READING

Status og lidt om fremtiden med bloggen

Status og lidt om fremtiden med bloggen

Okay de damer.. og enkle herre. (jeg ved I er der, det siger mine statistikker ihvertfald) Ha!

Jeg har simpelthen ikke tid til hverken det ene eller andet for tiden. Jeg har brug for flere timer i døgnet. Man skulle måske tro jeg havde masser af tid, nu hvor jeg er på barsel. Men det er altså ikke tilfældet. Jeg har en snart 1-årig på armen hele tiden, og derudover stopper min barsel også lige straks. Men hvad så? Hvad skal der ske med mig og bloggen? Skal jeg tilbage til job? Lukker jeg bloggen?

Bloggen fortsætter. Jeg fortsætter. Denne gang som selvstændig, og min nye titel bliver derfor noget a la “fuldtidsblogger, freelance stylist og konsulent” eller noget i den stil Den skal lige finpudses. Ha! Freelancelivet. Jeg springer sgu ud i det. Jeg har taget tilløb i mange måneder, tænkt og tænkt. Jeg har vejet både plusser og minusser. For dem er der mange af, både plus og minus. Men heldigvis flest plusser. Jeg kan ikke lade være. 

Hvis jeg får fast fuldtidsjob fra 9-17 hver dag OG også samtidig skal “lege” far, mor og børn efter arbejde, være veninde, være en god datter og alt det.. ja, så har jeg ærligt ikke overskud eller tid til bloggen længere. Og det er jeg altså slet slet ikke klar til. Jeg har luft og hul til at prøve det af NU, for der er intet job der står og venter på mig. Så det er dét der skal ske. Jeg ved ikke heeeelt hvordan og hvorledes det hele skal forløbe eller køre endnu, men der er så mange kreative og inspirerende mennesker, som jeg har tænkt mig at hive fat i. Er sikker på de vil give mig nogle gode råd med på vejen. Nogle enkle har jeg allerede sludret lidt med, og jeg har allerede flere forskellige projekter og blogindlæg i ærmet. Ja, jeg har faktisk MANGE indlæg i pipelinen til jer, nogle er endda vildt forsinkede. Men bedre sent end aldrig. Jeg har også overvejet en kontorplads ude i byen, så jeg ved jeg får arbejdet og ikke bliver distraheret af vasketøj og et tomt køleskab, plus jeg automatisk vil få en slags kollegaer jeg kan sparre med.

Jeg har også tænkt lidt over designet herinde. Kan I egentlig lide det? Jeg elsker at jeg ingen reklamer, bannere eller pop-up videoer har herinde. Der vil naturligvis komme flere sponsorede indlæg, som der også er idag, for det er bl.a. dem der betaler min løn, men ingen bannere, pop-ups og den slags. Det lover jeg! Jeg er et enormt visuelt menneske, og kan simpelthen ikke arbejde med rod. Pop-ups, (Libresse) bannere, videoer og musik der pludselig spiller for fuld drøn roder altså for mig. Hehe. Sådan er vi jo så forskellige. Men hallo, hvad synes I? Kan I lide layoutet som det er nu? Kan I finde rundt og sådan? Jeg håber på feedback, så jeg kan gøre det endnu mere brugbart og brugervenligt for Jer. 

Jeg elsker virkelig mit lille virtuelle rum herinde. Indtil nu har det jo primært været bolig, interiør og masser af DIY-projekter, som jeg har delt med jer. Men i og med at jeg går fuldtid, skal hjulene ligesom også køre rundt. Mere rundt. Jeg har også lyst til at dele mere. Ikke mode, det har jeg ikke forstand på (selvom jeg er uddannet fra en smart modebutik, ha!) men det interesserer mig ikke rigtig. Altså jo, men der er mange andre der gør det bedre, og det er jo bare tøj. Jeg interesserer mig mest for bolig, interiør og gør-det-selv naturligvis. Men efter at jeg er blevet mor ligger mine interessefelter, sjovt nok, også på børnedelen. Både bolig, velvære, legetøj og hele baduljen #crazymom Derudover vil der komme mange flere livsstilsrelaterede indlæg herinde; beauty, rejser, byliv, bryllup, personlige indlæg, træning og den slags. En blandet landhandel, dog stadig med hovedfokus på boligdelen og DIY. Det er nu engang det jeg brænder mest for. Jeg håber-håber-håber I fortsat vil læse med, selvom indholdet bliver lidt bredere.

Status lige nu.

VI HAR TRAVLT! Vi skal giftes lige straks. Om tre ugers tid faktisk, giiisp! Ikke gisp, som i kolde fødder.. men hvor er det vildt det er om lidt. Vi er i fuld sving med de sidste bryllupsforberedelser, og samtidig venter vi (staaaaadig) på institutionsplads til Frida. Seriøst, hvad sker der for det? Vi er henholdsvis nr. 4 og 14 på de to steder hun er skrevet op. Vores behovsdato hed 1/3 – hej hej 3 måneder siden. Vi er pressede! Det ene sted mangler de børn til rent faktisk at åbne stuer, plus pædagoger. Der står to huse tomme, fordi der ikke er børn nok til at åbne, og samtidig er der venteliste alle andre steder. Whaaaat? Frustrerende! Jeg forstår det virkelig ikke. 

De sidste par måneder har trukket tænder ud, jeg har været ked af det. Ked af mange ting, frustreret over min nye rolle som mor, som startede ret øv med amning der slet ikke fungerede og som jeg måtte stoppe med (mere om det på et andet tidspunkt, hvis I overhovedet gider læse om det?). Jeg har haft svært ved at finde ud af hvad der skal ske med mig. Jeg har haft mange bekymringer. Jeg er sådan en der tænker. Alt for meget.

Nu var beslutningen om at gå all in på bloggen taget, men har ikke haft tid eller overskud til at sidde foran skærmen. Lasse er selvstændig og arbejder rimelig meget, har en times kørsel til og fra oven i, så jeg har været meget sammen med Frida, alene. Han kører tidligt og kommer sent hjem, intet dårligt der. Han elsker sit job, og det selvstændige giver goder i den anden ende, og fordele til andre ting. Men det sidste år, har været meget arbejde. Samtidig fik vi Frida. Det er en periode, det ved jeg. Men det har været hårdt. Det er hårdt. At skulle være mor fra tidlig morgen til sen aften, og samtidig være oplagt kæreste om aftenen, være en god veninde, arbejde her på bloggen og alt det. Pyh!

Jeg har været på barsel + været ledig i over et år. Det er altså længe at gå alene. Jeg har selvfølgelig haft (den bedste!) mødregruppe, gået til babysalmesang, legestuer, babysvømning og alle de ting der, som man jo skal (hvis man skal være en god mor?). Jeg har lidt følt et pres. Barsel har været og er hyggeligt, men det er også enormt trivielt, synes jeg. Sove, spise, skifte ble, dikkedikke, gå tur, sove, spise, skifte ble, dikkedikke, gå tur….

Det er altså begrænset, hvor mange ting jeg kan/har lyst til at gå til med en baby (tumling er hun jo nu), og så sjovt er det heller ikke at gå tur alene hver dag, drikke kaffe alene, kigge butikker alene (i de butikker man nu kan have en barnevogn med i) osv. Og jeg kan jo ikke rende i legeland hver dag, vel. Nogle nætter sover hun dårligt, hvilket resulterer i at jeg/vi sover dårligt. Ergo sover jeg når hun sover, om dagen. Vi har også ting herhjemme der skal ordnes. Vaske tøj, rengøring, handle. Husmor bliver jeg sgu aldrig! Jeg keder mig. Det dur måske for nogen, men barsel har bare ikke rigtig været mig, og den har jeg altså lige skulle sluge. Jeg har følt mig som den dårligste mor. Misforstå mig ikke. Frida er et forholdsvis nemt barn. Hun sover ok (alt er relativt), hun er glad og smilende, men hun har brug for meget mere stimulering end jeg kan give hende. Hun ELSKER andre børn og er SÅ klar til vugger og har været det længe. Jeg er også SÅ klar til at hun skal starte, det har jeg været længe. Jeg elsker min pige over alt andet og nyder tiden med hende, men barsel har jeg altså fået nok af nu. Jeg har ligeså meget brug for at blive stimuleret, se andre mennesker, have tid til venner, træning, møder, stylingopgaver, arbejde.. uden altid at have en baby på armen. Og uden at det altid er mine planer, aftaler eller træning det går ud over og der skal aflyses, hvis pasning ikke lige lykkedes alligevel eller far kommer sent hjem. Jeg savner mig-tid, uden afbrydelser. Uden at det altid er mine ting der står for skud.

