All posts tagged: bitmap

COLORFUL BEACH TOWELS

Selvom solen så småt er begyndt at skinne og det luner dejligt på kinderne, kan jeg ikke lade være med at glæde mig til sommer, som føles tæt på. Zuzunaga hjælper sommeren på vej med badehåndklæder i sprudlende farver og formidabel kvalitet. Håndklæderne, Beach Towels, er designet af Cristian Zuzunaga, og serien er skabt som en hyldest til den engelske maler Bridget Riley. Hendes malerstil hører til Op Art bevægelsen, og betragter man håndklæderne på afstand, fremstår de som optiske illusioner, der skaber en fornemmelse af bevægelse, og som i særdeleshed er kendetegnende for Op Art. Håndklæderne produceres i Portugal og er lavet i 100% bomuld med en dobbelteffekt: velour på den ene side og frotté på den anden. Dette giver en maksimal blødhed og sugeevne. Beach Towels-serien fra Zuzunaga er delt op i to linjer: tre ensfarvede håndklæder i farverne pink, orange og mørkeblå samt syv forskellige håndklæder med mønstre i flere farver. Strukturen i mønstret er inspireret af figurer, der minder om havets bølger. Zuzunaga welcome summer with beach towels in vibrant colors and formidable …