All posts tagged: keramik københavn

Keramikkursus: Afdrejning og glasering

Sidste dag hos Yonobi er veloverstået. Øv! Det er faktisk helt vemodigt at kurset allerede er slut, det er virkelig været godt! Men alt godt har jo en ende.. og når det nu skal være, så glæder jeg mig blot over at have gjort det her for mig selv, og Yonobi har givet mig muligheden. TAK! Det har virkelig været en fornøjelse at være på keramikkursus, og noget jeg vil anbefale alle, der elsker at nørkle og være kreativ med hænderne, at gøre. Jeg har slappet sådan af med det, fundet en helt særlig indre ro. Det bare at få lov, at sidde med et materiale og kreere hr vlret helt fantastisk. Meget meget meditativt! Et sted med plads til ro og kreative udfoldelser, et afbræk fra en stresset og travl hverdag. Et sted hvor man bare kan få lov at være. De sidste par gange har vi egentlig bare drejet og drejet og drejet. Jeg havde rigtig svært ved at centrere leret ordentligt, så de første mange klumper gik til grunde. Pis! Jeg mistede …

En drøm er gået i opfyldelse: Jeg har været på keramikkursus

En drøm er gået i opfyldelse! Den skarpe læser vil nemlig vide at jeg elsker keramik i alle afskygninger, som i elsker elsker elsker. Jeg elsker den måde keramik kan fortælle en historie, hvordan glasuren kan skifte udtryk, farve, overflade og udseende. Jeg elsker det enkle, det vilde, det simple, det skæve, det personlige ved keramik. Jeg er så svineheldig at jeg har fået lov til at komme med på et keramikkursus hos Yonobi. Kurset varer 6 hverdagsaftener over en periode af 1,5 måned, og i går var altså første gang. Bag Yonobi står Nanna Egebjerg, der ejer butikken og som selv udvælger alle varer ud fra en kærlighed til godt håndværk, kvalitet og originalitet. Værkerne er særlig udvalgt fra hele verden, og ofte er de “one of a kind”-værker. Butikken har fået sit navn efter det japanske udtryk “Yo no bi”, som betyder “skønhed gennem brug”. Kurset foregår hos Yonobi, som holder til i det mest fantastisk kælderlokale i Ny Kongensgade i København. Det er lækkert og lyst. Meget charmerende, personligt og meget hjertevarmt. Et enormt inspirerende sted …