All posts tagged: bolig forretning

Niedziella & friends

I starten af oktober åbnede interiørbutikken Niedziella & Friends dørene på Frederiksberg. Butikken drives af Dorte Niedziella, som er designeren bag StrikAholic. Idéen bag butikken stammer fra de mange storbyferier, som Dorte har været på med sin familie. Her har hun haft tid til at gå på opdagelse og fordybe sig i mange fine butikker med produkter, som ikke ses i Danmark. “Jeg tænkte, at det kunne være spændende at lave en anderledes butik og sammensætte et sortiment med produkter, som ikke i forvejen vises i danske interiørbutikker,” fortæller Dorte.  Butikken har Dorte indrettet ved at skabe et stue-miljø med sofa, reolvæg og grønne planter for at give kunden en fornemmelse af at være hjemme. Hvert produkt og brand i butikken er nøjeudvalgt.  “Når jeg vælger produkter til butikken, lægger jeg vægt på det gode og traditionelle håndværk i høj kvalitet, og så skal det være ting, som jeg selv virkelig godt kan lide. Jeg er altid på udkig efter spændende store og små designprodukter til butikken,” forklarer Dorte.  I butikken kan man bl.a. købe de lækre strikprodukter fra StrikAholic. Derudover kan man finde accessories og interiørprodukter fra bl.a. Ro Collection, japanske Midori, det nye danske brand Inky Pinky Blinky og …