Marmor crush

marble-crush

hylde / vægur / saltbøsse / lamper / gulvlampe / notesbøger
skærebrætmarmorfadkøkkenrulleholder / sofabord / lysestager

Jeg får seriøst aldrig nok af marmor, aldrig! Jeg er vel det man kan kalde en ægte ‘marble-maniac’! Marmor er kommet for at blive, på den ene eller anden facon, er jeg helt sikker på. Jeg drømmer om et marmor sofabord. Dog kunne jeg godt tænke mig det i en 120 cm udgave. Det er altså svært at finde store sofaborde, skulle jeg da lige hilse at sige. Jeg synes faktisk det runde her ovenfor fra Ox Denmarq gør sig godt, og jeg kunne sagtens forestille mig sådan et i min stue – dog skulle det være noget større. Det er en tand for lille til vores stue. Men flot er det. Er ret vild med de spinkle ben. De skulle være sorte som her eller i stål med hvid marmor bordplade. Den smukke gulvlampe med marmorfod har jeg også længe været lun på. Min svigermor har den, og den er simpelthen bare så vanvittigt smuk og tidsløs. Den passer ind alle steder. Til spisebordet, til hyggekrogen, til stuen, til arbejdsrummet, til alt. Det er sådan en lampe man aldrig bliver træt af.

Er i stadig med på marmor bølgen? Eller er i ved at være lidt trætte af den?


RELATED POST

  1. CHARLOTTE

    17 april

    Herhjemme er vi fortsat med og jeg er fortsat fan. Vi har dog holdt os til nips som lysestager, vaser, spækbrædder osv. Jeg kender mig selv godt nok til, at hvis jeg går all in på noget, ender jeg med at blive træt af det. Kobber hænger mig for eksempel ret langt ud af halsen for tiden hihi. Når det så er sagt, har jeg nemmere ved at integrere den noget køligere marmor i vores stil herhjemme så måske det også er det (altså i forhold til kobber). Planter derimod tror jeg virkelig aldrig jeg bliver træt af. Hold nu op, hvor er det skønt, at det “pludselig” er blevet ok at invitere lidt have indendøre. Nu føler jeg mig slet ikke så nørdet mere, når jeg stolt taler om, at manden gav mig et orangeri i 30 års fødselsdagsgave haha.

    • Mille Emilie

      17 april

      Har det på præcis samme måde som dig! Selvom jeg nu synes at et badeværelse i hvid marmor ser alt for vildt ud. Men måske man bliver træt af det i længden, I don’t know.. Hehe.. – Det er sjovt med trends, og hvad der er populært og bliver det igen. Jeg ELSKER også planter! Det er jo fantastisk med et orangeri.. hvor er du heldig 🙂 Har du billeder af det? Jeg skal ihvertfald også igang med vores kommende altan med planter, blomster og urter. Juhuuu!

  2. Charlotte

    17 april

    Uh ja et hvidt marmorbadeværelse er da toppen. Jeg har et par billeder på min instagramprofil, men kommer helt sikkert til at smide lidt på bloggen også når vejret bliver bedre og jeg kommer igang med indretningen. Det er første år det er i brug og glæder mig helt vildt til at kunne nyde de lange sommeraftener derude <3

  3. Camilla Julie

    22 april

    Hvor er det virkeligt bare nogle vildt lækre sager 😀
    Jeg er selv helt forelsket i det dér marmor <3

    http://CAMILLAJULIE.DK/

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven