Wall deco
comments 2

Sådan indretter jeg med plakater

Jeg har teamet op med Desenio, som de fleste måske allerede kender? Desenio er en webshop fyldt med masser af smukke plakater og billedrammer. De har SÅ mange forskellige plakater. Jeg er særligt glad for deres kategori ‘fotokunst‘, som bl.a. er plakater af planter og natur. Jeg er dog også ret vild med deres udvalg af sorte & hvide plakater med bl.a. smukke grafiske plakater. For med en sort-hvid base på væggen kan du let udskifte og sætte kulør på indretningen.

Det fede og virkelig smarte med plakater er, at man nemt og hurtigt kan skifte udtrykket i et rum. Skab ro med lyse plakater eller skab fantasti og spræl med farverige plakater. Jeg trængte virkelig til lidt nyt til væggene (og gulvet) herhjemme. Farver, mønstrer og kontraster giver lidt godt nyt til hjemmet.

Kig med her nedenfor, hvor jeg viser fire forskellige stylinger med fire forskellige plakater. Jeg synes selv det er blevet rigtig fint og vores hjem trængte til lidt nyt. Hvad synes du?

Psst… Jeg har noget til dig: 
Med koden ‘sonomaseven’ får du 25% på plakaterne hos Desenio i perioden 20-22 marts. Rabatten gælder dog ikke exclusive plakater, rammer og clips. Koden er gyldig fra i dag og to dage frem, så det er med at være hurtig, hvis du vil have rabatten. Happy shopping!


Kaffe i spisestuen

Til spisestuen valgte jeg den her lille ‘coffee chart’-poster (vores er 30×40). Egentlig havde jeg valgt en lille hvid ramme til den, men jeg var ikke helt tilfreds med looket. Så jeg kom den altså i en størrelse 50×70 ramme, så den fik hvid kant om og altså fik et større look. Jeg synes det fungerer ret godt. Hele setuppet here i det monokrome look med hvide Lyngby vaser og hvide reoler.

Det er lidt skægt, hvordan man kan ændre udtrykket ved blot at vælge en større ramme, og tilføre den hvide kant om selve plakaten. Egentlig ikke noget jeg lige umiddelbart selv havde tænkt over før, men det kom lige til mig da jeg ikke var tilfreds i første omgang. Man skal bare prøve sig lidt frem.

Jeg synes den er SÅ nuttet den her kaffeplakat, og så passer den perfekt til min mand og jeg, som er nogle værre kaffetosser! Mmm…



Lidt grønt til børneværelset

Jeg har spicet Fridas værelse op med lidt grønne planter på væggen. Jeg tænkte det kunne være fint med lidt grønt og “levende” derinde, men jeg tror altså ikke hun ville kunne holde fingrene fra hverken jord og plante. Men så er det jo smart, at jeg bare kan hænge planterne på væggen i stedet. Win!

Jeg valgte begge plakater i den størrelse der hedder 50×70 og begge med hvid ramme for at holde det lidt roligt i udtrykket, fordi der i forvejen sker meget inde på det lille børneværelse med legetøj, farver, materialer and what not. Ha! Desenio har mange forskellige plante-plakater, men jeg gi altså efter gummitræet og ‘Green banana leaves’. Begge plakater har fået hvide trærammer i størrelse 50×70.


Spræl med pink til både væg og gulv

Med den her spraglede ‘pink chairs’ plakat har jeg følt mig ret modig. Det er normalt ikke liiiige mig med så vilde farver, men kan mærke at der sker en forandring i mig og min stil for tiden. Jeg er enormt inspireret af mortilmernee og cathdelichtenberg på Instagram. Begge damer er virkelig seje og modige til at bruge farver, det er virkelig inspirerende. Jeg er selv blevet VILD med farver, og jeg kan mærke jeg bliver glad i låget af dem, så jeg forsøger at tilføre vores hjem liiiidt mere farve – i et behersket tempo, naturligvis. Ha! Men lidt er godt.

Jeg har valgt plakaten i størrelse 50×70, men jeg synes faktisk ikke helt den var stor nok da jeg fik den hjem. Derfor lavede jeg samme trick som kaffe-plakaten, og kom den i en endnu større ramme, så den fik mere wow-effekt. Jeg synes simpelthen den er så cool den her plakat. Jeg er tosset med farven, og så passer den jo perfekt til min kitschede (kiksede? Ha!) lyserøde 70-80’er genbrugslampe.  

Den her plakat hænger både på væggen eller står på gulvet. Jeg synes det spiller ret fint begge steder, og så kan jeg nemt ændre udtrykket i vores hjem. Plakater behøver ikke altid hænge på væggen. De gør sig faktisk ret fint på gulvet også, synes jeg. Det giver et mere afslappet look. 


Skygger i det lille kontorhjørne

Jeg blev simplethen draget af den her smukke “let the light in” plakat. Jeg har valgt den HELT store i størrelse 70×100 med sort ramme. En ordentlig krabat! Men jeg synes den fortjente at være helt stor, så skygger og lys rigtig kunne komme til sin ret.

Ligesom den lyserøde plakat bruger jeg også den her lidt forskellige steder i hjemmet, alt afhængig af humør. Men for det meste hænger den her ved siden af vores store DIY industrivindue. Det giver et ret fedt samspil, med to vinduer, lys og skygger. Det kan et eller andet. Synes du ikke?

Vi har for nylig lavet dette lille kontorhjørne i stuen, hvilket fungerer helt upåklageligt. Jeg har jo egentlig mit eget lille kontorværelse, men nogle gange er det altså meget rart at kunne rykke lidt rundt. Der er mere lys i stuen, hvilket jo er godt for sjælen. Sommetider arbejder jeg også om aftenen når Lasse er hjemme, og så er det faktisk meget hyggeligt at sidde i same rum. Han spiller typisk PlayStation i mens. Ha!

2 Comments

SKRIV EN KOMMENTAR