All posts tagged: reform

Et køkken i stærke farver og guld

Hej venner. Jeg håber I har nydt weekenden og mandagen med. De seneste par dage har stået på flytning for mine forældre, så jeg har ikke haft megen tid til hverken Instagram eller blog. Meeeen.. here I am. …og jeg tjekker simpelthen lige ind for at vise jer disse nye billeder fra Stine Goyas showroom og hovedkontor i København. Stine Goya er kendt og elsket for sit univers med stærke farver og guld, hvorfor det da heller ikke er underligt at hun har valgt et smukt køkkendesign i messing fra Reform. Reform designer køkkenfronter og bordplader, der let kombineres med IKEAs populære elementer. Deres koncept er simpelt: Et Reform-køkken starter med en basis ingrediens – nemlig IKEAs køkkenelementer. Dernæst vælger man så et af deres smukke arkitekttegnede fronter, sokler, gavle og bordplader for at skabe en æstetisk og individuel stil, der kombinerer kvalitet, funktion og tidsløst design. En skøn kombination af IKEA og Reform – og prisen holdes stadig i bund. Det er da sejt! Og vi skal da helt sikkert lige ud og kigge på et …

Køkkeninspiration til vores nye hus

Først og fremmest TAK fordi I tog så godt imod mit indlæg om vores nye hus. Overvældende og sindsygt spændende! Der kommer snart en video om huset på min YouTube-kanal, så husk at abonnere, så du kan holde dig opdateret. Nå, men i dag skal det altså handle om køkkener. Et af de vigtigste rum i hjemmet, er for mig, køkkenet. Det skal være et åbent og funktionelt madværksted med masser af  plads til familie og venner, madlavning (i både voksen- & børnehøjde) og naturligvis festlige sammenkomster. Køkkenet er midtpunktet og ‘hjertet’ i huset, det er her vi ‘vågner’ og får dagens første skud energi (hej kaffe) og her vi ‘afslutter’ dagen med et fælles aftenmåltid. Jeg elsker, at jeg som vært kan have kontakt med mine gæster, uden at hverken jeg eller mine gæster skal forlade rummet. Det gør det på en måde ret intimt. Vi var forbi arkitekten for lidt tid siden for at snakke om tegningerne og de nye løsninger for huset. Når ‘skallen’ ligesom er på plads, kan vi for alvor komme rigtigt i …