Jeg har fået bøjle!

Sorry – in danish only!
ANNONCE: Sponsoreret af Implantatklinik København – Jeg har selv kontaktet dem for samarbejde.

Det her indlæg ligger i den meget personlige kategori, og jeg har faktisk tænkt om det overhovedet kunne være interessant for jer at læse om, da indholdet er meget atypisk i forhold til det jeg ellers plejer at blogge om. Men altså, det er jo min blog, mine regler og mig der sætter dagsordenen herinde. I og med at jeg udvikler mig, ligeledes vil bloggens indhold også udvikle sig en smule. Ikke sagt, at det nogensinde bliver fx. en modeblog, det gør det med garanti ikke, men der vil med tiden komme mange flere personlige indlæg, som bl.a. dette. Der er flere af jer der har efterspurgt dem, og jeg synes selv, det er smadder rart at vide lidt mere om personen bag tasterne. 

Nå, men indlægget her handler om at jeg har fået (usynlig) bøjle – og så endda i en alder af 30 år. Jeg vil gerne give jer et indblik i denne meget personlige proces, som jeg netop er startet på. Jeg vil åbne helt op omkring dette personlige projekt og forhåbentlig vil det være noget, som I syntes er spændende at læse om. For mig handler det lige så meget om det æstetiske, som det personlige. Er du her kun for boligindretningens skyld, så er det også helt i orden, så kan du let og elegant springe indlægget over. Men til de interesserede, here we go.

Hvorfor har du fået bøjle?

Jeg har faktisk altid gerne ville have bøjle. I folkeskolen fik jeg dog at vide, at mine tænder slet slet ikke var skæve nok, og derfor ikke var egnet til at få bøjle. Her som 30-årig har jeg dog besluttet at få rettet mine tænder til. Derfor har jeg fået bøjle i både over- og undermund. Det er ikke en bøjle som man kender dem, men en slags plastikskinne, men mere om det senere i indlægget. Jeg har nemlig altid været rigtig ked af mine tænder. Jeg har altid haft mellemrum mellem fortænderne, og er tidligere blevet mobbet med det. Det har desværre sat sig fast på nethinden, selvom mange synes det er vildt charmerende, og en slags ‘kendetegn’ om man vil. Mine tænder i undermunden er heller ikke lige, og er med årene begyndt at vokse indover hinanden. Ikke nok med det, så går to af tænderne i undermunden op i tandkødet/ganen i min overmund når jeg bider sammen, hvilket med tiden kan føre til betændelse, sår eller dét der er værre. Mine fortænder bliver også mere skæve, og min venstre fortand går fx. længere ned end den anden. Jeg er ikke så glad for billeder, hvor jeg skal smile med tænderne, for jeg føler mig virkelig ikke godt tilpas. 

Lasses tante er tandlæge, og hende har jeg haft mange snakke med de sidste par år, omkring alt det her med at få bøjle. Hun har før nævnt Invisalign for mig, men jeg har ikke som sådan tænkt videre over det, for Invisalign er nemlig en ret dyr behandling. Jeg fik dog googlet mig frem til Implantatklinikken i København, og bestilte en uforpligtende samtale samt 3D-scanning af mine tænder, tilbage i februar. Det første besøg er nemlig ganske gratis. Jeg havde brug for at høre lidt mere om selve forløbet og ikke mindst se mine tænder før, under og efter en evt. behandling. 3D-billederne, og min behandler Sandras kloge ord omkring tænder og behandlingen, gjorde udslaget for at jeg valgte at gå videre med forløbet.

Hvad er Invisalign?

Invisalign er “usynlige” bøjler til tænderne. Bøjlerne er næsten gennemsigtige plastikbøjler, som har til formål skånsomt og (næsten) usynligt at rette tænderne til. Det er ikke bøjler som man normalt kender dem, men en slags plastikform som omslutter ens tænder. En slags bideskinne, om man vil.
De gennemsigtige plastikbøjler skal man have på 22 timer i døgnet. De eneste gange man ikke har dem på, er når man spiser og børster tænder. Lidt svært at vænne sig til i starten. Man skal skifte bøjlen hver 14. dag, og tænderne vil så stille og roligt rette sig til. Hvordan bøjlen føles at have på, skal jeg nok vende tilbage til i et andet indlæg, når jeg lige har haft dem på noget tid. Jeg har fået lavet mine bøjler og foreløbige behandlinger hos Implantatklinik i Nørre Farimagsgade, København.

Implantatklinikken specialiserer sig i diverse avancerede tandoperationer samt Invisalign. Personalet er virkelig virkelig søde, dygtige og ambitiøse og så går de op i hver enkelte patients forløb med en enorm professionalisme. Man bliver ikke sendt ud af døren, uden at føle sig i helt sikre hænder. Det synes jeg er vanvittigt vigtigt. Selv lider jeg af tandlægeskræk, og jeg har (endnu) ikke følt mig dårligt tilpas. Sandra som er min behandler er vanvittigt sød, og har været rigtig god til at besvare alle mine spørgsmål omkring hele forløbet. For tro mig, dem havde jeg rigtig mange af.

Mine tænder – før billeder:

Billederne her nedenfor af mine tænder er taget 12. maj 2016. I kan her se mit smil som det “var” inden jeg fik bøjlerne på. Det er egentlig enormt grænseoverskridende sådan at skulle vise mine tænder (og pigmentramte graviditetsfjæs) SÅ tæt på. De er jo både skæve og temmelig gule, egentlig. Men altså, for at kunne vise jer processen og resultatet bedst muligt, synes jeg det er nødvendigt med billeder som disse, både med lukket og åbent smil. Og så er det jo også sjovt og imponerende for mig selv, at kunne følge processen i billedeform. Det ser jo umiddelbart ikke så slemt ud med sammenbidt smil, men når man ser tandsættet, hvor jeg åbner munden mere, kommer de skæve tænder i undermunden virkelig til syne.

3D-scanningsbilleder – før og efter

Jeg fik taget 3D-scanningsbilleder hele tre gange, da min mund åbenbart (også) er skæv, så det drillede lidt. I kan se før og efter billederne fra 3D-scanningen her nedenfor, så kan I jo selv vurderer om I synes det er lige så slemt som jeg. Man ser det jo ikke med det blotte øje, men når man sådan får det sat op ved siden af hinanden, så ser det jo virkelig grelt ud, synes jeg. Som I kan se på billederne her nedenfor, går mine tænder i undermunden op i tankødet i overmunden/ganen. Det vil med tiden blive værre og kan give betændelse i tandkød eller det der er værre. Så fra at være et rent kosmetisk og “overfladisk” indgreb for mig, blev det også et spørgsmål om, at gøre noget før det er for sent mht. mine tænder og hele min fremtidige mundhygiejne. Hvis jeg ikke får rettet op på mine tænder, kan det senere i livet give mig store gener og måske ende ud i en større tandoperation. Og dét har jeg på ingen måde lyst til.

Mange synes jeg er dybt åndssvag, at jeg vil have ordnet mine tænder, da de finder det enormt charmerende med mit mellemrum. Jeg kan godt se hvad de mener, og jeg har da også lært at leve med det s**** mellemrum, men man kan nu engang ikke rette op på de andre skævheder, uden at skulle rette op på hele tandsættet og munden. For hvis man retter i overmunden, men ikke undermunden vil mit bid blive skævt, og det dur ikke. Det har været en enormt stor beslutning, for det er jo ikke noget man BARE lige gør. Det er en stor investering af en selv og ens tid, for ja, det tager lang tid. Jeg skal, til at starte med, have 21 skinner på i alt. De skal skiftes hver 14. dag, så kan I jo selv regne ud hvor lang tid det vil tage. Hvis jeg er god til at bruge skinnerne og mine tænder følger med behandlingen, så kan man dog sætte det ned, så man skifter skinnerne hver 10. dag. Så det satser jeg på, at jeg er god til. 

Efter behandlingen vil mine fortænder fortsat være lidt småskæve, da jeg for mange år siden har fået slået et lille stykke af min højre fortand. Løbende vil jeg derfor få slebet lidt på mine tænder, da de også er lidt runde i faconen og efter selve behandlingen med de 21 skinner, skal jeg så have taget nye 3D-scanninger. Det kan være jeg skal “slutte” af med lidt flere bøjler, det kan også være det ikke er nødvendigt. Derudover kan man, hvis man har lyst altså, få en tandblegning – det hører med i behandlingen. Efter behandlingen får man desuden monteret en metaltråd, på bagsiden af tænderne, i både over- og undermund, for at tænderne ikke rykker sig tilbage igen. Denne tråd skal sidde der resten af livet. Det er jo også noget man lige skal have med i overvejelserne, inden man siger ‘go’ til et sådan projekt. 

På billederne her nedenfor kan I bl.a. også se hvor skæv selve “buen” i min mund er. Mine fortænder er skæve, og tænderne i undermunden er ligeledes skæve. Hele tandlinjen bliver mere lige og rund efter behandlingen. Jeg synes det er ret utroligt, hvad man kan præstere med sådan nogle bøjler. Jeg ser virkelig frem til hele forløbet og især det endelige resultat.

Hvad koster Invisalign?

Invisalign er en dyr behandling. Jeg kan ikke som sådan sige hvad det koster i kroner og ører, for det er meget individuelt fra person til person, da alle behandlinger bliver tilpasset efter det pågældende tandsæt. Jeg skal fx have 21 skinner på, men måske skal du kun have 15 eller 35. Det varierer også fra person til person, hvor lang tid det tager at fuldende behandlingen. Der er ikke to tandreguleringer, der er ens. Prisen varierer alt afhængig af, hvor mange bøjler man skal have i forløbet, hvor meget der skal rettes op på (er det “bare” kosmetisk” eller er det ligesom hos mig mere sundhedsmæssigt) osv. osv.

Jeg kan derfor ikke udtale mig om priser, det skal man kontakte Implantatklinikken for. Heldigvis har Implantatklinikken i København en rente- og gebyrfri afbetalingsordning. De er enormt lyttende og forstående, og tager hensyn til ens økonomi. Dvs. er du fx studerende og ønsker disse bøjler kan I sagtens finde en ordning, som passer til dig osv. De er smadder søde, meget profesionelle og enormt ambitiøse. Læs meget mere om Invisalign lige her og se masser af forskellige resultater af behandlinger her. Man kan desuden følge Implantatklinikken på facebook her og på instagram her

Invisalign føljeton

Jeg vil løbende vise jer billeder af mine tænder, så I kan følge med i de ændringer der nu vil komme med tiden. Måske vil jeg endda lave en video i ny og næ, hvis det har interesse, og hvis tiden lige er til det. 

Er der nogen af jer, der har erfaring med Invisalign?

Del endelig jeres historier – og hvis I sidder inde med nogen spørgsmål, så fyr endelig løs. Så skal jeg prøve at besvare dem alle bedst muligt.


  1. 1234

    19 maj

    Thank you for posting this (I’m English speaking so I read the Google translation). I recently started doing Invisalign this month later in life just like you and reading your experience thus far and your story is something I really empathize with. Keep us posted- love your blog for the design aspect but now I really love that you have decided to include this part of your life too!

    • Thank you for your kind message.
      Yeah, I’m sorry it’s only in danish, but sometimes it’s just a little easier with the long blog post. But glad you find a way to read it anyways.
      Sounds good with your own Invisalign-adventure. I’m looking so much forward to see the results myself. Let me know how it’s going with you.
      Thank you for reading along! Have a nice day.

      xx Mille

  2. Josefine

    26 februar

    Jeg havde togskinner, og fik efterfølgende en støttebøjle på. den knækkede hele tiden, og jeg har nu fået sådan en som du har. Som jeg skal bære resten af livet.

    • Mille Emilie

      26 februar

      Hold da op, sikke en ‘rejse’! Skal du bære plastikskinnerne hele livet, eller blot for en periode – indtil der kan sættes en tråd bagpå tænderne?

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven