Badeværelse, Vores husprojekt
comments 7

Moodboard: Vores nye badeværelse

Vi er i fuuuuld gang med at lave badeværelse. Måske har du set det på min instagram og instastory?  Vi startede med gulvet sidste weekend og det er nu faktisk lagt færdigt. I dag har vi fået fuget og i weekenden går vi i gang med klinkerne på væggene. YES! Nu rykker det virkelig. I morgen er der præcis én måned til vi skal være ude af lejligheden, så det begynder at spidse til. Hehe.. MEN vi er godt med og jeg tror sgu vi når det meste. Der vil helt sikkert være lidt småting vi ikke bliver helt færdige med, men så længe vi har køkken og toilet så er jeg glad. Resten må komme når vi bor der.

Nå, men jeg har lavet dette lille moodboard for at illustrere for jer hvilken stil der er tale om. Vi har valgt en helt klassisk ART DECO stil og jeg skrev faktisk om vores inspiration til badeværelset i dette indlæg itidligere på måneden. Og det er altså den stil vi er gået med.

Gulvet er blevet det smukkeste hvide mosaikgulv med sorte blomster. Sådan helt fransk-inspireret café/hotel-gulv. På væggene får vi de smukkeste metrofliser, men i en lidt mindre udgave end den normale og så i sådan en cremefarvet krakeleret overflade. De er SÅ smukke! Jeg glæder mig til at vise meget mere.

I bunden af flisevæggene sætter vi en sort sokkelklinke, så det bliver afsluttet super pænt og badeværelset på en måde rammes lidt ind. Det tror jeg virkelig bliver flot til de sorte blomster-detaljer i gulvet. Vi kører ikke klinkerne HELT op til loftet, men lader lige 1 meter +/- være almindelig væg, hvor vi så igen sætter en afsluttende rund klinke på, som buler lidt ud med sådan en fin runding på. Kan simpelthen ikke huske hvad den type klinke hedder, men det bliver den samme vi får i toppen af vores halvvæg ind mod bruseren, hvor toppen bliver i glas.

Glasloft i glas og messing

I loftet har vi fået den skøre idé at lave et GLASLOFT! Man ser det ofte i gamle butikslokaler og restauranter, og det bliver ligeledes en DIY-projekt. Og hvis alt går vel, så deler jeg det naturligvis herinde på domænet. Jeg tror det bliver SÅ latterligt sejt og smukt. Tror du ikke?

Af lamper får vi spots i loftet og så kunne vi godt tænke os nogle runde lamper ved badeværelsesspejlet. Der findes mange forskellige slags, men jeg har set mig lun på disse runde Liila væglamper fra Nuura, som har præcis den form og størrelse (og messing”fod”) som vi tiltænker til væggen. Det tror jeg virkelig kunne være fint.

Badeværelsesmøbel bliver et GODMORGON/RÄTTVIKEN-møbel – et ret almindeligt et med to store skuffer og porcelænstop fra IKEA. Her laver vi også et lille hack på det med maling, nye greb og et messingarmatur i gammel stil. Vi forestiller os at male det i sort med en god glans i og så har jeg et godt øje til dette messing spejl fra GUBI. Men vi har ligeledes set et ret fint “firkantet” et med runde kanter (så er det jo ikke firkantet, men hvad hedder den form? For det er ikke ovalt!) fra Aquadomo, hvor vi har købt alle fliser og amarturer.

Jeg drømmer også om et gammelt tandlægeskab til rummet, med god plads til håndklæder, parfumer, cremer og hvad man nu ellers bruger på et badeværelse. Det ville passe så fint ind i stilen med det lette udtryk o glas og hvid metal. Jeg hr altid gerne ville have sådan et. De er så smukke! Må på jagt på dba, Lauritz og hvor man ellers lige søger. Måske du kender en der sælger sådan et?

Jeg glæder mig helt vildt til at være færdig, så jeg selvfølgelig kan vise meget mere herinde.

Hvad synes ud om det?

7 Comments

  1. Charlotte says

    Pænt!!!!
    Jeg ville ikke vælge sort toiletbræt. Sådan et bliver overraskende støvet og plettet, og på vores gamle følte jeg man kunne se alle ridser, pletter og støv 🙂

    • God erfaring at have med. Men åh, det er nu dét vi synes passer bedst, men det kan da være vi går med et almindeligt et hvidt i stedet så. Det er noteret bag øret. Det lyder jo lidt upraktisk! Ha.. Mange tak for råd! 🙂

  2. Reused_by_ladefund og butik_artefakt har af og til gamle tandlægeskabe som det på dit moodboard. Butikkerne ligger dog i Aarhus og Vejle, og jeg ved ikke om de sender. Men man kan finde dem via Instagram.

    • Wow! Tusind tak for tip. Dem må jeg tjekke ud. Hvis det helt rigtige skab står i Jylland er det ikke et problem. Så finder vi en løsning! Tak 🙂

  3. Reused by ladefund retro og Butik Artefakt har af og til gamle tandlægeskabe som det på dit moodboard. Butikkerne ligger dog i Aarhus og Vejle, og jeg ved ikke om de sender. Men man kan finde dem via Instagram.

    • Wow! Tusind tak for tip. Dem må jeg tjekke ud. Hvis det helt rigtige skab står i Jylland er det ikke et problem. Så finder vi en løsning! Tak 🙂

LÆG EN KOMMENTAR