Sådan pyntede vi op til barnedåb

ANNONCE

Jeg har netop modtaget billeder fra min søster, som tog billeder fra Fridas dåb sidste weekend. Jeg tænkte, at jeg ville dele nogle af dem med jer, mest så I kan se pynten, som jeg talte lidt om i dette indlæg. Jeg havde jo teamet op med Festissimo , som var så søde at sponsorere balloner, papirskugler og papkrus & paptallerkener. Sidstnævnte glemte vi dog alt om, så dem har jeg lovet min niece at vi bruger til hendes 5-års fødselsdag på søndag! Så dem skal jeg naturligvis nok lige tage billeder af, så I kan se. De er nemlig sååå fine. Nå, men tilbage til pynten, som jeg har delt lidt op. Først ballonerne.

BALLONER:
Jeg havde valgt hvide og lyserøde balloner, det var jo en tøsebarnedåb. Vi fyldte dem med helium (som er købt her) og så bandt vi hvide & guldfarvet gavebånd i. Det så altså fint ud. Bedøm selv her nedenfor. Min niece var så vild med de svævende balloner, og måtte da også have nogle stykker med hjem. Folieballoner valgte jeg i guld,og er faktisk bare fyldt med almindelig luft. Disse er ikke anvendelige til helium. Men de var så fine, og luften er stadig i dem idag. Nu hænger de og pynter fint på Fridas værelse. Så cute!

Find de hvide balloner her og de lyserøde balloner her og bogstavsballonerne her.

BLOMSTER:
Jeg stod selv for blomsterne, som var en velduftende blanding af farvefine nelliker, friske eucalyptus og skulpturelle tidsler. Jeg købte hele møget hos Stalks & Roots i Torvehallerne. De har altid et stort udvalg af de fineste blomster og så er servicen bare altid i top med ekstra smil på. Lige til at blive i godt humør af! Jeg købte en god portion af hver type blomst og satte dem bare sådan tilfældigt i store glasvaser. Bag Stalks & Roots står blomsterdekoratør og kunsthistoriker Gitte Hyttel. Hun er udlært hos bl.a. Tage Andersen og tidligere europamester i blomsterbinding.

HONEY COMB KUGLER:
På det lave sofabord, som er lavet af paller lagde jeg de små lyserøde honey comb papirskugler. Det gav det lige et girly twist og stod super fint med blomsterne. Find de lyserøde honey combs her.

Dåben foregik i Kastelskirken, hvor Lasse også er døbt. Det er også i denne kirke vi skal giftes næste år. Lidt fint. Det var simpelthen sådan en dejlig dag. Vi var så heldige med vejret, og fik den sidste lune soldag, inden  den kolde efterår rigtig kom snigende dagen efter med overskyet og regn. Det tillod bare ankler og solbriller. Juhu!

Fotos: Svanberg Grath Photography


SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@SONOMA_SEVEN