Lidt om vores bryllup…

Der er under 5 måneder til vores bryllup! Tiden flyver altså bare afsted. Lige før var der altså næsten et helt år til. Jeg kan slet ikke følge med. Heldigvis er vi rigtig godt med, faktisk. Vi har styr på det meste, det er faktisk kun tøjet vi mangler. Jeg modtog dog en kjole den anden dag og har endnu en på vej med posten. Jeg skal liiiige prøve dem og se hvilken en af dem det bliver, hvis det da overhovedet bliver en af dem. Nøj mand, det der kjoleshow er sgu da et cirkus.

Nå, men vi er i fuld gang med planlægningen. Der er jo rigtig mange faktorer, der spiller ind, når man sådan skal holde en stor fest. Men jeg vil meget gerne dele, hvad vi har på tegnebrættet indtil videre. Stikordene for vores bryllup er ret simple og indeholder disse ord; barn wedding, rustikt, afslappet og personligt.

 TEMA: Temaet for brylluppet bliver meget barn-wedding-ish! Vi fandt ret hurtigt vores lokation. Vi skal nemlig holde festen i en stor hangar med den smukkeste trækonstruktion – denne hangar er nemlig min svigermors. Hangaren anvendes som ridehal, men der lugter ikke af ridehal. Det lyder ret underligt og måske sådan lidt hesteagtigt, når man først lige hører om det, men det er det langt fra. Jeg skal nok dele lidt mere info omkring vores lokation i et indlæg for sig. Men hele temaet bliver sådan lidt barn wedding-agtigt med langborde, grønne planter og træer, halmballer, lyskæder (masser af lyskæder!) og det der rustikke og afslappede look. Inde i mit hovede ser det meget smukt ud, så jeg håber jeg kan føre det ud i livet.

❤ MAD + BORDDÆKNING: Vi har også helt styr på maden. Jeg har nemlig to gamle venner som er kokke, og som til daglig serverer vanvittig god mad på Café Klint på Designmuseum Danmark (psst.. hver onsdag aften holder museet aftenåbent. Her byder de på en dejlig 3-retters aftenmenu). Jeg var slet ikke i tvivl om, at de to skulle lave vores mad. De er SÅ dygtige, og at jeg så samtidig kender dem fra gamle dage er bare tophyggeligt. Til bordene har vi lejet det smukkeste service gennem A Table Story. Naturligvis i et rustikt stel, så det passer til lokationen. Det rustikke tema fortsætter vi også med langborde. Runde borde bliver simpelthen for “fint” og højtideligt.

❤ MUSIK: Dj’en er også booket. Yay! Og jeg håber det bliver godt. Har ihvertfald fået anbefalet dj’en af kokkene, som har arbejdet med ham de sidste 10 år, så det stoler jeg på. Han spiller sommetider på skovridderkroen og skulle efter sigende spille TOPFED musik. Vi var lidt ude i at hyre et band, men nøj mand, det er jo dyrt.

❤ SØNDAGSBRUNCH: Vi inviterer alle gæster til at blive og sove, da lokationen ligger lidt dumt. Det bliver i telte ude på marken, men det er jo begrænset hvor meget vi skal sove. Vi skal jo feste og danse hele natten. Næste dag skal vi spise fælles brunch. Så jeg håber at alle bliver og sover, og hygger med os næste dag.

❤ BLOMSTER: Jeg har tænkt meget på blomsterne til borde, brudebuket etc. Der kommer vi formentlig til at bestille gennem Fiol Blomster. De har nogle smukke smukke blomster, og er virkelig dygtige til deres kram.

❤ FOTO- & VIDEOGRAFEN har vi også helt styr på. Her har vi hyret dygtige Sergio fra Storybook Studio, som skal skyde både billeder og lave en bryllupsfilm. (Læs mere om Sergio i dette indlæg.) Videodelen er bestemt ikke for alle, men for os giver det mening. Det må være så fedt, at kunne kigge tilbage på en video flere år efter, og genleve dagen. Derudover vil min søde fotograf-storesøster formentlig også tage et par enkelte billeder, men da hun er med som gæst, skal hun ikke agere fotograf hele dagen. Men kender jeg hende ret, tager hun alligevel en masse billeder. Det er også helt okay.

❤ VIELSE: Vi skal vies i kirke, i Kastelskirken ved Kastellet på Østerbro. Det er meget vores sted, vi er kommet der siden vi lærte hinanden at kende der. Lasse er døbt der, ligesom Frida også er blevet døbt der. Så det giver mening for os, og så er Kastellet bare vanvittigt smukt. 

