All posts tagged: slikfarvede blomster

Pastelfarvede små blomsterbomber

En af de absolut bedste ting i hverdagslivet, som jeg kan komme i tanker om, er blomster. Lykkebarometeret stiger helt automatisk og for fuld skrue. Vi giver hinanden blomster i mange anledninger, som værtindegave, ved sygdom, når vi vil sige undskyld og tillykke eller blot et stille jeg elsker dig. De spreder så meget varme, så mange smil og kan erstatte næsten alle slags ord! Nogle gange skal man også huske at forkæle sig selv. Det gør jeg faktisk ofte, og der er sjældent en anledning til det. Det er ofte en buket ‘bare fordi’! For nylig var jeg en tur forbi Torvehallerne, hvor jeg summede rundt i min egen verden med musik i ørerne blandt velduftende kaffe og kager, glade turister og smilende blomster. Udenfor satte jeg kurs mod min lokale blomsterpusher Stalks & Roots. Jeg skal altid lige forbi! Gitte som ejer biksen stod for vores eventyrlige borddækning med krystaller, markblomster og oliventræer til vores bryllup, og hun er simpelthen et af de skønneste mennesker jeg kender. Altid så sprudlende og glad med masser af energi. …