READING

Køb secondhand til din baby og gør op med brug-og-...

Køb secondhand til din baby og gør op med brug-og-smid-væk kulturen

17. maj er “International Recycling Day” og det fejrer jeg ved at dele tre af mine yndlings recyle-koncepter med Jer. Der findes efterhånden en hel del genbrugsbutikker, med lækre sager. Det gør der også til babyer og børn. Tre af dem vil jeg snakke lidt om i dette indlæg, for er der noget jeg godt kan lide, så er det “recycle” konceptet. Den der brug-og-smid-væk adfærd som alt mange fører, prøver jeg virkelig at undgå, bl.a. ved at købe genbrug, både tøj og møbler. Men nu også til min (kommende) lille pige. 

Vi skal passe på miljøet og hinanden, og det gør vi bl.a. ved at genbruge ting som møbler, tøj og andre produkter. Mange af disse sager fejler jo ikke noget. Bare fordi noget er brugt meget eller lidt er det jo hverken ødelagt eller ulækkert. Vi kan passe meget bedre på vores blå planet, hvis vi deler med hinanden og genbruger alt, hvad vi kan. Derfor får I her mine 3 bedste genbrugs-tips med børnetøj og babyudstyr.

VIGGA

Er du træt af tidens køb-og-smid-væk kultur, men vil gerne klæde din baby på i lækkert designertøj? Så er VIGGA noget for dig. For kun 359 kr./md. kan du klæde din baby på i økologisk tøj, som udskiftes til en større størrelse i takt med, at dit barn vokser. 

VIGGA har grundlagt en genial forretningsmodel for en cirkulær økonomi i tekstilindustrien. Grundstenen i VIGGA er den cirkulære idé. Hvis en sparkedragt kun bliver brugt syv gange, inden den bliver for lille og ender på loftet, er det næsten ligegyldigt, hvor bæredygtigt den er produceret. Derfor har VIGGA skabt en abonnementsordning med økologisk børnetøj i en uhørt høj og unik kvalitet, så flere børn kan få glæde af tøjet efter jer. VIGGA tror nemlig på, at cirkulær økonomi, hvor produkter produceres med henblik på at gå i cirkulation, kan være med til at hjælpe vores allesammens klode. Intet går til spilde og samtidig kan du spare tid og penge! Det er både godt for miljøet men også for pengepungen.

Tøjet fra VIGGA er alt sammen skabt med tanke på, at det ikke skal smides ud, bare fordi det er blevet for småt. Det er en helt anderledes måde at forbruge på. Kvaliteten på tøjet er højere, end du kan finde andre steder, men er alligevel til at betale. Det kan kun lade sig gøre, fordi flere børn har glæde af børnetøjet, som er certificeret af Global Organic Textile Standard. Alt VIGGA tøj er certificeret af GOTS, der er en af tekstilbranchens strengeste mærkninger. GOTS sikrer bl.a. at der ikke bliver brugt farlige kemikalier, hverken på bomuldsmarken eller i forarbejdningen af tøjet, og at hele processen har været så bæredygtig som muligt. Det er VIRKELIG vigtigt, for der bliver brugt rigtig meget skadelig kemi i tøjproduktion. GOTS stiller tårnhøje krav til både dyrkningen af den økologiske bomuld, produktionsmetoderne og arbejdsforholdene under produktionen. Når du vælger GOTS-certificeret tøj til din baby, gør du miljøet en stor tjeneste. Konventionel bomuld sprøjtes nemlig med kradse pesticider og bearbejdes med hormonforstyrrende kemi. En helt almindelig t-shirt indeholder typisk op til 8000 (ottetusinde!) forskellige kemikalier, og flere af dem er mistænkt for at være kræft og allergifremkaldende og nedsætte vores fertilitet. Når man tænker på sin lille babys sarte hud, er det næsten ikke til at holde ud. Derfor er alt VIGGA tøj certificeret og fri for farlig kemi.

Vi har selv bestilt en abonnementsordning med VIGGA, og jeg glæder mig helt vildt til at komme min lille pige i det lækre tøj. Gør det samme – og bestil dit VIGGA tøj på abonnement her


@FLORASFINEFORNEMMELSER

Florasfinefornemmelser drives af fine Marie Kaas. En instagram-shop, hvor du kan shoppe lækkert secondhand børnetøj til din baby(pige) Stilen er lys og lækkert, feed’et er ligeså og så er der rigtig gode priser at hente. Man kan få fingrene i alt fra de lækre dyre børnetøjsmærker til highstreetmærkerne, så man kan virkelig gøre sig et scoop. 

Virkelig et besøg værd, for man kan finde mange gode lækre og søde sæt til ens baby hos Marie, uden at blive ruineret. For let’s face it, det at købe tøj til baby kan være en halvdyr fornøjelse. Men man skal være hurtig, for det går stærkt. Lige så hurtigt som tøjet kommer ind på shoppen, lige så hurtigt er det solgt igen. Jeg krydser fingre for, at Marie får mulighed for at åbne en fysisk butik eller webshop i den nærmest fremtid. I kan se et fint udpluk af nogle af de sager Marie sælger her nedenfor.

Besøg Maries fine shop, som så fint er opkaldt efter hendes blomsterpige Flora: @Florasfinefornemmelser

JOSELINE COPENHAGEN

At få en baby er en dyr fornøjelse. Ikke kun når det handler om tøj, men også når det handler om alt det dyre babyudstyr, som man skal have, når en lille ny kommer til. Men som oftets bruger man kun noget af dette udstyr i en meget kort periode. Joseline Copenhagen er et genialt koncept, hvor man både kan leje, sælge og købe brugt babyudstyr. De har både en webshop og fysisk butik på Østerbro. 

Joseline Copenhagen er et innovativt servicekoncept der ønsker at sætte bæredygtighed i fokus og skabe de bedste rammer for deres kunder ved at imødekomme forskellige behov. De har løsningen, uanset om man ønsker en nem måde at sælge sit babyudstyr på, om man har behov for at leje udstyr for en begrænset periode eller om man nemt og sikkert vil købe brugt babyudstyr og tøj.

Meget babyudstyr kan kun bruges i få måneder, og det kan derfor i mange tilfælde betale sig at leje i stedet for at købe. Ydermere undgår du besværet med eventuelt videresalg når du ikke længere skal bruge det. Du kan med fordel leje babyudstyr gennem Joseline Copenhagen, hvis du får besøg fra udlandet eller skal hjælpe en familie, som skal bo i Danmark i en begrænset periode.

Ved at benytte Joseline Copenhagens services får du de bedste produkter til din baby for en overkommelig pris. Dertil benytter du dig af en bæredygtig løsning. Hos Joseline Copenhagen mener de (også), at hvis vi deler med hinanden og genbruger de ting, som vi ikke længere har brug for, så gavner det miljøet.

photos: Vigga / @florasfinefornemmelser / Joseline Copenhagen


RELATED POST

  1. Maria

    17 maj

    Gode tips! Skal klart tjekke Joseline og Vigga ud. Har været heldig at købe nogle fine stykker tøj fra Marie 🙂

    • Ja ik! 🙂

      Jeg glæder mig til at bruge Vigga-tøj til lillepigen. Skal hente første pakke denne uge 🙂 En god og billig løsning til tøj. For man kan da hurtigt købe sig fattig, og ende op med en masse tøj. Når baby er vokset ud af det skal man jo enten sælge, smid eller give væk. Det har man måske ikke lige overskud til.

      Jaaaa, Marie sælger mange gode ting! Men man skal godt nok være hurtig, den bliver ribbet væk 🙂 Jeg har også købt lidt hos hende! Smart.

  2. Caroline

    17 maj

    Hej Mille 🙂
    Tusinde tak for super gode tips – de er virkelig værdsat! Jeg har gjort præcis samme tanker som dig omkring Vigga.Us men er blevet meget i tvivl om, hvilken ordning der mon vil passe mig bedst? Har du tjekket koncepter som Tiny Rebels og Re:Ward ud? Jeg kan ikke helt beslutte mig – hvad gjorde udfaldet hos dig?

    Glæder mig til at følge med når den lille ankommer – er selv sat til midt juni og er så spændt.

    Kh Caroline

    • Hej Caroline,

      Skønt de kan bruges! 🙂 Og tillykke med din graviditet, det bliver så dejligt.

      Hmm.. jeg kender ikke Re:Ward men har læst om Tiny Rebels. Det der gjorde udslaget for mig var bl.a. at jeg følte mig mest oplyst hos Vigga, både på hjemmesiden og via tlf. Det hele er beskrevet i detaljer. Jeg kan også bedre lide deres kollektioner/tøjpakker og deres service har været helt forrygende. Jeg havde en hel masse spørgsmål, og da jeg snakkede med kundeservice var de bare virkelig-virkelig søde. Tiny Rebels er også virkelig fint, og lidt billigere, men man skal jo vælge, og jeg følte mig bare i lidt tryggere hænder hos Vigga.

      Deruodver har Vigga jo vundet en masse fine priser, bl.a. for det mest innovative forretningskoncept inden for detailhandel i 2015 af det europæiske detailnetværk,
      Ebeltoft Group til NRF16 i New York, hvilket jeg synes er vildt sejt, og noget jeg gerne vil støtte op om.

      Tror bare man skal mærke efter. Jeg følte Vigga talte mere til mig, så det blev dem!

      Pøj pøj med baby 🙂

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@SONOMA_SEVEN