Nesting tables in golden bamboo

Jens Lyngsøe Interieur præsenterer nu disse yndefulde og simple indskudsborde. Jens Lyngsøe Interieur er en af vores kunder hos Inside PR, som vi laver PR for. For lidt tid siden var vi et smut forbi butikken i Hørhsolm, for at se nærmere på de mange nye lækre sager. Vi afholder pressedag om ikke så forfærdelig længe, så der får vi alle nyhederne ind.nDeriblandt disse smukke bambusborde.

Bordene er udformet i metal med en antik messingfarve, og stellet har form som bambus. Med dette udtryk tilføres der et let og elegant touch, uanset hvor sidebordene placeres i boligen. Brug bordene til afsætning i spisestuen, som natborde i soveværelse eller til at vise favoritvasen og andre fine ting anbragt kreativt i et stilleben. Jeg er tosset med bordene, og glæder mig sådan til vi får dem ind i showroomet hos Inside PR. 

stort bord h. 60 cm, b. 54 cm, d. 33,5 cm
lille bord h. 55,5 cm, b. 47 cm, d. 30 cm
Vejledende pris: kr. 4.950,- for sættet

ENGLISH RECAP: The danish brand Jens Lyngsøe Interieur presents these graceful and simple nesting tables. The tables are crafted in metal with an antique brass color, and the frame is shaped like bamboo. With this look you get a light and elegant touch wherever the side tables are placed in the home. Use the tables in the dining room, as bedside tables in the bedroom or to show your favorite vase and other fine things arranged creatively in a still life.

// photo: Jens Lyngsøe Interieur


RELATED POST

  1. Marie

    23 oktober

    Synes der går lidt meget reklame i den her på bloggen for tiden, det her indlæg lyder jo direkte som sendt fra producenten og uden din egen mening eller noget om det? Og hvis det så er reklame, burde du så ikke også markere det som reklame – troede faktisk det var lovgivning? Beklager brok, jeg synes normalt din blog er rigtig god, men når der er så mange der følger dig burde du også være klar omkring hvilke indlæg du får penge for.

    • Mille Emilie

      23 oktober

      Hej Marie.

      Øv! Det er jeg rigtig ked af at du synes. Jeg skriver faktisk rigtig rigtig sjældent om reklame/annoncer/spons her på bloggen, for jeg kører ikke min blog for pengenes skyld. Jeg har et fuldtidsjob ved siden af 😉 Men jeg vil da gerne forklare lidt, hvis det kan hjælpe lidt på din opfattelse.

      De få gange jeg gør laver samarbejder, er det altid tydeligt markeret. Jeg skjuler ikke mine samarbejder, og kan ikke helt se fidusen i, hvorfor jeg skulle gøre det? Jeg ønsker på ingen måde at jeg/min blog skal være utroværdig. For det første SKAL man skrive når der er tale om samarbejde med virksomheder/reklame/spons (jeg er udemærket klar over retningslinjerne fra forbrugerombudsmanden), hvilket også er grunden til at jeg ALTID skriver, hvis der en sjælden gang imellem er tale om et eventuelt samarbejde. For det andet er dette en personlig blog, hvor jeg skriver om det JEG kan lide, netop for at mine følgere kan føle sig trygge ved at “komme her”, og ikke fordi jeg bliver betalt for det. Hvis jeg bliver betalt for et indlæg, er det også altid med mine egne ord/meninger og holdninger.

      Dette indlæg er skam mine egne ord. Lige netop disse borde fra Jens Lyngsøe Interieur har jeg et godt kendskab til, da det tilfældigvis er en af vores kunder hos Inside PR. Altså er det et brand jeg arbejder med til dagligt, og disse borde er en nyhed fra dem. Jeg synes de er så smukke og simple, og derfor har jeg skrevet om dem på bloggen – hvorfor? Fordi jeg er vild med dem! Jeg skriver faktisk ofte om mange af de produkter jeg til daglig arbejder med, fordi jeg omgiver mig med produkterne i min hverdag. Jeg skriver dog ikke om dem alle, men om dem jeg kan lide. Som disse borde 🙂

      Havde Jens Lyngsøe Interieur betalt mig for at skrive om disse produkter, havde det skam stået klart og tydeligt i indlægget! Det er dog ikke tilfældet her. Jeg ønsker ikke at lave særlig meget reklame herinde. Det er der rigeligt andre blogs der gør. Jeg blogger om de ting JEG kan lide, og ikke fordi jeg bliver betalt for at sige “jeg kan lide det”.

      Jeg håber det gav dig svar, og så ønsker jeg dig en god weekend 🙂
      KH Mille

  2. Marie

    24 oktober

    Hej, i lige måde og mange tak for svar 🙂

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@SONOMA_SEVEN