READING

It’s beginning to look a lot like Christmas

It’s beginning to look a lot like Christmas



Julen er en særlig tid beriget af traditioner for både store og små. Vi skal for alvor til at starte en masse traditioner nu hvor vi har fået Frida, og jeg kan godt mærke at jeg er i ekstra godt julehumør i år. Måske det har noget at gøre med, at det er min første jul som mor? Normalt er jeg ellers ikke sådan heeeeelt pjattet med julepynt, julenips og den slags. Det skal være simpelt. Jeg har faktisk ikke særlig meget julepynt, så i år har jeg heldigvis fået hjælp fra Stelton. Jeg har dækket et simpelt julebord, pyntet juletræ og pyntet lidt op med grangrene i glasvaser.

Stelton er i år på banen med den fineste “Stelton Christmas“-kollektion som er essensen af den klassiske jul i en ny og moderne fortolkning. Kollektionen er i børstet messing og rene linjer, som tilfører et traditionelt skandinavisk udtryk. Kollektionen indeholder ornamenter til træet, pynt til bordet og selvfølgelig den klassiske adventsstage man kan hive frem hvert år, og pryde sit julebord med hele december måned.. og meget meget mere! Tag selv et kig på kollektionen her.

ET ENKELT JULEBORD MED ORNAMNETER

En anderledes juleborddækning med ornamenter som servietholdere og pynt på bordet. Måske ikke så normalt, men ikke desto mindre synes jeg faktisk det er en ret fin idé. Nogle gange er det sjovt at tænke lidt ud af boksen og anvende pynten på en anden måde en tiltænkt. Fx har jeg anvendt juleophængende som servietholdere til bordet, og ved at vende de store kræmmerhuse på hovedet, får de nyt liv som små “juletræer” på bordet.

Jeg har mikset de hvide og gyldne nuancer her, det skaber lidt mere ro, men samtidig en god symmetri. Vil man gå all in på julebling, kan man jo vælge kun at køre med de gyldne nuancer og skiftet sølvbestikket ud med messing – eller omvendt, køre en rolig “hvid jul” med de hvide ornamenter. for en mere klassisk opdækning. You decide!

JULETRÆET MED SIN PYNT

Jeg har været så heldig at få fingrene i et smukt atlascedertræer fra Greenify. Jeg har placeret det ved siden af vores rå industrivindue i en stor kurv for at skabe et råt og industrielt look. På træet har jeg hængt de gyldne ornamenter fra Stelton Christmas, som giver hele looket et blødt touch med sine bløde og enkle former.

EN SIMPEL GRØN JULEGREN

En meget simpel juledekoration. Arh okay, dekoration er vidst så meget sagt. Men et julestilleben om man vil. De er simpelthen så fine og enkle de her små ornamenter. Her til grenen har jeg hængt englen i messing (her) og det lille hjerte i keramik (her) og i baggrunden ses de enkle ‘Tangle’ stjernelysestager. De kommer i en æske med 2 stk. (her)

Jeg har stylet med følgende produkter:

Store kræmmerhuse: Hjerte (her) /  Kræmmerhus (her) /Kugle (her)
Stjernelysestager: Kommer i en æske med 2 stk (her)
Små ornamenter: 
Hjerte i messing (her) / Kræmmerhus i keramik (her) / Engel i messing (her) / Hjerte i keramik (her)


// Udgivet i samarbejde med Stelton. Styling, tekst og billeder af mig.


RELATED POST

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven