All posts tagged: ebay

LIGHT BOX

Jeg har længe drømt om en lysboks med bogstaver, og har længe haft et godt øje til de fine af slagsen fra svenske Bxxlight. Desværre er priserne ikke helt hvor mit budget kan være med, så det forblev en ønske. Jeg blev derfor vældig glad og begejstret, da jeg forleden dag faldt over de fine lysbokse på Ebay til en budgetvenlig pris. Jeg klikkede en lysboks hjem med det samme, og er nu den glade ejer af en fin og budgetvenlig én af slagsen. Ebay vokser stille og roligt på mig. Jeg har i lang tid været lidt halv skeptisk mht. kvalitet, men de få sager jeg har købt derinde har altså alle været i virkelig god og pæn stand. Fx har jeg købt en smuk rød kelim pude, en sovemaske og fine øreringe er det også blevet til. Nå, men tilbage til boksen her. Jeg kom af med 462 kr. inkl. fragt og fik den allerede leveret efter et par dage. Den sendes fra England, hvorfor der er den korte leveringstid på, og så slipper du for …

DIY: Liberty hangers

Mange bruger de velkendte renseribøjler i klædeskabet, fordi de fylder meget lidt og er billige. Jeg bruger dem også. Jeg synes dog de kan være en anelse kedelige faktisk, men de er jo smarte pga. deres lille størrelse. Jeg har tidligere arbejdet i butik Etoile på Østerbro, hvor der hang de fineste fine bøjler med liberty stof omkring. Jeg har derfor ladet mig inspirere derfra. Så for at spice mine bøjler lidt op, har jeg viklet fint og farverigt liberty stof om dem. Det tager lidt tid, men resultatet bliver så fint. Jeg har købt mit stof via Etsy, men man kan finde det flere steder. (stofbutikker, ebay, citystoffer mm.) Riv det i lange lige stykker og begynd at vikle det rundt. Jeg har mixet forskellige farver og mønstre, det synes jeg nemlig er finest. Men man kan også bare gå med én type stof, så det bliver ensartet.Uanset hvad, synes jeg det er hammer pænt. Tøjet holdes også bedre fast, fordi det hænger på stof og ikke en glat bøjle. Hvad synes I – er det ikke …

Rød kelim pude

For noget tid siden klikkede jeg dette smukke pudebetræk hjem fra intet ringere end ebay. Idag kom det så endelig! Jeg er normalt en anelse farveforskrækket, når det gælder ting til mit hjem, men der var simpelthen et eller andet over det her smukke pudebetræk der dragede mig. Jeg havde en gammel pude jeg ikke rigtig kunne finde plads til, men den har altså fået nyt liv med det fine nye røde betræk. Dette er faktisk et af mine mine første ebay-køb. Har altid været sådan lidt bop-bop med ebay. Jeg synes siden er vildt uoverskuelig, men det kan altså lade sig gøre, at finde smukke sager derinde, og endda i rigtig god kvalitet. Er du til mange flere ebay-sager, kan jeg varmt anbefale jer at kigge forbi Katarina Natalies smarte ebay-kategori, hun finder altså mange skønne sager. Hvad synes du om pudebetrækket? Måske er du lige så pjattet med det som mig? Så kan du finde det lige her.