Motherhood
comments 10

Skal Frida være storesøster?

Frida skal være storesøster… bare ikke lige nu! Hehe.. Jeg er ikke gravid, men har til gengæld taget lige rigeligt på her på det seneste (damn it!) og det har altså fået enkelte omkring mig til at tro alt muligt. Haha! Der var sågar en der for nyligt skrev en privat besked på Instagram, hvor hun spurgte direkte om jeg mon var gravid? Hun synes nemlig, trods oktober-måned og lag-på-lag sæson, at jeg så lidt for boxy og “strålende” ud. Ha! Tak, sødt. Eller? Må vidst hellere holde lidt igen med juleslikket. Satans!

Oh well.. Frida skal da forhåbentligt være storesøster på et tidspunkt. Vi vil da smadder gerne have et barn mere, måske flere børn. Hvem ved? Men lige nu, der har vi det faktisk rigtig godt med bare at være os tre. Det hele er så nemt, og jeg kan slet ikke forestille mig at dele min kærlighed ud til flere børn, end hende lige nu. Jeg (vi) nyder hende og vores tresomhed lige præcis som den er lige nu.

Frida er 2,5 år gammel. En ret perfekt alder til snart at blive storesøster i, skulle man mene. I hvert fald mener alle andre omkring os det. Ha! Er der et perfekt tidspunkt at blive storesøster i? Det vil jeg ikke mene, der kan umuligt være et endegyldigt facit? Men altså.. Frida har nået en alder, hvor det bare er nemt. Det er nemt for hende og nemt for os. Hun er helt vildt sjov, fræk, sød og kærlig og ikke mindst er hun endelig blevet helt rask. Vi havde en dårlig start med svær amning, som endte med ammestop, en lang og ensom barsel og så var der de der øre der drillede i ualmindeligt lang tid, langt over et år. Åh! Det har været hårdt.

Da vi var i New York tidligere på året kom vi til at tale om, hvor fedt vi netop synes det er, bare at være os tre lige nu. Det var nemt at rejse, nemt at komme rundt, der var kun hendes behov, og ikke flere behov mellem hende og evt. søskende vi skulle tage stilling til. Endelig var hun i bedring så vi bare kunne nyde og være. Vi kom hurtigt til at kigge på andre familier med to-tre børn og blev helt forpustede ved tanken om flere børn lige der. Når vi en dag skal have en lille ny igen, så finder vi helt sikkert ud af det, og så vænner vi os til den nye situation ligesom alle andre. Og jeg glæder mig da også helt vildt til at se hende blive (og være) storesøster når tid er. Men for nu nyder vi altså tresomheden!

Spørg ALDRIG en kvinde om hun er gravid!

Jeg er egentlig ret overrasket over hvor nysgerrige, og ret nærgående, folk egentlig er på det her område. Spørgsmålene vælter ind i takt med at Frida bliver ældre. Og det er både fra venner, familie, bekendte og fremmede. Jeg er helt med på at man virkelig kan være nysgerrig, det er jeg da også selv sommetider, men sgu ikke så nysgerrig at jeg spørger andre om de er gravide (heller ikke hvis jeg måske tror de er, eller synes de ser ud til at være det – jeg får det helt sikkert af vide når vedkommende har lyst til at indvie mig i det) Så for hulan da.. Spørg ALDRIG en kvinde om hun er gravid.

Jeg ved godt at folk mener det i bedste mening, og de kun er nysgerrige, spændte på vores/andres vegne og måske har haft lyst til at ønske tillykke, hvis det nu viste sig at de havde ret i deres anelser (forventer folk mon en medalje og en klapsalve hvis de gættede rigtigt?) Men tænk nu engang hvis tilfældet så helt anderledes ud? Måske trædes der faktisk på et rigtig ømt punkt ved at snage og være så nysgerrig?

Hvad forventer man at få af svar? Og forventer man helt seriøst at blive indviet, måske som den første, i så privat en ting? Tænk hvis den du spørger lige har aborteret? Måske kæmper vedkommende med at blive gravid? Måske er det slet ikke så nemt at blive gravid som første gang? Måske kan vedkommende slet ikke blive gravide den naturlige vej og er i fertilitetsbehandling? Måske er vedkommende ved at adoptere? Måske vil vedkommende slet ikke have børn? Og måske har man (som jeg) bare taget lige rigeligt på, så man udefra åbenbart ligner en der er gravid (ha!). Uanset hvad, så skal man altså holde snuden for sig selv.

Skal I ikke snart have et barn mere? Skal Frida være enebarn? Nu skal der vel heller ikke gå alt for mange år mellem Frida og en evt. lillebror/søster?  Er du gravid? Stop, bare stop!  Jeg er sikker på at jeg, og andre, nok skal melde ud når tid er.

Læs i øvrigt Emily’s meget fine indlæg om do’s & dont’s i forhold til hvad der er god takt og tone, når din næse vejrer potentielle graviditeter: Takt og tone: potentiel gravid. Den gode Lisbeth har også skrevet et ret fint indlæg om samme emne; “Er du gravid?”

Hvad tænker du om dette emne? Synes du det er ok at spørge andre om de er gravide, eller skal man holde nysgerrigheden for sig selv?

 

10 Comments

  1. Jeg kunne aldrig finde på at spørge om folk (måske nok nærmere kvinder 😂) er gravide eller ej, for det kan for mange være et sindssygt sårbart emne. Jeg har da tænkt tanken sommetider når ellers vinglade veninder pludselig ikke skal have vin til maden – og hvad så? Jeg ville synes det var så utroligt synd, hvis jeg pga. min nysgerrighed gjorde, at de følte sig nødsaget til at skulle fortælle om graviditeten alt for tidligt og måske tidligere end hvad de selv føler sig tilpas ved – de fleste vil jo gerne vente til de forskellige scanninger er overstået, før de (forståeligt nok) deler det med omverdenen. Hvis man skal vide det, så skal man nok få det at vide før eller senere. ☺️
    Bortset fra det, så vil jeg da give nogen ret i at alderen (i min optik) mellem Frida og den nye ville være ret god – forstået på den måde, at de syv års forskel der er mellem min lillebror og jeg har gjort, at vi nok ikke har et lige så tæt bånd som hvis vi fra barnsben af havde kunnet få mere direkte glæde af hinandens selskab, såfremt aldersspredningen havde været lidt mindre. Men igen, det er jo noget JEG synes når jeg skal have børn, og det er jo heldigvis individuelt hvad man som familie føler er rigtigt for en selv. ☺️

    • Haha!! Den med vinen kan jeg relatere til. Den er jeg også blevet spurgt ind til, hvis jeg en aften ikke lige har lyst til vin. Og ja! Man skal jo nok få det af vide på et tidspunkt, når vedkommende har lyst til at indvie resten af verden i det.

      Tjah.. det med aldersforskel er nok meget individuelt. Der er 6 år mellem min storesøster og jeg, og jeg synes det er så fint. Som børn legede vi ikke sååå meget, men har aldrig prøvet andet, så har ikke manglet det. Til gengæld er vi blevet rigtig tætte som voksne og bruger hinanden meget, og det vil jeg ikke bytte for noget 🙂 Så kan jeg fx kigge på andre søskende hvor der er 1-2-3 års forskel, hvor de er som dag og nat og slet heller ikke er tætte. Men kender da også flere som er helt vildt tætte. Det handler nok meget om personligheder også.

      Personligt tror jeg ikke rigtig på det der med forskellen. Tror det handler om personligheder og interesser. Men tror helt klart man har mere glæde af hinanden i de små år ved at være tætte.

  2. Ditte M says

    Det er så rart når I, der har et stort talerør, italesætter det hér! Ej hvor jeg er træt af at blive spurgt om præcis de samme ting. Jeg har en søn på snart 2,5 og folk omkring os har også meget travlt med at han snart skal være storebror. Man føler sig jo nærmest overvåget hvis man snacker lidt ekstra eller siger nej tak til alkohol. Åh altså!
    Vi har haft præcis samme snak som jer og nyder bare at være tre – for nu 😊

    • Jeg bliver spurgt UGENTLIGT af tætte familiemedlemmer. Nu er jeg begyndt at svare: “hver gang du spørger lægges der et år mere på”! Haha.. “nå nå ups!” siger de så!

      Jeg tænker også over det hele tiden ift vin, snacks, hvis jeg gaver osv. Haha! Det er så belastende!!!

      Det er skønt at være tre ❤️ Og det bliver skønt at blive fire eller fem… en dag! 🤗 Måske.. Hvem ved hvad der sker.

      Tak for din kommentar! Knus

  3. Så godt skrevet! For ja.. stop nu.. bare stop! Vi har også en skøn en på 2,5 og møder også folks uendelige kommentarer omkring hvornår nr 2 mon melder sin “ankomst”. Det er så trættende og jeg Kan blive helt irriteret over at andre, ligesom os, ikke bare kan NYDE det vi er i lige NU. Samtidig tror jeg også det er lidt af et mekanisk spørgsmål til folk med børn. Lidt a la dem der spørger de (os) stakkels zombie forældre om “Så sover han vel hele natten?”. Det burde, ligesom folk der snapper at deres børn har sovet 4 timers lur og 13 timer i streg om natten forbydes.

    Jeg har tænkt så meget over den kommentar du fik omkring en eventuel graviditet. Og jeg synes egentlig du svarede hende ALT for pænt igen og desværre også (virkede det til) synes du skulle forsvare dit (i øvrigt helt fantastiske) udseende.. Den slags folk findes og jeg har ingen betænkeligheder ved at lære dem lidt om pli og god opførsel hvis ikke det ligger naturligt til dem 🙂

    Jeg håber hun læser med og forhåbentlig får lidt erfaring og viden i rygsækken, for det var helt sikkert ikke af ond mening men bare dumt.

  4. Mette says

    Det er så frækt!! Jeg blev også konstant spurgt på min arbejdsplads. (Sjovt nok var det kun kvinder som spurgte) Vi kæmpede for et par år siden med at lave nr.2. Endelig blev jeg gravid! sagde nej tak til en fredags øl og så gik jungletrommerne igang. “Mette er gravid” “Nej, Mette skal ikke have hun er gravid” jøsses! Gik derefter på efterårsferie og brugte det meste af den ferie på en spontan abort. Mandagen efter var der stadig gang i rygterne. Selv min chef kom med små antydninger. Til frokostpausen var der stadig gang i snakken og rejste mig derfor op og fortalte hvad jeg havde brugt min ferie på- hold nu op der blev stille😳

  5. Hvor bliver jeg irriteret på dine vegne. Tænk at nysgerrigheden kradser så meget, at enkelte føler sig nødsaget til at spørge om sådan noget for at kunne få ro i sjælen, og eventuelt få den egentlig ret ligegyldige titel, som “den, der gættede det først”. Folk må altså lære at passe deres egen butik.
    Jeg har selv en datter på 1,5 og jeg bliver også jævnligt spurgt, om hun ikke skal have en søskende. Men jeg er arbejdssøgende pt, og jeg vil gerne sikre mig selv og vores barn økonomisk ved at have et fast arbejde, inden vi udvider vores lille familie. Og det er som om omgangskredsen lige glemmer dét aspekt, inden de åbner munden.
    Plus, vi var i fertilitetsbehandling for at kunne få et barn, hvilket folk også tilsyneladende har glemt. Ingen ved om vi overhovedet kan ‘lave’ en søskende…
    Man skal, som du siger, bare generelt aldrig spørge ind til graviditet og planer om familieforøgelse generelt. Det er dårlig pli og dårlig stil.

    Ellers rigtig god dag til dig. Du virker så sød og flink 🙂

  6. Er så enig med Ditte M. Det er så fedt når der sættes fokus på det her emne.
    Vi har en søn på 2,5 og jeg kan fuldstændig relatere til det du skriver Mille. De seneste måneder er jeg også ugentlig blevet spurgt, om ikke snart det er tid til at få en mere.
    De første to år med vores søn har været ekstremt hårde, og derfor nyder vi også virkelig bare, at vi endelig har fået en glad og tilfreds lille fyr. Så vi har ikke travlt med at få flere..
    Jeg har dog PCO, så vi venter nok ikke så længe, og så tager vi tingene som det kommer. Men jeg har da heller ikke lyst til at sige til alle mulige fremmede/kolleger/bekendtskaber, at vi prøver. Det er i mine øjne kun noget der vedkommer mig og min mand…
    Folk må simpelthen lære at blande sig udenom… Specielt i disse tider med så mange fertilitetsproblemer. Børn er ikke noget man bare kan krydse af på et skema hvornår de skal komme…

  7. Matilde says

    Jeg synes på ingen måde, det er okay! Af måske lidt andre årsager end dem, der ellers har kommenteret.. Jeg har mistet seks graviditeter indenfor meget kort tid, min kæreste og jeg er blevet undersøgt i hoved og r*v, og ingen af os fejler noget, så der findes ingen form for behandling. Derfor kan bla kollegaers (velmenende spørgsmål) om, om vi ikke snart skal igang, virkelig være hårde at sluge på en pæn måde. Eller når folk siger “I skal bare komme igang, for for mange er det slet ikke så nemt!” Nej det siger du ikke..

  8. Hvor er det fint at du tager emnet op. Vores datter er 4 år og skal være storesøster til marts 😀 men hvor er vi blevet spurgt mange gange siden hun var 2 år, om ikke det snart var tid til den næste. Men vi havde det præcist som jer, vi ville vente til vi følte os klar igen. Og det tog altså lidt over ca 3 års tid 🙂
    Så no rush, det skal være når I har lyst og er klar til det!

LÆG EN KOMMENTAR