Bloggen har naturligvis også fyldt meget, for jeg har fået opbygget det her lille online rum, hvor I læser med. Jeg elsker det her sted. Men har følt at jeg har svigtet det. Jeg har aldrig haft det sådan, at jeg skulle blogge hver eneste dag. Kvalitet fremfor kvantitet, ikke? Det er altså dét jeg kører efter, med alt. Alligevel har jeg været meget væk. Jeg er bagud med mails, med kampagner, billeder, stylinger, alt. Jeg har dårlig samvittighed hele tiden. Jeg er kontrolfreak, perfektionist og enormt visuel. Det er næsten en farlig cocktail. Jeg har prøvet at slappe lidt mere af, slippe kontrollen, være lidt mindre perfektionistisk (ikke med mit arbejde, never!) men med alt andet. Det går jo nok alligevel alt sammen, selvom dit eller dat ikke lige er som jeg havde forestillet mig det.

Jeg har været i en lille ensom bobbel, hvor alting bare var øv. Jeg har haft nedtur på, været stresset, ked af det og haft nogle enkle angstoplevelser. Jeg har sovet dårligt og vågnet op med følelsen af, at mit hjerte var på vej ud af brystkassen. Jeg har ikke været god ved mig selv, har ikke følt mig god nok, har ikke følt jeg kunne rumme mit nye liv som mor, eller grebet det og taget imod det som jeg burde. Det hele har ligesom bare været for meget, altsammen oven i hinanden. Bare dét at skulle tage et bad eller handle har været uoverskueligt. Og når man når dertil er det svært at rejse sig igen. Men at snakke med folk har hjulpet. At træne har hjulpet. At skrive det her hjælper. Og heldigvis går det i den rigtige retning, nu.

Jeg er begyndt at træne med Malte, hvilket virkelig har givet mig ro og styrke. Han er god. Vægten siger egentlig det samme, men jeg er blevet stærk og får det automatisk bedre både fysisk og psykisk. Men at vægten har stået stille har også gået mig på. For idag skal man jo være tynd. Jeg har haft dårlig samvittighed overfor mig selv og slået mig i hovedet over at det ikke rigtig er lykkedes, når det nu lykkedes for alle andre. Ikke engang at tabe mig et par kg kan jeg finde ud af. Men jeg har endelig accepteret, at jeg ikke behøver at tabe mig de 5-10 kg. Jeg har det faktisk rigtig fint i min krop, den skulle blot være stærkere. Jeg har bare lige skulle nå dertil, hvor det var ok. Heldigvis kan Lasse bedst lide mig med lidt former og sådan, jeg er ikke bygget til at være tynd som alle modellerne. Jeg hader også slankekure, for jeg elsker mad. Men jeg spiser sundere, tænker mere positivt, har sagt det højt til mine nærmeste, at jeg har haft det svært. Det hele hjælper. Måske er det også de lyse aftener, solen der varmer min hud, bladene der springer ud…? Ihvertfald har jeg haft brug for ro uden bloggen noget tid, og ikke mindst ro på til at glæde mig over vores kommende bryllup. 

Det hele ser lysere ud, og jeg glæder mig. Til vores bryllup. Til min piges 1-års fødselsdag i næste uge (Shit! Så gik der lige i et år). Til et nyt kapitel som selvstændig, lige straks. Og jeg håber sådan I fortsat vil læse med herinde. Hvis I sidder med en god idé, et ønske eller andet I tænker kunne være spændende at læse om, så HIT ME! Og husk lige at give mig feedback med layoutet? Kan I lide det? Er det brugervenligt? Er der noget I savner?

Jeg er klar.


  1. bumbum

    26 maj

    Elsker din blog – både designet herinde og indholdet.

    Jeg synes, det er flot, du skriver så ærligt om din barsel og oplevelsen af denne. Jeg er selv på barsel pt. med en datter på 7 mdr., som udfordrer mig, da hun har svært ved at sove, svært ved at køre barnevogn, svært ved at spise “rigtig” mad, svært ved at sidde i bæresæle, svært ved at tage bad, meget svært ved fremmede mennesker, svært v. ikke at være pylret, svært ved ikke at være i mine arme konstant osv.osv.osv.osv………….. Jeg kan dog godt lide at være på barsel, men det er motherfuckin hårdt. Og det er pisse hårdt at være i en mødregruppe, hvor deres babyer har nemt ved… alt.
    Anyways, ved ikke hvorfor jeg lige skrev den lange smøre – men tror bare, jeg ville sige, at jeg også har det pænt stramt, selvom jeg som sådan godt kan lide selve dét at være på barsel.

    Knus til dig og glæder mig til fortsat at følge med. Ha’ et fantastisk bryllup ik..

    • TAK for din søde og lange kommentar. Det betyder meget, kan du tro! <3

      Barsel kan være SÅ forskelligt. For de fleste (hvad jeg hører) er barsel the shit, og hvor må det være dejligt. Min barsel og også været god og fin, men i længden har det bare ikke været for mig. Det har jeg haft dårlig samvittighed over at sige, for det er der mange der er uforstående overfor. Og folk der ikke har børn (og mænd) tror egentlige bare det er "ferie". Hvilket det bestemt ikke er. Det er nemlig som du skriver, motherfuckin hårdt!

      Dejligt du har en god barsel som du nyder, jeg håber det fortsætter. Sommeren hjælper også på det ik 🙂 Skønt med sol i ansigtet og lange gåture!

      TAK fordi du følger med!
      Jeg glæder mig til at dele meget mere.

      God weekend 🙂

  2. Isabella

    26 maj

    Jeg er selv på barsel med min søn på tre måneder, og jeg kan genkende mig selv i alt det du skriver. Desværre er der ikke mange af den slags historier og de sociale medier er fyldt med glansbilleder. Så tusind tak for at dele det her. Det fik mig til at føle mig lidt mindre ensom her på barslen ❤

    • Hej Isabella,
      TAK for fin kommentar! Tillykke med din lille søn. 3 måneder, en lille fyr. Tiden går så stærkt. Nej, barsel er ikke altid lutter lagkage, selvom det virker sådan på de sociale medier. Jeg synes det er dejligt når folk deler deres historier, også selvom det ikke er den gode eller positive historie. Barsel er hårdt – uanset hvilket barn man får. Det hjælper at sige det højt, prøve at forklare hvordan man har det. Det er ikke alle der forstår det man egentlig siger, men de fleste har faktisk respekteret og accepteret mine følelser alligevel. Rummet mig. Og det har givet mig mod på at fortsætte og føle mig god nok. Du er bestemt ikke alene, der er flere “af os” end du tror! Pøj pøj med det hele <3

  3. Denise

    26 maj

    Åh den barsel der! Hvis man ikke har prøvet det, så ved man ikke, hvordan det (også) kan være. Lidt ligesom man tro man vil elske at have meget tid, hvis man bliver ledig osv. Jeg er selv ledig og på barsel nu og hold kæft hvor er man bare alene! Jo jo man har jo, som du skriver, mødregruppen, veninder, manden osv. Men man savner sgu at lave noget man er god til, hvor man ikke konstant bekymrer sig om, om man gør det godt nok, som man gør som mor. Og at have tid til at færdiggøre de ting man sætter i gang og nyder at lave.

    Jeg troede heller ikke, at det skulle være sådan, at jeg var ked af min krop, ked af at være på barsel, ked af at kede mig så meget. Jeg troede sgu, at jeg ville være mere zen omkring det hele. Nu glæder jeg mig til at komme på arbejde og til træning og få en mulighed for at finde ud af, hvem jeg egentlig er, udover at være mor.

    • TAK for din kommentar Denise. Du rammer SPOT ON! Det er nemlig præcis sådan der jeg har haft det. Det er altså bare hårdt. Jeg troede det ville være anderledes, forestillede mig det anderledes, for har da aldrig hørt om nogen der ikke elskede deres barsel? Men det findes altså. Vi er ikke alene, selvom det føles sådan.

      Vi skal nok klare den 🙂 Man skal bare huske at råbe højt!
      God weekend <3

  4. J.

    26 maj

    Kære Mille.
    Sikke et dejligt og ærligt indlæg. Jeg kan fortælle dig, at du ikke er alene om de følelser. Jeg er ikke selv mor, men jeg har kæmpet med mange af de samme følelser det sidste år – bl.a. det med ikke at føle sig god nok. Jeg blev færdig som jurist for 2 år siden og fik arbejde med det samme. Jeg har en dejlig kæreste, som jeg skal giftes med i august. Vi har vores egen fine lille lejlighed. Økonomien hænger sammen. Vi er sund og raske. Det hele spiller sådan set. Og alligevel er jeg ikke rigtig glad. Jeg er også typen, der tænker meget – og bekymrer mig meget. Jeg drømmer inderst inde om at være selvstændig, kunne styre min egen tid og selv bestemme, hvad jeg vil. Faktisk gad jeg godt præcis det du laver. Jeg elsker indretning og bolig. Jeg gad godt have mit eget lille univers. Jeg hader 9-17 livet, jeg hader at bruge hele min dag foran en computerskærm og være træt, når jeg kommer hjem. Det giver ikke mening for mig og jeg er enormt frustreret over det. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre anderledes, for hvad kan jeg egentlig finde ud af? Ingenting, er mit svar hele tiden. Og hvad kan jeg overhovedet leve af, hvis det ikke skal være jura? Der skal jo penge på kontoen og mad på bordet – og vi kan desværre ikke leve af én indkomst alene. Det er enormt svært og det fylder meget. Egentlig vil jeg bare gerne nyde sommervejret og glæde mig til vores bryllup. Men bekymringerne fylder desværre oftest mest, ÆV!
    Jeg håber, at I snart får en institutionsplads til Frida, så du kan få lidt mere mig-tid – og ikke mindst, at I får et fantastisk bryllup <3 Jeg glæder mig til mange flere indlæg fra dig i fremtiden.

    • TAK for din søde og lange besked. Skønt at vide man ikke er helt alene. Det kan godt føles sådan nogle gange, for der er ikke så mange der taler højt om det.

      Jeg kan SÅ meget følge alt det du skriver, for det er jo også meget sådan jeg har det. Man har så meget man burde være glad og lykkelig over, men alligevel er der bare noget der ikke er helt godt. Så går man og har dårlig samvittighed over at have de følelser, men det er jo ikke noget man kan styre eller gøre for.

      Jeg håber du på en eller anden måde kan komme over på den anden side, og glæde dig til dit livs kærligshedsfest. Tillykke 🙂 Kan finde glæde ved arbejde, eller måske bare springe ud i det og søge noget helt andet. Jeg mener, hvad er det værste der kan ske? Men ved det er svært, det har taget mig LANG tid at springe ud i det, turde satse. Men livet er for kort til et arbejde man ikke er glad for, så hellere tjene lidt mindre men til gengæld være glad.

      Pøj pøj til dig og håber I får en dejlig fest!

      Tak fordi du følger med, og tak fordi du også deler din historie.
      Knus og god weekend!

  5. S

    26 maj

    Hej! Sejt du skriver det! Jeg synes som sådan barsel var fedt men nøj hvor jeg stressede! Over sove rutiner, uendelige putte ritualer, mad der ikke ville spises, vi boede i kaos/rod etc. Nu hvor jeg ser tilbage ved jeg ikke hvad jeg stressede over….så enten er hukommelsen helt off eller også er jeg bare blevet bedre til at sige “pyt det går nok”. Jeg håber på det sidste.
    Jeg var også ledig under min barsel og det er sgu ikke sjovt. Tog et job jeg ikke er vild med mens jeg så prøver st sparke det igang jeg drømmer om – DET er hårdt og kan ikke anbefales! Har haft KONSTANT dårlig samvittighed i to år (tog lige en total ombygning af lejlighed samtidig med) og har været ved at gå ned med flaget et par gange. Det blev en lang smører for egentlig at sige: fedt du deler, du er ikke alene og tror klart det er det rigtige valg at følge sit hjerte mht arbejde!
    Er nu snart på vej på anden barsel og håber jeg kan holde fast i “pyt det går nok” tilgangen!

    • Hej Sidse,
      Tak for din kommentar.

      Sikke en omgang. Jeg håber også du bare har taget “pyt” til dig 🙂 Det ville da være dejligt, ihvertfald. Mon ikke anden gang bliver noget mere afslappet, der har du ligesom prøvet det hele. Første gang prøver man jo bare at være den bedste mor for sit barn og leve op til alle andre og sig selv. Alt er jo nyt.

      Jeg ved det bliver hårdt med det selvstændige, men jeg brænder så meget for det. Så nu satser jeg. Hvad er det værste der kan ske? Så har jeg da prøvet, i det mindste.
      Pøj pøj med barsel – igen! 🙂

  6. Fitmomcph

    26 maj

    Hej søde du, vil I være interesseret i en plads i privat børnepasning? Så kender jeg nemlig en hvor der kunne være en åbning 😘

    • Hej Sif 🙂 Tak for tilbuddet, vi har drøftet det flere gange herhjemme. Men vi vil ikke rigtig tage hende ind et sted, for så at hun kommer i vugger 1-2 mdr efter. Ind og ud, frem og tilbage.. det bliver lidt for meget oven i bryllup osv. For meget for os og for hende. Men TAK fordi du tænker på mig! <3

  7. bybak

    26 maj

    Det er SÅ godt Mille – verdens bedste beslutning, hvilket jeg jo ved, fordi jeg selv har gjort det. Vi er flere med samme dilemmaer som du, så bare hiv fat i os, når du har brug for kollegaer, fælles-arbejdsdag, bjæffe af med sure opstød og så videre. Det bliver godt – jeg lover det! <3 Kram fra Dorte

    • TAK søde Dorte. Det luner kan du tro. Jeg vil i hvertfald tage fat i dig når bryllup og alting er “overstået” og der er mere tid. Du er om nogen inspirerende. Kigger ihvertfald med hos dig, og er imponeret over hvad du formår at lave med arbejde, familie og alting. Sejt”

      Det skal blive godt, det skal det 🙂

      Knus og god weekend

  8. Amalie

    26 maj

    Det er så fint det du skriver, men hold da op, din trykken for brystet kan jeg godt forstå har været der, bare at læse det giver en form for sved på panden, ondt i hjertet og rystende hænder! Av, vil skrive din stakkel(?) men måske mere, fuck hvor er du sej at du er ved at komme på “den anden side”.
    Det er ikke nemt, det er der ikke noget der er. Jeg tror inderstinde at der er mange der er bider barslen i sig, fordi som du skriver, så skal man jo nærmest elske det. Jeg har mange veninder der GLÆDER sig til at få dem selv tilbage når de starter job, få en snert af deres tidligere liv, være alene, kunne gøre hvad de vil og når de vil, mens de er på job. Du er sgu ikke alene, men hatten af for at dele.
    Jeg selv skal på barsel til slut september, både glæder mig og ser frem med lidt våde hundeøjne som er ret forvirrede – for hvordan er alt det man aldrig har prøvet?
    Jeg tager dine ord til mig, og læser nok dette indlæg en hård og dum nat hvor alt virker helt uoverskueligt og husker på at jeg ikke er alene om følelsen af ikke at kunne alt.
    og husk lige på at et smil og en god holdning redder alt uanset hvad du vejer og ser ud, bare du er glad, det er der vigtigste.
    Bliv ved, dit udtryk er så fint.
    Kram til dig.

    • Tusind tak for din fine kommentar Amalie. Det har heller ikke været lige sjovt det hele, men ja, det hele vender nu. Det kan jeg mærke på humøret, psyken og fysisk. Så det er jo positivt! Har også mange veninder som har haft det svært til tider, men det er sjældent man hører om det, egentlig. Forventningspresset er stort, og man er i forvejen skrøbelig som mor, hvor man bare prøver at gøre det så godt som man kan. Alt er nyt, og man vil jo bare være den bedste mor for sit barn. Men nogle gange har man altså bare lyst til at gå sin vej. Og det er helt ok.

      Jeg glæder mig til at være mor med mere overskud, til min datter, mig selv, min familie og venner. Det har jeg ikke rigtig haft. Du må endelig glæde dig til at blive mor. Det er det vildeste, men det ER altså hårdt. OGSÅ selvom man får en ok nemt barn. Nemme børn har også dårlige dage, sover ikke og alt det. Man er jo på fuldtidsarbejde 24/7. Kl. 3 om natten når de vågner, ja, så er det bare op og være på, med trætte øjne. Men man skal nok klare det, det er vi jo af naturen født til. Men derfor er det dælmeduleme hårdt alligevel, og det må man altså godt sige højt.

      Jeg hepper på dig og ønsker dig så meget held og lykke med barsel! Hvor bliver det dejligt med en lille en.

      TAK for dine ord <3

  9. Michele

    26 maj

    Utrolig ærligt og befriende at høre om sandheden. Det er nemlig sandheden for mange det du skriver her. Jeg er selv en af dem. Jeg kæmper også som en gal for at smide de lorte kilo og hader at det er sådan. Kan berolige dig med at det bliver lettere når barnet starter i vuggeren. Andre bekymringer og lidt sygdom i starten, men lettere. Min oplevelse. Det hårdt at blive mor og være mor og det okay at indrømme. Man elsker sit barn ubetinget, men man skal også huske sig selv.
    Super fedt du starter selvstændigt – respekt!

    • Det er det nemlig. Ærgerligt det skal være så svært at tale højt om det. Men det er et skrøbeligt og sårbart emne for os mødre. Men jeg har fået nok og havde brug for at dele min historie. Forhåbentligt er der andre der kan bruge det, og vide de ikke er alene. For det kan man hurtigt føle man er!
      Tak for din søde besked! Knus

  10. I.F

    26 maj

    TAK Mille Emilie, for dit indlæg!
    Jeg sidder selv på nr. 2 barsel med en snart 8 mdr. gammel pige (har en dreng på 2 år) og oplever Et nederlag fordi min nuværende barsel slet ikke er som nr. 1. En fjollet følelse, for selvfølgelig er to børn ikke ens og nu har vi endda to at tage os af, hvilket gør min og vores hverdag helt anderledes og for mig, meget stressende. Jeg føler ikke, at jeg gør nok for min lille pige – at hun ikke får den samme “full on” opmærksomhed og ro, som min søn gjorde. Men det er jo klart at der ikke er den samme tid når opmærksomheden skal deles…Den evige dårlige samvittighed.
    Samtidig føler jeg stor ensomhed i hverdagene og tæller ned til weekend, når far er hjemme og vi alle hygger og mine batterier kan blive opladet en smule.
    Selvom Jeg står og skal slutte min barsel i august og ikke ved hvad jeg skal ud til, da jeg skal søge jobs, har jeg heller ikke lyst til at slutte.. det er også en hård fase at skulle igang med – den overgang rent mentalt; at gå fra barselsbobbel til job og hverdags-ræs – især når jeg ikke har lyst til 9-17 livet men meget hellere drømmer om at være min egen chef.. øv at jeg ikke har muligheden rent økonomisk til at tage springet eller modet ligenu..
    det var en lang og kludret smøre men egentlig ville jeg bare skrive at du ramte spot on med dig indlæg og jeg får ro i maven, når jeg læser at jeg ikke er alene om de følelser.
    Knus