❤ STOR EL. LILLE FEST: Det bliver en lille fest med ca. 65 mennesker. Lille og lille.. well, det er en lille fest taget i betragtning af, at mange bryllupper typisk er på 80-100 mennesker. Det bliver den tætteste familie og de tætteste og bedste venner. Jeg har ikke behov for at alle vores bekendte skal med til vores private og intime dag, og høre intime taler osv. Vi har sgu heller ikke råd til at invitere alle, så.. så nemt er det! Det lyder måske lidt dobbelt-moralsk, eftersom jeg helt sikkert vil dele billeder og video herinde, men det er jo ikke heeeelt det samme, ihvertfald ikke i mine øjne. Talerne, oplevelserne på dagen bliver jo stadig kun for os og vores gæster. Det bliver vel en slags trailer for jer, om man vil. Bare uden at se premieren.

❤ MAKE-UP OG HÅR: Make-up og hår er der også styr på. Det bliver dygtige Karina Kofoed der skal stå for den del.  Hun stod også for min søsters hår og make-up, og hun er altså dygtig. Jeg skal lige straks mødes med hende, og snakke drømme og ønsker. Jeg er sikker på hun har en masse god inspiration i ærmet.

❤ BRUDEKJOLE: Åååhhh altså… Don’t mention it. Jeg har ikke helt styr på den del. Og for at være ærlig, så magter jeg slet ikke det der kjoleræs!!! Jeg har sådan lidt sat det på stand-by. Det har været, og er, en svær jagt. For at være ærlig, så har jeg endnu ikke haft den der succesoplevelse, som man ligesom høre andre have. Jeg har været rigtig mange steder og prøve kjoler. Men jeg har nærmest ikke kunne passe en eneste kjole, og jeg er altså en ganske almindelig str. 38-40.Hvad sker der for de der små umenneskelige børnestørrelser i de der brudeforretninger? Hvor køber normal-størrelse mennesker brudekjoler henne? Jeg føler mig altså lidt forurettet og ærgerlig over hele den her kjolesituation. Men jeg har besluttet at jeg simpelthen ikke gider betale 10.000-20.000(+) for en kjole jeg KUN skal have på én gang. Det er simpelthen fråds og spild af penge i mine øjne. Men sådan er vi jo heldigvis så forskellige. Jeg vil hellere bruge de penge på en fed rejse eller en smuk ring der skal følge mig hele livet. Giver det mening? Hvad har I andre gjort med brudekjole? Er i gået all-in med pengepungen og været sådan lidt “man bliver kun gift én gang, den skal have hele armen”? Eller kører I den ind med budget-kjolen, som mig? Overvejer lidt at lave et lille indlæg omkring det der brudekjole-snak? Lidt malplaceret på min blog, meeen jeg har jo et talerør her, og føler lidt det er et emne der ikke bliver snakket om? Kan det virkelig være rigtigt, at jeg som er en almindelig str. 38-40 skal gå og føle mig mega tyk, fordi jeg prøver en brudekjole, som jeg faktisk burde føle mig smuk i? Hmm… Del endelig jeres tanker.


photo credit: here / here / here / here / here


RELATED POST

  1. Jeres bryllup lyder så fantastisk!

    Jeg endte selv med at blive gift i en kjole til 2.300kr (mener jeg det var) forrige sommer. Jeg havde kigget på de dyrere kjoler og havde faktisk forelsket mig i en… men skæbnen ville, at jeg endte med at være højgravid til vores bryllup. Så det begrænsede udvalget en del og havfrue-blonde-drømmer måtte aflives. Jeg var faktisk rigtig glad for min kjole – den passede mit temperament rigtig fint. Fin, uden for meget slæb og marengs, og så kunne jeg mærke, at jeg blev lidt glad ved tanken om, at jeg ikke havde brugt halvdelen af det samlede bryllupsbudget på en kjole. Jeg fandt lidt tilbehør til og tilføjede lidt arvestykker og følte på den måde at det blev det perfekte look til den dag. Nogle gange når jeg ser andre prøver flotte (dyre) kjoler får jeg også lyst til at blive gift (igen) i sådan én – men jeg fortryder bestemt ikke min ‘billige’ kjole 🙂

