Skræddersy din egen altankasse

Har du en altan eller have, og elsker du at pryde den med grønne finheder? Så skal du læse med her. Hvis jeg havde en altan (det får vi dog forhååååbentligt snart), så ville jeg nemlig benytte mig af dette geniale koncept fra Greenify. Men har man ingen altan, kan man nu alligevel godt gøre brug af Greenify, for man kan også købe ganske almindelige planter, plantetilbehør, krukker og meget andet grønt plantelir i planteshoppen, og også få disse leveret til døren. 

Hos Greenify hersker et brændende ønske om at gøre de danske hjem lidt grønnere. De synes,at friske krydderurter og planter fortjener mere end en blot plads i køleskabet, eller i en kedelig pose fra supermarkedet. Et koncept der passer perfekt ind i nutidens travle hverdag, der ikke efterlader meget overskud til at turnere rundt til forskellige planteskoler efterfulgt af timers forberedelse og plantning. Greenify er nemlig et særligt grønt mekka, hvor sæsonens blomster, planter og urter er dyrket efter økologiske principper i Holbæk og leveres færdigplantet i grønne, glædelige nuancer. 

Det hele foregår online, og du har selv mulighed for at sammensætte din egen virtuelle altankasse med lige præcis dine favoritplanter, -blomster og urter, hvorefter de bliver leveret direkte hjem til hoveddøren. Det hele foregår på den hyggeligste gør-det-selv måde. Fyld din altankasse med lækre velduftende krydderurter og planter efter ønske, vælg farve og størrelse på altankassen – og tryk så bestil. Forinden har Greenify’s garvede gartnere haft fingrene i jorden – gjort det beskidte arbejde, som man siger – og plantet de udvalgte ønsker i den helt rigtige jord og rette størrelse krukker. På den måde har planterne fra start de allerbedste betingelser for et godt og langt liv i hjemmets rammer. Nemmere, bedre og friskere kan det ikke gøres.

Greenify gør altid en stor dyd ud af at kunne efterkomme folkets ønsker, hvorfor du altid kan finde de mest trendy planter som fx smukke kaktusser, Eukalyptus, Philodendron, Monstera, Violigenfigen, Gummitræ, Perler på snor, Aloe Vera osv.

Priserne på Greenify’s store udvalg af indendørs- og udendørsplanter strækker sig fra 95kr – 2.600 kr. alt afhængig af type og størrelse. For det fulde overblik af alle planter og priser kan du gå direkte til hjemmesiden her: www.greenify.dk

// OBS! Der er ikke tale om nogen former for samarbejde. Jeg deler blot min begejstring med jer.

Foto: PR


RELATED POST

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven