover billeder også hyret Sergio til at lave en bryllupsfilm. Vi havde hyret ham HELE dagen, og det kan jeg virkelig anbefale. Vi er simpelthen så glade for resultatet, både for billederne men i den grad også denne fine og stemningsfyldte film. For er der noget den er, så er det stemningsfyldt. Sergio har formået at fange alle de store, men også små stemninger fra dagen. Alt lige fra vielse, kys, grin, glædestårer til diskokugle og dans, slå-i-søm, petanque og detaljer. Sergio er så vanvittigt dygtig, altså. Han formår virkelig at skabe resultater og fange øjeblikkene, uden at være i vejen på dagen. Ingen af os, hverken brudepar eller gæster, lagde rigtig mærke til ham i løbet af dagen, selvom han …

Vores rustikke bryllupskage

SÅ BLEV DET KAGETID! Tid til at skrive lidt om vores smukke bryllupskage. Vi fik besked på, at vi ikke måtte bestille en bryllupskage udefra. Den ville min kære svigermor nemlig lave til os, med lidt assistance fra Lasses moster. Vi kunne ikke undgå at være lidt med på sidelinjen i processen, for hun bagte og bagte i flere dage. Haha! Jeg vidste godt den ville smage godt og være flot og alt det, men aldrig i min vildeste fantasi havde jeg drømt om en så flot kage. Wauw – ægte wauw! Hun er for vild, altså. Hun burde virkelig stille op til Den Store Bagedyst min kære sviger. Det eneste hun faktisk spurgte om var lidt inspiration til, hvordan vi (læs: jeg!) kunne tænke os den cirka så ud. Jeg sendte hende mit bryllupskage-inspirations-board fra Pinterest med billeder ad smukke flerlags-kager med hvid frosting. Resultatet blev simpelthen den smukkeste 3-lags bryllupskage, med sådan en lækker cremet buttercream frosting udenpå. Indeni var der blåbærbomber og den lækreste cholademousse. Ej men, det var SÅ lækkert! Kagen var pyntet …

Bryllupsspam ♡ 1 måned

Okay venner, jeg ved godt der har været lige rigeligt bryllupssnak herinde, men sådan er det altså bare. Jeg lever altså højt på den gode fest. Jeg lover der snart kommer mere boligrelaterede indlæg igen, har mange oindlæg i støbeskeen, fede samarbejder m.m. Så stay tuned.. Der er sket meget siden vores bryllup, som faktisk  idag er præcis en måned siden. 17.06.17 – en hel måned siden. Det er jo for vildt at tænke på! EN MÅNED. Jeg kan næsten ikke forstå det. Men tiden flyver jo afsted når man har det godt, ik? Den sidste måned er der sket en hel del. Vi har ikke været på bryllupsrejse, desværre. Det er der flere årsager til; dels er der det økonomiske aspekt i det. Det er jo ikke ligefrem gratis at holde bryllup. Så vi sparer lige lidt. Lasse skulle tilbage på arbejdet om tirsdagen, Frida skulle starte i vuggestue og jeg er gået selvstændig (med bloggen/stylingopgaver osv.) Så der er nok at rive i. Det gør os nu egentlig ikke så meget, vi tænker …

Min brudekjole og resten af mit brudelook

Så er vi nået til et af de mest efterspurgte indlæg ift. brylluppet, nemlig min brudekjole – eller mit brudelook, om man vil. Jeg har glædet mig til at vise min kjole, for I var rigtig mange der viste stor interesse for at høre mere om den, efter jeg annoncerede at jeg boykottede brudekjolebranchen, og valgte at finde en ikke-brudekjole til billige penge. Jeps, min kjole her er rent faktisk slet ikke er en brudekjole, men endte med at være kjolen alligevel. Jeg vidste fra start, at jeg ville have noget helt helt enkelt. Kjolen skulle gå lige op og ned. Ikke noget tyl, strut eller blonde. Bare helt enkel. Jeg havde lyttet til Lasse det sidste års tid, spurgt lidt ind til hvad han kunne lide og ikke kunne lide. Ingen blonde. Gerne noget tætsiddende. Selv er jeg heller ikke så stor tilhænger af blonder, tyl eller store strutkjoler. Hver sin smag. Jagten gik derfor ind. Jeg havde et klart billede inde i hovedet af, hvordan den så ud; Den skulle have bateau-udskæring, et lille cap sleeve (et …