    • Hej I.
      Åh hvor kedeligt at høre.. det er jeg ked af! Men kunne godt forestille mig, at barsel nr 2 også kan være svær, især hvis den første er gået uden nogen problemer. Og netop som du skriver, at have overskud til ikke kun ét barn men to, og fordele sig mellem dem. Jeg kender det udemærket det der med endt barsel… man glæder sig, men samtidig går det langsomt op for en at man ikke får dén tid igen med sin lille baby.
      Det med at gå selvstændig er også en svær beslutning skal jeg sige dig. Jeg har tænkt på det i flere år, men der er bare ikke lige være luft eller rum til det, det er der nu. Så NU bliver jeg jo nødt til at prøve det af. Men tanken om at jeg rent økonomisk ikke kan slå til skræmmer mig også. Nogle dage går jeg med tanken om “ej, find du dig nu bare et almindeligt” job med en stabil indkomst” osv. Det er jo ret risky aldrig at vide hvad der står på lønsedlen hver måned. Heldigvis skal jeg ikke ud og investere i store maskiner osv. Så på den måde er min eneste tabt fortjeneste jo min egen løn. Det er spændende og skræmmende på en og samme tid. Gisp!

      Jeg håber du finder ud af hvad du skal. Trust me, du er ikke alene. Vi er ikke alene 🙂
      Skriv endelig hvis du har brug for en snak eller noget.

      Nyd dagen!

      Knus

  11. Nanna

    26 maj

    Hej Mille. Jeg har læst med herinde i flere år nu – og har altid været stor tilhænger af din blog. Din indretning….wauuuw!! Og mht blog er jeg vild med dit design, der behøves ingen ændringer fra mit synspunkt.
    Håber at det hjælper for dig at komme igang igen efter barsel 🙂

    • Tusind tak for de søde ord Nanna, det luner kan du tro! Dejligt du følger trofast med <3 Tak!

  12. Sara

    26 maj

    Hej Mille!
    Det er ikke så længe siden at jeg opdagede din blog, men har fulgt skarpt med siden, er vild med den!
    Og synes det er så fedt at du springer ud i det som selvstændig, især da det nok betyder endnu flere indlæg på bloggen. Glæder mig også til at læse mere om brylluppet, og især til at se billeder bagefter! 🙂
    Mht bloggens udseende, synes jeg den er flot, men ærligt talt generer reklamer mig ikke, og tænker at du næsten bliver nødt til at have dem, hvis du skal tjene mere på bloggen. Så ingen alarm med reklamer fra min side! (Så længe det ikke er pop-ups 😉 )
    Og til det med barsel, jeg har ikke børn endnu, men det kan ikke varer længe, er i 30’erne, med kæreste, parcelhus og hund 😉 Det jeg frygter mest er seriøst at holde barsel, kan slet ikke se mig selv i det, men man må jo tage det som det kommer, prøver at lade være med at tænke for meget over det 😉 Men dejligt at høre om den anden side end det søde barselsliv. 🙂
    Kærlig hilsen Sara

    • Hej Sara,
      TAK for din søde kommentar. DEJLIGT du følger med, og dejligt du kan lide det du ser herinde – det er jeg rigtig glad for! Nu satser jeg. Hvad er det værste der kan ske? Så har jeg ihvertfald forsøgt. 🙂

      Du har helt ret. Det er selvfølgelig gode og nemt tjente penge mht. reklamer og alt det, men det går bare så meget imod hvad jeg står for sådan rent visuelt. Lige nu ser det fornuftigt ud rent økonomisk uden, så jeg prøver lige at blive ved med det. Jeg må se det an. Hvis det bliver for stramt, kan det være der kommer lidt bannere hist og her, måske i sidebaren el.lign. Men vil viiiiirkelig helst undgå det! Hehe..

      Well, du må tage det som det kommer når I når dertil. Barsel er ikke for alle – men for nogle er det bare sagen. Det kan være du bliver overrasket. Det kommer nok også helt an på hvilket barn man får, om du er alene med barsel eller om din kæreste/mand også tager barsel. Hos os er det mig der har taget hele barslen fordi Lasse er selvstændig, og ikke har haft mulighed for det. Men jeg havde da ELSKET at han havde kunne tage 2-3 mdr. Men sådan er det. Du må ikke frygte det, man finder ud af det.. og hvis man er ked af det eller der er problemer må man sige det højt. Det har jeg nok ikke være den bedste til, hvilket jeg helt klart ville gøre om hvis jeg kunne. Men bedre sent end aldrig. 🙂

      Knus

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven