All posts tagged: theo tiger

Et fint og fantasifuldt univers til børneværelset

Så er der farvefine og skønne nyheder til børneværelset venner. Södahl har nemlig slået pjalterne sammen med yndlings illustrator og designer Michelle Carlslund, og sammen har de skabt det fineste og mest fantasifulde univers til børneværelset. Serien Magic Forest byder på en bred palet af tekstiler til børneværelset, og fælles for dem er, at de er 100 % økologiske. Serien indeholder alt fra børnesengetøj og sengetæpper til pyntepuder og tøjdyr. Omdrejningspunktet i Magic Forest er en fortryllet skov beboet af alle mulige slags dyr. Her kan alt ske, for her er ingen regler. Kun mangfoldighed. Ræven lever harmonisk side om side med tigeren, og skoven er blød, venlig og imødekommende at færdes i. Illustrationerne har Michelle Carlslunds fine, enkle og sjove streg kombineret med Södahls velkendte, høje kvalitet. Jeg tror vi skal have anskaffet os Frida Fox puden. Alene pga. navnet. Haha! Den er da alt for sød. Det er altså muligt at indrette et helt børneværelse med sjove, finurlige, økologiske ´dyr´. Det er da lige til at juble over! Monty monkey pude Flagranke Raindrops plaid Theo tiger tæppe …