    Jeg har skrevet lidt om min kjole her: http://blogliebling.dk/2016/07/vores-bryllup-brudekjolen/

    Rigtig god jagt 🙂

    • Mille Emilie

      19 januar

      Tak.. jeg håber det bliver lige så godt, som jeg forestiller mig det inde i hovedet. Haha.. Uanset om det kommer til at stå 100% som jeg tænker skal det jo nok blive rigtig godt og meget os alligevel, er jeg sikker på. Der er helt sikkert nogle ting de vil glippe, men pyt med det 🙂

      Wauw, du ser da drøngodt ud i den kjole. Og den er da bare SÅ fin og ret bryllupsagtig, faktisk, trods den gode pris. En voksende mave er naturligvis en udfordring, men det synes jeg da du klarede ret godt! Et slør gør også meget, kan jeg se. Jeg overvejer at peppe kjole op med slør eller måske en krans. Det må jeg lige se på. Hehe.. Jeg er ihvertfald også glad for ikke at bruge et halvt bryllupsbudget på en kjole, jeg kun skal have på én gang. Så synes jeg også lidt bedre man kan tillade sig at gemme den i skabet, fremfor at have 20k hængende. Av! Jeg har det bedre, både overfor mig selv, hele vores budget og ikke mindst vores bankrådgiver at min kjole er budgetvenlig. Haha.. Jeg har en hængende herhjemme, og en på vej med posten. Er lidt spændt på om det bliver en af dem, og så har jeg faktisk kigget på en på ASOS Bride også. De har jo også nogle ret fine nogen.

      TAK!!

  2. Line

    19 januar

    Det lyder som et skønt bryllup 🙂

    Angående kjole så kan jeg SÅ godt følge dig. Jeg var lidt ikke gået ordentligt i bryllups-mode, tror jeg, for jeg tog med min mor ind i butikker en lørdag formiddag. Men vi var nærmest ikke velkomne, fordi vi ikke havde booket en tid. Det anede jeg simpelthen ikke var en del af kjole-showet. Ingen kjoler var den helt rigtige, og jeg havde også et max budget på 10.000 kroner.

    Jeg endte med at få syet en kjole fra bunden. Den blev præcis som jeg drømte om, og jeg gav “kun” 7.500 kroner for den. Måske skal du kigge i den retning?

    /Line

    • Mille Emilie

      19 januar

      Hvor dejligt du fandt en kjole. Nej, man skal åbenbart bestille tid til det hele. Alene dét får jeg også lidt “stress” over. At man ikke bare kan gå ind og se hvad der er. Jeg har haft fat i 3 forskellige skræddere, men de er alle over 10.000,- og det er over mit budget. Er gået helt i protest og boykottet “brudebranchen” på det punkt. Haha.. men har to kjoler på hånden, som begge har kostet under 3000,- så skal jeg bare lige vælge og så sende den ene retur. Ingen af dem er deciderede brudekjoler, men de er hvide og tænker at et slør eller krans kan gøre meget, hvis jeg overhovedet skal have det. Nu ser vi! Tak for din kommentar. Kh. M

  3. Melike

    19 januar

    Iiih, det er så fint!
    Prøv evt. at kontakte Sofie Zeeberg Kimman. Hun syer enkle og fine kjoler, der er tilpasset ens egne mål og kan også sy efter eget ønske ift. design. Hendes facebookside er Design by Sofie Zeeberg Kimman. Kjolerne koster mellem 1000-3000 tror jeg. Og ellers er der vist også mulighed for noget samarbejde. Hun syede min (lidt utraditionelle) brudekjole. Jeg gik heller ikke så meget op i det, haha 🙂 men var mere end tilfreds med min kjole. https://m.facebook.com/dbszk/photos/t.726009721/634827193295844/?type=3&source=42&ref=bookmarks

    • Mille Emilie

      19 januar

      Ihh tusind tak for feedback! Det er utrolig svært at finde en skandinavisk brudekjole uden alt muligt tyl, marengs, corsage og alt det. Vil da lige tjekke Sofies ting ud. Har dog to kjoler på hånden, som måske dur. Men derfor kan man jo godt lige kigge… tak 🙂 Kan ikke se din kjole, men er sikker på den er pæn. Det vigtigste er jo at man selv føler sig godt tilpas.

  4. Rebekka

    19 januar

    Med et forestående bryllup i august står jeg i præcis samme situation som dig – altså på jagt efter i bryllupskjole i størrelse 38 ! ? Det er en jungle! Et indlæg på din skønne blog vil derfor for mig være kærkommen ?

    • Mille Emilie

      19 januar

      Åh tillykke med dit kommende bryllup! Det er jo vildt skønt 🙂 Nej, det der kjolers er altså en jungle. Især hvis man ikke lige har, eller vil bruge, 10.000 eller mere på en kjole. Det er som om, at bare fordi man skriver brud foran tingene, så koster det pludselig det dobbelte eller mere. Argh! Jeg får lige bikset et indlæg sammen så 🙂 Tak for din kommentar.

  5. Julie

    19 januar

    Vi blev gift i sommers, og det var meget uformelt ig liw key. Det var barnedåb samtidig, og jeg ammede, så jeg havde også vildt svært ved at finde en kjole.. for jeg ville have den skulle være forholdsvis praktisk, jeg gad ikke skulle have den helt af eller sådan, for at amme. Jeg prøvede at bestille nogle forskellige på nettet. Følte mig som en flødebolle-marengs-marcipangris. Endte med at finde en i H&M til 249 ?

    • Mille Emilie

      19 januar

      Haha.. og HVORFOR er der så mange flødebolle-marengs-marcipan-kjoler??? Det er jo nærmest umuligt at finde nogle helt simple kjoler uden alt muligt sløjfegøjl, tylhelvede og tuttenutteblonder. Det er jo vildt fint til nogen, men hvis man som jeg, bare godt kunne tænke sig en NO bullshit brudekjole uden altmuligt dikkedar i nordisk og enkel stil/snit, er det jo umuligt! Sjovt som man nogle gange bliver overrasket med de billige brands. Jeg har også fundet to kjoler jeg lige skal prøve. Tror det blive en af dem, og de har også koster under 3.000,- det kan jeg bedre retfærdiggøre overfor mig selv og min bankdame end 10.000-20.000kr. Tak for din kommentar 🙂

  6. Maria

    19 januar

    Har du kigget på Asos’ bridal kollektion? Spændende og følge med i jeres planlægning?

    • Mille Emilie

      20 januar

      Yes! Jeg har faktisk luret derinde.. de har ret mane fine. Har faktisk allerede haft to kjoler hjemme derfra. Men de var ikke heeeelt dét. Men har et godt øje til en af dem derinde nu. Så må lige se det an. Planlægningen er også sjov. Det er kun kjoledelen der trækker tænder ud.. haha!

      • Maria

        2 marts

        Hvordan går det med kjolejagten? Min kæreste har lige friet til mig i januar og jeg er allerede i gang med kjolejagt (selvom vi først skal giftes i 2018) 😉 Har lige set at Topshop lancerer en bridal kollektion her i april – hvis du stadig leder:)

        • Mille Emilie

          6 marts

          Hej Maria,
          Wauw.. tillykke! Det er jo fantastisk <3
          Jeg har fundet en kjole, i USa. Købt gennem amazon og ShopUSA. Den kostede mig alt i alt 4.400 kr. med told og det hele. Juhuu! Men kigger stadig liiiiidt, bare for lige at lure hvad der er. Men tror det er den! 🙂 MEn tak for info, det var sødt af dig at huske mig. Vil da alligevel lige se hvad de har. Hehe..

  7. Jette

    20 januar

    Jeg brugte 5.500 på en kjole… runner up kostede 25.000! Så med en prisforskel på 20 jern, var det no bogie;-) Jeg fik det hurtigt lige som dig, at det altså var mange penge at skyde efter en kjole! Og jeg har aldrig fortrudt – den jeg valgte, var perfekt til mig. Lille tip. Tjek http://www.loulowe.com ud. For det første er de skide søde! Og så syer de kjoler – der er til at betale! Hvor du selv kan vælge materialet mv.

    • Mille Emilie

      20 januar

      Hvor fantastisk Jette. Tak for tip! Hun ser dygtig ud, og hallo nogle gode priser. Smart man selv kan betale for materialet. Det er jo ofte en dyr post. Jeg har været i kontakt med flere skræddere – udlærte som ikke udlærte, men ingen har kunne gøre det til under 10.000 kr. Jeg bliver nærig, gør jeg. Det virker så dumt at give SÅ mange penge, for noget man seriøst kun har på en dag.

  8. Nadia Kaplan

    20 januar

    Sikke et dejligt bryllup i er ved at få stablet sammen. Det lyder rigtig fedt med det rustikke 🙂
    Rigtig god dag 🙂

    • Mille Emilie

      20 januar

      Jeg håber det bliver, som jeg forestiller mig det, inde i mit hovede. Hehe.. altid godt med lidt udfordringer. God weekend til dig 🙂

  9. Pernille Sørensen

    20 januar

    Jeg forstår 100% din kjole skræk.
    Her min historie 🙂
    Jeg købte en kjole, i en brudebutik, hvor jeg bare ikke havde følelsen 100%. Brudebutikken var bare så overbevisende, nok på den alt for søde måde så jeg endte med at takke ja til den kjole. På vejen hjem (der var 2 timers kørsel) kunne min svigermor godt høre at det bare ikke var den. Ekspedienterne synes bare alt var såååååå flot til mig (jeg er en str. lille, men alt er altså bare heller ikke pænt på en lille størrelse, bryster forsvinder, man forsvinder i kjole mm) – men ærligt, så manglede den professionelle kritiske ekspedient – som var ærlig og ikke bare sagde flot til alt. Dertil var det en kjole der havde været med på messen, hvortil de på en måde pressede med at der kom to andre og ville prøve kjolen dagen efter hmm.. Den var møg flot, men bare ikke drømmen og følelsen, som du skriver de fleste oplever.

    Jeg endte med at gå på en jagt, jeg havde en uge til at annuller kjolen med fuld returret. Jeg fik skaffet mig tider hos to andre brudebutikker. Nr. 3 brudebutik var kanon! Min veninde (som i øvrigt er en str. 42) købte også sin brudekjole der – og de er bare spot on uanset ens størrelse. De arbejder kun med brudekjoler så de kan deres kram (Kennedys i Århus).
    Jeg så min drømme kjole da jeg kom ind og den var spot on. Kjolen var en str. 38, hvortil ekspedienten fandt en anden ala samme model i størrelsen så jeg kunne tjekke om det var den størrelse.
    Jeg brugte mit budget på de 10.000,- Ja det er mange penge men nøj det var en skøn dag med den perfekte kjole. Jeg havde faktisk planer om blot at købe en på nettet der var billigt, men da alt kom til alt – da den rigtige kjole blev fundet var det pengene værd. Kjolen er nu sat til salg på DBA, for at andre kan få gavn af en smuk kjole – til en god pris.
    Har du overvejet en brugt? De er jo kun brugt den ene dag, og oftest kan man ikke se at de er brugt.

    Nåh men det blev en smule langt. Det jeg blot ville med mit indslag var at den perfekte kjole også kræver et sted der forstår en, og ja følelsen skal være der!
    Håber din jagt går godt med en smuk kjole der er lige dit for enden af jagten. Glæder mig til at se hvad du ender op med:)

    • Mille Emilie

      22 januar

      Åh nej.. jeg havde faktisk en lignende oplevelse i en brudekjoleforretning. “Eejjjjj hvor er du smuk i den kjole… den er HELT perfekt!” Øhh… NEJ den er ej! Haha.. det er virkelig sørgerligt, når de bare prøver at få penge i kassen, fremfor bare at hjælpe en med at finde KJOLEN! Men godt du fik returneret den. Det havde sgu været ærgerligt.

      Tak for tip med Kennedys. Jeg har luret lidt hos dem på nettet, men jeg er bare enormt kræsen. Jeg har også kigget på både dba og trendsales. For som du siger, gør det ikke noget det er en “brugt” kjole. De fleste er jo netop ikke “brugt” i den forstand, men kun brugt en enkelt dag. Meeeeen jeg har to kjoler hjemme nu, begge fundet på nettet til under 3.000,- Tror det bliver en af dem! Men nu må vi se.. men har det godt i dem begge, og de er begge meget mig. Er selv lidt spændt på, hvad jeg ender i.. om jeg ender med at returnere begge kjoler, og ender i noget helt tredje, eller hvad jeg gør. Haha! Kaos.

  10. Janni Hedegaard

    20 januar

    Tillykke med det forestående bryllup 🙂 Det lyder til at det bliver magisk! Jeg var bestemt heller ikke villig til at betale 10.000(+) for en kjole, så jeg fandt min brudekjole til sølle 700 kr.! Og så kunne jeg gå all in på et par stilletter fra Jimmy Choo i stedet for (Som jeg tilmed har fået brugt et par gange efterfølgende, hvilket jeg nok ikke kommer til med kjolen)!

    Så jeg vil lige slå et slag for mærket Chi Chi London, som du også kan købe på Asos. Min kjole var den her, dog i helt hvid 🙂 http://www.asos.com/chi-chi-london/chi-chi-london-premium-metallic-lace-midi-prom-dress-with-bardot-neck/prd/4541672?iid=4541672&clr=Cream&SearchQuery=&cid=19316&pgesize=36&pge=0&totalstyles=96&gridsize=3&gridrow=11&gridcolumn=1

    Held og lykke med jagten!

    • Hvor er den fin! Jeg vil giftes igen 😉

    • Mille Emilie

      22 januar

      Tusind tak skal du have 🙂 Det er meget spændende og hyggeligt at gå og planlægge.
      En brudekjole behøver jo netop ikke koste flere tusinde kroner. Hvor fantastisk du fandt en som også var budgetvenlig. Så kan man skeje lidt ud på sko-fronten. Rigtig fin kjole du fandt. Hvem siger en brudekjole SKAL være kridhvid? Jeg har to hjemme lige nu, og tror det bliver en af dem. Den ene er heller ikke KRIDhvid.

  11. Nanna-Rozalina

    20 januar

    Hold da op det lyder som det mest perfekte bryllup nogensinde.. Udover mit eget selvfølgelig.
    Jeg var i en kjole fra Malene Birger, smuk blonde kjole til 2000kr.
    Jeg tænkte nemlig, “så kan jeg bruge den igen efterfølgende” men sagen er den, at det gør man altså ikke. Kjolen får en eller anden magi over sig, som jeg synes den skal have lov at beholde. Så derfor er jeg SÅ glad for at jeg valgte en, til en pris jeg ikke ville være træt af efterfølgende.
    Vi blev gift på rådhus og det var helt perfekt, et suprise bryllup, hvor folk var inviteret til “brunch”. Det var den dejligste dag og vi tog på hotel om aften.
    Glæd dig, og nyd det.

    Rigtig god weekend

    • Mille Emilie

      22 januar

      Jeg er sikker på, at alle bryllupper er helt fantastiske for dem der bliver gift. Man formår jo at gøre det til sit eget. Jeg har faktisk også kigget lidt hos Malene Birger, der er jo altid så mange smukke kjoler. Godt valg! Tror du har ret, man kommer måske ikke til at bruge den igen efter, men jeg ville nu have bedre samvittighed, og generelt bare have det bedre, at have en “billig” kjole hængende i skabet fremfor en dyr en. Jeg kender flere, som har kjoler til 15.000-25.000 hængende i skabet, som bare hænger. Det er lidt synd, synes jeg. “Så kan du gemme den til din datter” Tjaa.. det er jo slet ikke sikkert hun gider have den på, den dag hun selv skal giftes (hvis hun skal det). Det lyder som et helt perfekt bryllup for jer <3

  12. Simone Klinke

    20 januar

    Jeg kan så meget følge dig på brudekjoledelen. Jeg skal selv giftes om under 5 måneder, og jeg har heller ikke haft behovet for at betale ALT for mange penge for en kjole, som jeg har på en dag. Så hellere betale lidt mere for ringene! Jeg har købt min “brudekjole” hos Net-a-porter. De har så mange fine bud på en kjole, der ikke er en brudekjole, men som sagtens kan bruges på dagen 🙂 Btw så var der 50% rabat på min kjole, og de har stadig mange fine på tilbud!

    • Mille Emilie

      22 januar

      Ejj, tillykke 🙂 Det er jo fantastisk med bryllupper, og det er skønt at alle gør det så forskelligt. Både med det ene og det andet, heriblandt også kjole. Jeg har også kigget hos Net-a-porter. Der er rigtig mange fine, men har bare ikke lige fundet dén. Men nu har jeg to kjoler hjemme også fra nettet, begge er super smukke, så nu skal jeg lige vælge 🙂 Tror det bliver en af dem. De har kostet under 3.000 stk. Mit budget var max 5.000

  13. Heidi

    20 januar

    Lyder som et rigtig skønt bryllup! ? Skal selv giftes til sommer og drømmer også om oceaner af lyskæder! Må jeg spørge hvor I har fundet dem henne?

    • Mille Emilie

      22 januar

      Tillykke med dit forestående bryllup.. det bliver jo fantastisk! Vi kender en som leje borde, stole, lyskæder etc. ud. Han holder dog til på Fyn, og er en af Lasses samarbejdspartnere. Så det er den vej igennem.

  14. Cathrine

    20 januar

    Tror det bliver et rigtig fint bryllup. Vi holdt vores bryllup for et par år siden i en trælade og havde også lyskæder og friske blomster til at gøre det hyggeligt og borddækningen gør meget. Så ridehallen skal nok komme til at fungere, det gjorde det for os. Kan godt forstå det med brudekjolen, jeg endte med en til 10.000 og det vil jeg nok ikke gøre igen, selvom jeg rigtig glad for kjolen. Vil kigge på andre måske ikke ligefrem brudekjoler og dress det op som du beskriver. Nu nærmere forår- og sommertøjet sig osse, så bliver udvalget af hvide kjoler nok også større. Held og lykke med jagten:-)

    • Mille Emilie

      22 januar

      Wauw, det lyder også som et fantastisk bryllup! Enig, lyskæder, blomster og borddækning kan gøre meget.

      De to kjoler jeg har fået hjem nu, som er købt på nettet, er også under 3.000 stk. Tænker et slør eller en krans kan gøre meget. Begge kjoler er dog hvide, men ikke sådan den typiske brudekjole. Men de er meget mig, og det er jo det vigtigste. Men du har ret, det er begrænset hvad der har været af hvide kjoler. De kommer først nu!

  15. Mia

    20 januar

    Jeg endte i en kjole fra Ganni til 2500 til vores bryllup. Måske ikke så originalt, men jeg følte mig SÅ smuk, og så kan jeg bruge den mange gange igen. Pøj pøj med jagten ?

    • Mille Emilie

      23 januar

      Det er jo netop ligegyldigt om det er originalt. Så længe du havde det perfekt i den kjole, så er det jo det vigtigste. Det lyder smukt. Jeg kender også andre der faktisk er endt i fx Ganni, Malene Birger etc. De er lige så smukke brude, som dem i store dyre tyl-kjoler 🙂

  16. Bodil

    20 januar

    Lyder som et superhyggeligt bryllup i en lade. Så en kjole som passer dig og location kunne også være en som ikke er hvid og måske heller ikke lang.

    • Mille Emilie

      23 januar

      Det har du ret i. Det har jeg også været lidt ude i. Men tror nu stadig den skal være hvid, for at bevare det brude-agtige. Men der er ingen der siger den skal være gulvlang. Nu må vi se hvad det ender med 😉

  17. Sandra

    21 januar

    Hej! Først stort tillykke ! Jeg skal selv giftes til august, hvor Sergio også skal tage billeder og stå for vores bryllupsfilm. Vores dag kommer til at minde en smule om jeres ang. det intime, hyggelige og rustikke. Vi skal dog vies i vores have og holde festen dér – kun med ca. 25 gæster. Ang. din kjole, så tjek evt disse mærker hvis du ikke allerede kender dem (self portrait, frock & frill, for love and lemons, jarlo London, needle and thread) – jeg er heller ikke selv ude i at give så mange penge for en kjole, så jeg leder selv efter nogle budget-venlige kjoler – og bruger pengene på vores bryllupsrejse til Paris i stedet. I ønskes en rigtig dejlig dag!

    • Mille Emilie

      23 januar

      Tusind tak!!! 🙂 Hvor fantastisk, at du også skal giftes. Tillykke! <3 Juhuu, hvor fedt. Sergio er jo så hammer dygtig og ikke mindst sød og rar. Glæder mig goså sådan til han skal være med på dagen. Wauw, det lyder også som et skønt bryllup I skal have. Intimt og småt er godt.

      Tak - hvor er du sej. Kender kun Self-Portrait af dem du nævner. (hvor den ene kjole jeg har hjemme pt faktisk er fra, dog købt hos dem selv), men vil da lige tjekke de andre ud. Tak for tip! Vi vil også hellere bruge pengene på en fed ferie 🙂 Men det må nok lige vente lidt til Frida er lidt større. Medmindre hun bare kommer med. Der er jo flere steder der er børnevenlige. Og ja, så skulle vi bare have været blevet gift inden børn. Hehe..

  18. Jeg brugt min mors gamle kjole fra 40 år siden. Havde den syet om en lidt. Væk med buff ærme. Og ja, jeg er fra Finland og synes det var lidt sjov fordi kjolen har en ‘Made in Denmark’ mærke i nakken..

  19. Emma

    26 januar

    Gud, hvor sjovt at finde din blog, og læse at vi begge har fået børn og skal giftes.

    Vores bryllup er lige rundt om hjørnet, den 8. april, og vi har også fået styr på de sidste detaljer nu.
    Jeg havde det suuuper svært med, at skulle bruge 20.000 på en kjole, når brylluppet i forvejen er hammerdyrt. Så jeg faldt over Vintagegirl, og besøgte Charlotte som havde over 200 nye og brugte brudekjoler hængende til mindst -40% af nyprisen..

    Der fandt jeg min kjole. Aldrig brugt, og til den fine sum af 7.500 i stedet for spidsen af en jetjæger 😉

    Vores bryllup bliver det helt klassiske. Det ønskede min kommende mand. Jeg ville egentlig helst på rådhuset, men han vil have hele eventyret, så det skal vi da have.

    Tillykke med det hele smukke Mille.

    Knus fra mig, din gamle medarbejder fra butiks-tiden

    • Mille Emilie

      26 januar

      Eejjjjj HEEEEJ EMMA!!!!

      Det er godt nok længe siden. Hvor dejligt, at høre du har det godt! FEDT du skal giftes, og FEDT du har fået barn. Det er jo livet 🙂
      TAK for tip mht. Vintagegirl, måske jeg skulle tage forbi og kigge.

      Hvor bliver det spændende med bryllup. Det er jo lige straks!
      Ønsker jer alt det bedste 🙂

      Knus!

  20. Helene Vang Ebbehøj

    4 februar

    Må man spørge om navn på DJ’en? Jeg skal selv giftes i efteråret i år, og vi søger med lys og lygte

  21. J.

    11 februar

    Sikke et dejligt indlæg, når man skal selv skal giftes i august 😀
    Jeg kunne heller ikke overskue kjolejagten, så jeg får en skrædder til at lave den. Det er også ret dyrt (17.000), og jeg hader at skulle bruge så mange penge på en kjole, man skal have på én gang. Men nu har jeg ro i kroppen og jeg ved, at hun kommer tilbage at lave en super smuk kjole, som jeg selv har valgt fuldstændig hvordan skal se ud og i nogle skønne materialer. Så på den måde, synes jeg, at jeg får meget mere for pengene end hvis jeg fandt én i en butik, som alligevel ikke var 100% mig. Held og lykke med kjolejagten – det skal nok lykkes at finde den rette, selvom det nogle gange føles lidt håbløst 🙂

    • Mille Emilie

      6 marts

      TILLYKKE!!! <3 Det er jo fantastisk. Der kommer meget mere inspiration, så følg endelig med 🙂

      NEj det kjoleshow er da en jungle. Jeg har heldigvis fundet en nu. Fandt den på amazon og købt hjem via ShopUSA, som har stået for told og hele molevitten. Kom af med 4400 kr, i alt, hvilket var under mit budget på 5k, så jeg er mega glad. Den er LIGE mig! Juhuu! Jeg har også været i snak med flere forskellige skræddere, men ingen kunne gøre det til under 15k, og det var altså over mit budget. Ikke fordi jeg ikke har råd, men det er et princip. Jeg synes bare personligt ikke jeg har lyst til at ligge så mange penge for en kjole, som jeg kun skal have på én gang. Til gengæld lokkede det mig gevaldigt, som du også siger, at man får en kjole LIGE efter ens hovede, og er med i processen fra start til slut. Det kan jo også noget særligt. Men nu fandt jeg en, som var et totalt sats, MEN som bare passede spot on! Der skal ikke laves noget overhovedet, så det er jo helt perfekt.

      Det vigtigste er jo at man er glad og føler sig godt tilpas. Hvor lyder det spændende med dit bryllup. Jeg ønsker dig al held og lykke!! <3

  22. Terese

    6 marts

    Åhh, jeg stemmer for et blogindlæg med dine bedste kjoleshopping tips!! Skal også have fundet den der kjole, som ikke både er pyntet ud over alle grænser OG koster 15000…men det er svært! (som vi vidst har fået slået fast i tråden 😀 )

    • Mille Emilie

      6 marts

      Haha.. jeg må overveje det. For der er mange der spørger! Det er virkelig også en jungle, og hvorfor SKAL alt med bryllup eller brud foran være dyrtdyrtdyrt? I don’t get it. Ihhh.. Hvornår skal du giftes? TILLYKKE BTW! <3

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@SONOMA_SEVEN