Bryllup #1: Min sidste nat som frøken + forberedelserne inden vielsen

Fredagen var sidste dag hvor vi knoklede ude i hallen for at få det sidste til at spille. Da klokken var ca. 19.30-ish kørte vi afsted fra Dragør. Lasse smed mig af hos min storesøster og svoger i Hellerup, hvor jeg skulle overnatte. Min sidste nat som frøken. Lasse kørte hjem, hvor han mødtes med vores gode ven og ‘best man’ Jacob. De fik vidst burgere. Rigtig drengemad! Ingen bryllupsdiæt på menuen der. Hehe.. lige som det skulle være. Min søster havde bestilt sushi og salater fra Sticks. Mums! Lige hvad jeg havde brug for og lyst til. Vi skyllede det hele ned med et glas vin. Jeg nappede et par hovedpinepiller og rigeligt vand, for havde haft en dunkende hovedpine nogle timer. Nervøsiteten begyndte så småt at brede sig. Vi hoppede i seng ved 23-tiden. Min yngste niece Molly er ved at få tænder og var derfor rigtig ked af det. Hun græd og græd. Jeg byttede derfor soveplads med min svoger. De fik briksen i stuen og jeg fik hans gode seng, sammen med min …

17.06.17 ♡ Vores bryllupsdag!

17.06.17 ♡ En dato der forevigt vil væres vores! I lørdags kom dagen endelig, vores bryllupsdag. Og sikke en dag. Jeg er helt høj på kærlighed, til min mand (wooow det er vildt at skrive), til min familie og til alle vores dejlige venner, som var med til at fejre vores kærlighed. Jeg har fået nyt efternavn; Mille Emilie Vilmar. Det er sgu vildt. Det skal man da lige vænne sig til, men jeg elsker at vi nu har fælles navn på postkassen. Hr. & Fru Vilmar. Fnis! (Er man i øvrigt voksen når man er blevet gift? Det føles ikke sådan!) Jeg har netop modtaget billederne fra vores dygtige fotograf, og er ved at sortere i dem. Det var Sergio fra Storybook Studio der stod for at tage billeder + filme. Jeg kommer derfor til at vise en MASSE bryllupsrelateret indhold alt lige fra brudekjolen, borddækningen, detaljer fra receptionen og festen, bryllupslokationen, DIY’s, bryllupsvideoen, vores ringe osv. Hvis der er noget specielt I gerne vil se, så skriv endelig. Men I kan godt glæde jer til at se …

Bryllupsforberedelser: Sæbebobler, lysestager af flødeosteglas, bordnumre & stofservietter

Vi er i fuld gang med bryllupsforberedelserne herhjemme. Når man vælger at holde et bryllup, hvor man står for alting selv, så er der altså lidt (læs: meget!) at se til. Det er så typisk os. Haha! Heldigvis har jeg tid mellem Fridas lurer samt aftener til at nørkle med de forskellige sager. Igår fik vi fx kigget på bordplanen samt hvordan vi vil have borddækningen. Bordplanen er altid svær, for hvor skal man sætte de forskellige. Skal man blande venner med familie, eller sætte familie og venner for sig? Vi kom frem til en god løsning, som passer til os, og jeg synes det lykkedes ret godt, faktisk. Men der er nok altid nogen, som ikke altid er heeeelt tilfredse, men sådan er det. Vi fik også snakket lidt om borddækningen, og her er bl.a. hvad vi fandt frem til. BORDKORT AF SELVTØRRENDE LER Vi (jeg!) skal i gang med at lave bordkort. Her har vi tænkt os at lave runde bordkort af selvtørrende ler (vores er købt hos Panduro Hobby) og binde dem fast med sejlgarn om …

Vores bryllupsinvitationer

Øj, hvor har jeg glædet mig til at skrive dette indlæg. Om under 3 måneder skal vi giftes… Det er jo helt surrealistisk! Vi har styr på stort set alt, pånær bordplan og selve udsmykningen af hallen. (læs om vores bryllupslokation her) Brylluppet skal holdes i Dragør, hvor Lasse er opvokset. Vi har fået lov at låne min svigermors store hangar. Og ja, jeg har endelig fundet en kjole. Fandt den i USA (typisk!) så jeg fik købt den via Amazon og bragt hjem via ShopUSA. Virkelig smart koncept. Jeg skulle have en amerikansk adresse for at kunne købe kjolen, så irriterende – meeen den har kostet mig under 5.000 kr. hvilket var mit max. Så jeg er glad! Nå, men det var slet ikke det, som indlægget her skulle handle om. Næh, det skulle handle om vores INVITATIONER! Vi ønskede begge et helt simpelt og grafisk udtryk. Vi overvejede et kort øjeblik at lave dem selv, men det magtede vi ærlig talt ikke. Vi gad ikke sidde i photoshop i flere måneder, så vi endte med at …

Lidt om vores bryllup…

Der er under 5 måneder til vores bryllup! Tiden flyver altså bare afsted. Lige før var der altså næsten et helt år til. Jeg kan slet ikke følge med. Heldigvis er vi rigtig godt med, faktisk. Vi har styr på det meste, det er faktisk kun tøjet vi mangler. Jeg modtog dog en kjole den anden dag og har endnu en på vej med posten. Jeg skal liiiige prøve dem og se hvilken en af dem det bliver, hvis det da overhovedet bliver en af dem. Nøj mand, det der kjoleshow er sgu da et cirkus. Nå, men vi er i fuld gang med planlægningen. Der er jo rigtig mange faktorer, der spiller ind, når man sådan skal holde en stor fest. Men jeg vil meget gerne dele, hvad vi har på tegnebrættet indtil videre. Stikordene for vores bryllup er ret simple og indeholder disse ord; barn wedding, rustikt, afslappet og personligt. ❤ TEMA: Temaet for brylluppet bliver meget barn-wedding-ish! Vi fandt ret hurtigt vores lokation. Vi skal nemlig holde festen i en stor hangar med den smukkeste trækonstruktion – denne hangar …

Vores bryllupsfotograf

Okay, der er godt nok 8 måneder til vores bryllup, men vi har allerede nu helt styr på fotografen og videografen. Vi er i rimelig god tid, tænker du måske? Men faktisk bliver mange ting til et bryllup booket vanvittigt hurtigt, herunder bl.a. fotograf. Man skal virkelig være ude i god tid. Vi har allerede nu oplevet at mange ting er meldt udsolgt grundet andre bryllupper og arrangementer, bl.a. lokation, kokke, service osv. Crazy! Men som min kære far altid siger “rettidig omhu” – og det kan jeg jo kun give ham ret i.  Nå.. men til vores store dag har vi altså allerede nu booket fotografen og videografen. Yes, du læste rigtigt. En videograf. Vi har nemlig hyret Storybook Studio til at stå for både billeder og bryllupsfilm. Jeps, en bryllupsfilm. Hvorfor nøjes med billeder, når man samtidig kan få en smuk bryllupsfilm fra ens store dag. Det er ikke for alle, men vi synes det er en fed og anderledes måde at forevige dagen på, dét der med at have mulighed for at “genleve” dagen. Storybook Studio drives af …

YES!

Sommeren er blevet tilbragt herhjemme i dejlige Danmark. Lasse, Frida og jeg drog en uge til Løkken i slutningen af juli, hvor mine forældre har en lille lejlighed oppe. De har haft den siden 1986, så jeg er kommet deroppe ja, siden jeg blev født. Det er som et andet hjem for mig, lidt specielt. Mine forældre var også deroppe, hvilket var virkelig hyggeligt. Det er længe siden jeg har været på ferie med dem, også selvom det ‘bare’ var herhjemme i DK. Vi brugte ugen på at komme helt ned i gear, bare være sammen, Lasse kitesurfede i de store bølger, vi spiste dejlig mad (godt med fisk), kørte ture til de nær omliggende byer og seværdigheder der er at se, vi var en enkelt dag i Skagen, kørte gokart og vi gik mange og lange ture. En af aftenerne gik Lasse, Frida og jeg ned på stranden for at se solnedgang. Det blæste en halv pelikan, men vi hyggede os, grinede og havde det sjovt. Mens jeg stod og tog billeder af solnedgangen, fik Lasse skubbet …