READING

Next DIY project: Window wall

Next DIY project: Window wall

Vores kommende DIY-projekt herhjemme er dette rå industrivindue, som skal sættes imellem vores entré og stue. Er det ikke fint? Jeg har forsøgt at illustrere det i photoshop både ovenfor og nedenfor, så I kan fornemme hvordan det nogenlunde vil se ud. For nogle uger siden fandt vi et gammelt industrivindue nede på Lasses fabrik i Ringsted (han driver virksomheden Greenow, som producerer spirer) som helt tilfældigt passer i de mål vi har til den store “døråbning”. Rimelig heldigt, eftersom vi har haft dette projekt i pipelinen i virkelig lang tid. Vi har bare ikke kunne finde det rigtige vindue.

Vi har været ude og kigge efter jernvinduer hos de gode folk fra Genbyg, men ingen af dem passede i de mål vi skulle bruge. Vi har været i dialog med flere forskellige smede og støvsuget dba tynd for vinduer. Men uden held. Vi kunne også ret hurtigt konstatere, at det ville blive en ret dyr affære på omkring 8.000-10.000 kr. for et specialfremstillet vindue, og så skulle vi altså også lige have materialer oveni til skillevæggen. Det synes vi ikke liiiiige vi havde penge til . Så det var ret heldigt, at vinduet her har stået foran os hele tiden, vi skulle bare lige kigge godt efter. Desuden er vi ret vilde med, at det er et gammelt industrivindue fra Lasses fabrik, så det har en historie. Det er lidt for let og kedeligt blot at bestille et helt nyt jernvindue, som så hverken har historie eller patina. Altså, hver sin smag selvfølgelig. Men vi elsker jo det gamle, lidt halvslidte som vi selv kan sætte vores præg på! Dette vindue har endda en fin lille ‘vindues-åbning’ og nogle vanvittigt fine detaljer med messing-dutter hist og her. Gammelt, råt og fyldt med patina. Just the way we like it.

Planen er at vi vil lave en halvvæg og sætte et vindue i fra entré-siden, så vi får en lille vindueskarm inde i stuen. Entréen er et aflangt rum med hele 4 åbninger, hvori to af dem har døre. Så I kan nok regne ud, at der ikke er meget vægplads tilbage. Denne løsning vil dermed gøre entréen meget mere funktionel, og vi tiltænker at placere en lille bænk derude. Desuden ville stuen også få tilføjet en hel væg, hvilket vil samle rummet lidt mere. Så nu skal vinduet sådan set bare sættes i stand. Kanterne skal skæres til, rammen skal slibes og poleres, og så skal der nye ruder i. Afslutningsvis skal vi have bygget halvvæggen, men det er et ret hurtigt og rimelig billigt projekt. Så der er ikke lang vej til mål. Vi glæder os vanvittigt til at komme igang og ikke mindst til at være færdige, og jeg glæder mig naturligvis til at vise jer resultatet. Jeg vil forsøge at dokumentere noget af processen på video, så stay tuned. Og husk at følge med på instagram, hvor jeg naturligvis vil dele projektet også – @sonomaseven


Our up-coming project is to make a window wall between our hallway and living room. As you can se on the photos above, I have tried to make som magic in photoshop to illustrate our goal. Isn’t it nice? I really like it, and can’t wait to show you guys. We recently found this cool old industrial window at Lasses fabric (he runs the company Greenow where they produce sprouts) that fits exactly into the measurements we have. Really cool, when we have had this project in our minds for quite some time. We just couldn’t  find the right window. How lucky are we? Yay!

The plan is that we will make a half wall and then put the window on top of that half wall from the one side to create a windowsill in the living room. This solution will make our hallway much more functional, and we intend to place a small bench out there up against the new wall. Moreover, our living room will also have an entire new wall, which will bring together the space a little more. So now we just need to fix the window. The edges must be cut to fit, we will sand and polish the frame, and then we need 12 new windows. I don’t think this project will take forever, and I look forward to show you the result. I will try to demonstrate some of the process in a small video, so stay tuned.

Sådan ser det ud nu.
This is how it looks today. 

…og sådan her forestiller vi os det skal ende med at se ud!
…and this is how we imagine the result.


RELATED POST

  1. Maria

    16 februar

    Mega fedt projekt! Glæder mig til vi engang får vores eget sted og kan gå i gang med sådanne projekter ???

    • Mille Emilie

      16 februar

      Jeg håber også det bliver lige så godt, som vi forestiller os 🙂
      Det er altid sjovt med projekter. Vi kan ihvertfald næsten ikke få nok!

  2. Det ser super spændende ud! Glæder mig til at se resultatet. 🙂

    • Mille Emilie

      16 februar

      Ja, ik! Jeg glæder mig også til vi går i gang og er færdige 🙂

  3. Anne Ruge

    2 marts

    Hej Mille.
    Jeg har en blændet dør, som jeg godt kunne tænke mig at skære et hul i, og sætte et vindue i, men hvordan gør man? altså hvordan sætter man vinduet fast? det har ikke en vinduesramme, så ved ikke om det overhoved kan lade sig gøre. hvordan sætter i det fast?
    -Anne.

    • Mille Emilie

      12 marts

      Hej Anne. Hvis du ønsker vindue i døren skal der skæres hul/huller til dette. Vi gjorde faktisk det samme i vores karlekammerskab og satte spejle i, men tænker umiddelbart det er samme process. (se vejledning her) Til dette vindue vil vi lime glassene fast og derefter give dem fuge langs kanten.

  4. […] Dygtige Mille har begivet sig ud i et projekt, som jeg virkelig godt kunne tænke mig at gøre kunsten efter en dag – nemlig et indendørs vindue! Hvis det kunne blive til en hel vinduesvæg, ville det bestemt heller ikke gøre mig noget, men et enkelt vindue er nok mere realistisk! […]

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven