Latest Posts

VIDEO: En multifunktionel foldesofa til børneværelset (og resten af hjemmet)

reklame for byKlipKlap kids

Vi har endelig fået os en perfekt og børnevenlig sofa til Fridas værelse – oh well, som sagtens kan bruges til hele boligen that is. Også i “voksen afdelingen”. Men hvad er en børnevenlig sofa egentlig?

Det perfekte scenarie må være en sofa der både er pæn og smart, holdbar og slidstærk og ikke mindst enormt praktisk i forhold til pletter og nussede børnefingre. For sådan nogle børnefingre har det med at blive nussede fra tid til andet. Ha! Derudover skal den også være god til alt lige fra tumlen og leg til saftevand og førnævnte nussede fingre. Den helt rigtig sofa til børnefamilien skal nemlig kunne finde sig i meget, så det er en god ide at vælge den med omhu.

Heldigvis findes den perfekte sofa til børn, faktisk!

Det er byKlipKlap der står bag, og du kender måske allerede deres smarte foldemadrasser? De har for nyligt lanceret en ny type foldemadras, som jeg altså kalder for en børnesofa. Nu er det her ikke en sofa-sofa i den forstand, men en slags sofa vil jeg nu alligevel være så fræk at kalde den. Den er stilfuld og passer ind i vores og de fleste andres indretning. Både i de voksnes omgivelser men også på børneværelset, og så er den bare helt vildt praktisk og funktionel. Egentlig er det en madras, men den kan altså foldes på rigtig mange måder, og en af foldemulighederne er altså, at den ender ud med at være en slags sofa.

Den har et behageligt ryglæn, hvilket gør at den kan stå frit i rummet. Vi bruger den fx ofte i stuen midt på gulvet, både som sofa men også foldet ud så den bliver en stor madras, hvor vi læser bøger og tumler rundt (Vi = Oh yes! Både mor og barn. Ha! Bliver aldrig rigtig voksen). Den er helt genial til hyggestunder med tegnefilm, højtlæsning, spil og leg. Til daglig står den på Fridas værelse ved siden af hendes seng. Den er slået sammen så hun selv kan kravle op og ud af sin seng. Om dagen folder vi den ud og bruger den til filmhygge og spil eller også laver vi “hule” eller tunnel-leg med den, og om aftenen inden sengetid læser vi godnathistorier. Nogler gange slæber vi den ind i stuen og folder den helt ud som en ekstra madras til rigtig weekendhygge, duplo-byggeri, tumlen og til at stene film på.

Når vi har den foldet næsten helt ud, giver vi lige “ryglænet” et buk, så Frida kan klatre henover den. Det elsker hun. Man kan også lige læne hovedet på den når man ligger ned. Den er god til motorisk udfoldelse og vi kan bruge timer på leg, spil og nærvær. Den kan bruges til alverdens ting og sager; leg og hoppen, kravle gennem tunneller, slå koldbøtter eller bare til at dase på med en iPad eller foran fjerneren.

Jeg har lavet en lille stemningsvideo, som du kan se her nedenfor. I videoen viser jeg bl.a. hvordan man kan bruge foldemadrassen. Her kan du se den i forskellige rum, som stuen og børneværelset men samtidig også se nogle af de mange forskellige foldemuligheder der rent faktisk er. Smid meeeeeget gerne videoen et like på min Youtube-kanal og husk at abonnér på min kanal for at få se nyeste videoer. Så får jeg samtidig også en indikation på, om det hersens videohejs er noget du gider se.

Nå, men tilbage til foldesofaen her. Madrassen er i sådan en blød men stadig formfast koldskum, som ikke synker sammen under brug. Den er betrukket med kraftig og slidstærk møbelstof og kommer i forskellige farver. Tekstilet er sådan et materiale der er nemt at holde ren, og vi har faktisk bare kunne tørre den af med en fugtig klud ved mindre uheld. Det er lidt skægt, for tekstilet på foldemadrassen er fuldstændig identisk med det på vores sofa i farven. Så når den står i stuen ser det faktisk helt vildt fint ud. Men altså, uanset hvilken type sofa eller andre møbler man har i hjemmet er de hersens foldesofaer så simple og fine i designet, at de nemt passer ind til resten af indretningen.

Foldemadrassen måler lidt over 2 m når den foldet helt ud, hvilket gør den genial som en slags ekstra gæsteseng. Så har man altid en ekstra seng til rådighed hvis man har gæster. Og har man større børn, men ikke plads til en stor seng på børneværelset, så kan den også bruges til overnattende legekammerater. Det er sgu da smart!

Er du nysgerrig efter at vide mere om KK3 Foldemadrassen, så kan du læse meget mere om den lige her. Vores model hedder KK3 Fold og er i sådan en multigrå farve med sorte knapper. Men den findes også i mørkeblå og mørkegrå.

Photos & video: Sonoma Seven

Simpel & elegant SOVESOFA med et råt twist

Min dygtige bloggerkollega Allan fra Bungalow5 har i samarbejde med Sofakompagniet designet en sofa. Det er dermed også hans allerførste design collab, og jeg er seriøst imponeret over hvor godt udfaldet er blevet. Jeg mener.. se nu lige!

Der er virkelig tænkt over hver eneste detalje og resultatet er virkelig blevet godt. Jeg synes det er SÅ blæret, at han har designet en f****** sofa! Er det ikke noget vi alle drømmer om? (Sofakompagniet.. I ringer bare!) At designe et møbel? Haha.. udover at skrive en bog that is. Men hov, vent nu lige.. Allan har også skrevet en bog! Den mand er fanme inspirerende og kreativ. Der er gang i ham!

Nå, men tilbage til sofaen, som dette indlæg skal handle lidt om.

I dag var vi inviteret til pressefremvisning hjemme hos Allan. Hele eventyret startede for halvandet år siden. Allan mente der manglede en voksen og strømlinet sovesofa på markedet. De fleste sovesofaer man kan få i dag er en smule teenage-agtige, kluntede og fylder enormt meget. Det giver jeg ham helt ret i. Allan gik derfor i tænkeboks og tegnede de første streger til det, som i dag altså er det færdige resultat;
BUNGALOW SOFAEN.

Sofaen er en sovesofa, men ikke som den der typiske sovesofa man kender med folde-ud-madras og klodset futonlook. Allan har designet en strømlinet sovesofa, således at man blot fjerner de fire rygpuder og vupti.. så har du faktisk det der svarer til en enkeltmandsseng. Det er sgu da smart og virkelig simpelt! En 2018-udgave af en smart sovesofa. Jeg er vild med det!

Mange sovesofaer er sådan rimelig voldsomme i looket, og som tidligere nævnt, en smule teenage-agtige. Jeg er vild med at der rent faktisk er tænkt design ind i sofaen her. Sofaen er smadder simpel i sit udseende men har trods alt den praktiske del i sig. Sofaen syner ikke af meget, men den måler faktisk 90 x 200 cm. og kan altså “rumme” en voksen mand både i både højde og drøjde. Det er en ekstraordinær dybde for en sofa, og derfor er der også to ekstra ryghynder.

“De sovesofaer, der er på markedet, appellerer efter min mening mest til teenagere. Mit ønske har været at lave en sovesofa, der er pæn nok til at have stående i stuen. Ligesom mange andre har jeg ikke et gæsteværelse, og jeg vil gerne byde mine gæster en ordentlig seng i stedet for en sammenrullet madras,” – Allan Torp.

De to ekstra ryghynder fungerer også sådan at man ikke sidder og flagrer med benene, som man typisk gør i dybe sofaer. Og det smarte med netop rygpuderne er, at den lille pude også fungerer som en god “ekstra-armlæn-læse-pude” når du sidder i sofaen og læser. Når man sidder på langs med ryggen mod armlænet, kan man nemlig lige hvile armen på den lille pude, giver det mening? Så man kan altså heeelt afslappet sidde med den ene arm hvilende på puden, mens man læser en god bog, stener Netflix på iPad’en eller bare sidder med en kop kaffe.
G-e-n-i-a-l-t!

Altså.. jeg forestiller mig den her (sove)sofa i vores kommende gæsteværelse eller måske endda i karnappen i det nye hus. Sofaen kan ligesom Sofakompagniets øvrige møbler customizes med andre farver og tekstiler, så den passer til lige netop dine ønsker. Jeg ville nu alligevel vælge den som den er, med det fine brunlige sildebensmønster kombineret med den mørke maskuline læderdetalje. Jeg synes den er SÅ flot, altså! Simpel og elegant, men med et råt og maskulint twist.

Stort tillykke med det meget flotte resultat Allan og Sofakompagniet. Well done!
Det kan I godt være stolte af. 

Fineste detaljer.

24 tips der booster din motivation til at komme afsted til træning

Jeg har ikke trænet eller løbet i noget der ligner to måneder. I går var så dagen, hvor jeg kom afsted på en løbetur. Puuuh, det var altså hårdt. Det blev til små 3 km på godt en halv time. Jeg plejer at kunne løbe 5 km på den tid. Ikke fordi jeg egentligt går særlig meget op i den slags med tid og distance. For mig er det altid en sejr bare at komme ud af døren, for når jeg først er ude af døren og i træningstøjet, så får jeg rent faktisk trænet. Men det er jo meget skægt at sammenligne og  se, hvordan man bliver bedre og bedre både i tid og distance som træningen skrider frem ad.

Men seriøst.. Jeg skal virkelig i gang med det træning igen, for alvor. Jeg har gerne ville begynde at løbe igen (igen igen igen igen), men jeg var allerede helt opgivende inden jeg var nået ud af døren. Jeg stod op, hoppede i tøjet med det samme og havde sagt til min mand at han skulle “tvinge” mig ud af døren. Fortælle mig at jeg bliver så glad og energifyldt af det. Min motivation er ikkeeksisterende for tiden. Ha! Jeg har heller ikke rigtig haft tiden synes jeg, men altså.. det er jo altsammen en prioriteringssag, ikke? Jeg kan altid løbe om aftenen når vi er hjemme fra arbejde, Frida er lagt i seng og vi har spist… altid… Men for hulan da, jeg synes det er svært at komme afsted kl. 20 om aftenen. Der vil jeg sådan set bare gerne slappe af med fødderne oppe, se min mand og slappe aaaaaaaaf. Helst på langs!

Jeg har tidligere trænet med Strick Performance, men tiderne har været lidt dumme ift. mit arbejde, familieliv osv. Så vi holder en lille pause. Øv! Dét er ellers virkelig noget der dur hos mig. En personlig træner der kan presse mig og være efter mig. Ha! Træning om morgnen er jeg virkelig også fan af. Det er så lækkert, så er det overstået og man er fyldt op med energi. Overstået på den måde, at så skal man ikke først træne senere på dagen, i bad midt på dagen og alt det. Jeg kan helt kalrt bedst lide at træne om morgnen, så er man ligesom i gang! Men jeg er også bare det vildeste b-menneske, så det er virkelig en kamp at komme ud af sengen så tidligt. Inden Frida skal i vuggestue og alt det.

Jeg har virkelig været sat af med træningen de seneste par måneder. Jeg orker det bare slet ikke, ikke kun løb. Al træning! Selvom jeg faktisk elsker at træne og løbe, så er jeg bare inde i sådan en dum periode, hvor det bare er totalt uoverskueligt for mig. Vi gik på sommerferie og var væk to uger, dasede hele juli måned i den bragende danske sommer som vi har haft i år, og så glemte jeg lige alt om træning. Så gik august måned stille og roligt, og nu er vi så her i september to måneder senere. Åh! Nyt kontor efter sommerferien, meget arbejde, gøre klar til lejlighedssalg osv. Jeg har slet ikke kunne finde lysten (og tiden) til træning. Men nu strammer alt mit tøj. Mine bukser kan dårligt lukkes, alle mine bluser spænder henover ryggen og jeg føler mig bare enormt oppustet og lad. Ingen energi. Føler mine kinder er helt fyldte med alle mulige godter, som var jeg et jordegern der gør sig klar til vinterhi. Haha!

Ej, men altså… Jeg ved jo godt jeg får det bedre at at træne. Både fysisk og psykisk. Og med det in mente (og tanken om mit virkelig stramme tøj) kom jeg altså afsted i går. Så er det bare nu jeg skal holde den kørende, og ikke gå i stå. Derfor har jeg aftalt med min personlige træner og nogle fra løbeklubben, at jeg starter i løbeklubben igen. Hver tirsdag aften kl. 18. BUM! Så må jeg supplere med 1-2 gange løb udover det. Det har jeg gjort før, så det burde kunne lade sig gøre igen. YES! Jeg håber I vil heppe med mig. Ha!

Den der manglende motivation har været en killer for mig. Heldigvis var I RIGTIG mange der sendte mig JERES gode råd og tips til mig på min insta story, med de ting der giver jer motivation til at træne. Flere af Jer bad mig endda dele dem, så derfor får I dette indlæg med en masse motivation. Jeg har samlet ALLE JERES TIPS inkl. mine (få) egne i dette indlæg. Der var flere gengangere, men det blev alligevel til 24 gode råd til at finde motivationen til træning. Måske du kan bruge et af dem?

  1. FÅ EN LØBEMAKKER: Den her kan jeg ihvertfald nikke genkendende til. Jeg har tidligere løbet med en god veninde, men nu har vi begge børn, arbejde, bor ikke ved siden af hinanden længere og har bare “travlt” med livet. Men en løbemakker er virkelig en god ting. Hvorfor ikke løbe en tur i stedet for at mødes på en café til en kaffe latte? Det sociale er jo lige hyggeligt, og så får man trænet samtidig. Win-win!
  2. START I EN LØBEKLUB: At have en løbemakker eller et hel hold af løbemakkere er så motiverende for mig. Så bliver det også sjovere og det sociale er skide hyggeligt. (plus at sådan nogle løbeklubber ofte holder både julefrokoster og sommerfester. Win-win!)
  3. FÅ EN PERSONLIG TRÆNER: Det er altid godt med en personlig træner der skubber og presser en. En der kan sætte nogle mål og hjælpe en den rigtige vej med træningen. Som kan lave det helt rigtige program udfra dine ønsker og behov. Det virker ihvertfald her.
  4. LAV LØBEAFTALER: Meget lig med de tre første punkter egentlig. Sørg for at lave faste trænings- & løbeaftaler. Når man først er kommet afsted til træning så binder man sig ligesom fremadrettet med “vi ses næste tirsdag”, så kan man ikke rigtig aflyse vel? Det er ihvertfald helt pinligt, hvis man udebliver og de andre spørger “hvor blev du af i tirsdags?” øhh.. jeg dovnede den i sofaen foran flimmerkassen. Ej, jeg synes egentlig jeg er meget god til at komme til de aftaler jeg har. Aflyser kun hvis jeg simpelthen ikke kan nå det, er syg eller har en skade.
  5. HUSK FØLELSEN EFTER TRÆNING: Og yes! Godt tip. Man har det jo virkelig godt bagefter. Den der rare velvære og sejhedsfølelse der strømmer nedover en. Det må være gulerod nok i sig selv for en løbetur. Helt varm i kroppen, man kan virkelig mærke man lever. Sveden der løber af en, hjertet der hamrer og den der sunde og stærke følelse omringer en. Aaaah! Den må jeg huske hver gang. For det er den fedeste følelse!
  6. KØB NYT TRÆNINGSTØJ: Den her var der flere af Jer der skrev. Og det er vel rigtig nok. Men nyt smart træningstøj føler man sig vel også bare en my smartere og mere klar til træning, og mere motiveret til at komme ud og vise verden sit nye træningstøj. Ha! Hvem vil ikke gerne se smart ud mens man træner? Kom gerne med dine bud på hvor du køber smart træningstøj henne i kommentarfeltet. 
  7. INGEN fokus på tid og distance, FULD fokus på lyst: Lad være med at sætte et eller andet mål. Løb og træn fordi du har lyst. Har du kun lyst til 800 m den ene dag eller 3 km den næste, så er det helt fint. Bare dét at komme ud af døren og afsted. Lige pludselig ser du dig selv løbe 500 m mere for hver gang, du bliver mindre forpustet eller også griner du hele vejen. Langsomt får du bygget motivation og og konditionen op og jo sjovere bliver det.
  8. SÆT DINE MÅL LAVT: Lidt a la punktet før denne. Det kan være en sejr i sig selv bare at komme afsted. Ha’ fx det som et ‘mål’, bare at komme ud af døren. Så er du allerede godt på vej. Skide være med om du løber 1, 2 eller 5 km. At du et kommet ud af døren og afsted er en god start. Og husk, at uanset niveau er din form bedre, når du løber, end hvis du lader helt være. Lidt er bedre end ingenting. Så på med løbeskoene og afsted ud i det blå. Det går kun fremad, når du kommer af sted og bliver ved. Go go go!
  9. EN GOD LYDBOG/PODCAST: Find dig en god lydbog eller en fed podcast at lytte til, som du kun hører på løbeturen. Så trækker løbeturen ofte lidt længere ud, fordi man glæder sig til at høre videre. Og man får måske lyst til at løbe lidt oftere, fordi man bliver grebet af fortællingen og ved der venter et godt afsnit.
  10. START ET LØBEPROGRAM: Der findes mange forskellige løbeprogrammer derude. Download en løbe-app, find en god løberute på nettet eller få en personlig træner til at hjælpe dig med at sammensætte et godt løbeprogram til dig. Prøv et 5km program, og start helt fra bunden og langsomt arbejd dig op. Så får man en masse succes-oplevelser. Hvis tiden er knap o en travl hverdag så kan du fx downloade 7 min. workout, det tager vitterligt 7 min og man kommer igennem en masse gode træningsøvelser, sveden pibler af en og det er jo bedre end ingenting.
  11. LAV EN GOD PLAYLISTE: God up-beat musik er altid godt til en løbetur. Find en fed playliste på spotify. Der er masser af færdiglavede lister man kan følge og downloade.
  12. TV-PROGRAMMER HVOR FOLK GENNEMGÅR FORVANDLINGER: Fx programmet “600lbs life”. At se andre nå de mål de sætter sig, bliver bedre rent fysisk og får et bedre liv inspirerer mig. Udover det giver træningslyst, så er det altså også virkelig spændende.
  13. NÅR TØJET STRAMMER: Så er det tid til at lukke munden og bevæge dig lidt mere. Stramt tøj giver ligesom det sidste skub ikk? Der er ikke noget værre en når bukserne ikke kan lukkes.
  14. MAGASINER OMKRING TRØNING OG SUNDHED: Køb et lækkert magasin fyldt med gode opskrifter, gode træningsøvelser og tips omkring træning og sundhed. Læs, bliv klogere og mere motiveret!
  15. LØBEVOGN: Hvis du har barn, så anskaf dig en løbevogn, så kan du have barnet med på tur. Det synes de er skide sjovt eller også tager de en lur på vejen. Win-win! Løb til legepladsen, hvor barnet kan lege og så kan man selv nappe en lille pause. Win-win!
  16. TILMELD DIG ET TRÆNINGSCENTER: “Jeg elsker sauna så højt, at jeg kan udholde de fleste fitnesstimer for en tur i sauna”Haha. Den her synes jeg er sød! Men måske er du ikke typen der gider løbe en tur og træne hjemme på stuegulvet selv, måske er du mere til en spinningstime eller zumbahold i fitness? Her kan man også skabe fællesskaber, for det er ofte de samme mennesker der kommer til de samme hold. Hold hinanden oppe på træningerne hver uge. Apropos punkt nr. 4.
  17. HOLD TRÆNINGEN VED LIGE: Husk at det kun bliver værre og værre jo længere tid der går mellem træningerne. Hvis man holder det ved lige 1-2 gange om ugen (måske få plottet flere timer ind), så er det bare nemmere at holde ved lige og komme afsted. Motivationen stiger helt naturligt hvis man holder det ved lige. Holder man en pause på bare 2-3 uger eller mere, så er det vildt svært at komme i gang igen, og få nosset sig selv ud af døren. Det er helt utroligt hvor hurtigt det kan mærkes på ens kondition. Så afsted det går!
  18. DÅRLIGE BILLEDER: At se et billede af sig selv fra en ekstremt dårlig vinkel med ti dobbelthager eller hvor det ligner man er gravid uden man er det, sætter gang i motivationen
  19. MELD DIG TIL ET LØB: Det er fedt at have et mål at gå efter. Tilmeld dig Nordic Race, et halvamarthon, Alt for Damernes kvindeløb eller noget i den stil. Det er fedt og sjovt at træne op til et specielt løb, så har du det at gå efter. Gør det evt. med en veninde, din svigermor eller din søster, så har man også det sociale der trækker. God kvalitetstid samtidig.
  20. BRUG DIN KALENDER: Brug din kalender til at få motivationen op. Sæt en stor fed streg, et stort kryds eller et sjovt klistermærke på din kalender, hver gang du har løbet eller trænet. Du kan også bruge et målebånd og klippe tallene af, som du får trænet. Der kan gå helt sport i den, og giver dig en fantastisk følelse.
  21. TÆNK GODE TANKER: Hvad gør løb og træning for dig? Bliver du glad af det? Skriv de ting ned der var godt ved dit løb eller din træning. På den måde minder du dig selv om, hvad din træning gør ved dig, og hvorfor du skal blive ved. Køb dig evt. en Goals-kalender og skab god energi med din træning og hele dit mindset. Ved at se ordene og billeder fysisk foran dig, er du med til at omdanne dit mindset og få gode tanker.
  22. HA’ DET SJOVT: Træning skal ikke være en sur pligt der bare skal overstås, så får du det aldrig gjort. Find en motionsform du synes er skide skæg, som du forbinder med glæde fremfor pligt. Hader du at løbe, så lad være og start til zumba eller badminton i stedet. Hader du spinning så er volleyball eller svømning måske mere dig. Måske synes du crossfit er det fedeste i verden? Så er det den vej du skal gå. Træning skal være sjovt, så har man også automatisk lysten med sig.
  23. TIDSFRIST: “Prøv at mærk om du har en tidsfrist. Min er fx 10 min. Hvis ikke min energi er steget efter de første 10 min og humøret er træls, så stopper jeg. Men 9 ud af 10 gange er energien i fuld flor efter 10 min.”
  24. FORKÆL DIG SELV: Giv dig selv en bonus når du har opnået dit mål − har du fx besluttet at tabe 5 kg eller kunne løbe 5 km uden pause, så sæt dig selv en bonus for enden af dit mål. Når du har nået dit mål kan du forkæle dig selv med en ny flot taske, nye sko eller et lækkert tørklæde. Det kunne også være en lækker middag eller en biograftur. Er du i gang med et større vægttab kan tøjkøb måske virke lidt uoverskueligt, men altså.. sko og tasker går man aldrig galt i byen med. (This one I like!!!)

GOD TRÆNING!!!

Så fik jeg endelig fat i det famøse “bloggerskab”

Forleden dag delte jeg et billede på min instagram profil af en papkasse og et lille sneak peek af indholdet. Her spurgte jeg om I mon kunne gætte, hvad det var jeg endelig havde købt. Flere skrev “bloggerskabet”, “bloggerkommoden”, “bloggermøblet” “bloggerreolen”. Haha! Ja, det kom jeg altså til at grine lidt af. Forstår godt hvorfor folk kalder ting med “blogger” foran, men det er jo bare et populært skab, blogger eller ej.

Men det er helt korrekt. Det er nemlig det famøse “blogger” skab fra IKEA, som jeg endelig har erhvervet mig. Det er fra den serie der hedder Stockholm, og jeg har sukket over det siden det blev lanceret. Skabet har været revet væk fra hylderne i evigheder og dermed helt umuligt at opstøve. Jeg har forsøgt at finde det alle mulige steder, men uden held. Men lige pludselig var det altså på lager online hos IKEA, så jeg slog til med det samme.

Har endelig fået samlet det og sat det på plads, og endelig fået en plads til vores pladespiller. Det er primært derfor vi har købt det. Vi har nemlig manglet et sted at stille den, vores vindueskarme er ikke dybe nok, så det har slet ikke fungeret. Oppe på skabet fungerer det meget bedre, og samtidig kan Frida ikke få fat i ledninger og pille. Smart!

Jeg synes simpelthen det er SÅ pænt! Bloggerskab eller ej. Og så er det tilmed helt vildt praktisk, for der kan være jeg-ved-ikke-hvor-meget indeni det skab. Vi har både bøger, vaser, legetøj, puslespil og bamser i den. Helt fyldt op! Helt perfekt.

Konkurrence: Vind 12 tallerkener til 4 personer fra by Lassen

Vi er i gang med den helt store oprydning og udrydning herhjemme i forbindelse med, at vi indenfor de næste 6-12 måneder skal flytte. Derfor er vi allerede gået i gang med at rydde ud og op. Jeg har flere lækre sager i gemmerne, og i stedet for at sælge det hele, så tænkte jeg, at jeg ville forkæle Jer med nogle af sagerne.

Jeg har alt for mange ting i skabene, og jeg har simpelthen ikke plads til det hele længere – desværre. Nogle ting bruger jeg/vi slet ikke, og det er jo fjollet det står helt ubrugt i skabene og støver. Derfor er jeg i fuld sving med at sortere ud. Jeg ligger inde med disse 12 smukke Norli tallerkener til 4 personer fra by Lassen. Der er 4 x små grå tallerkener (17 cm), 4 x hvide frokosttallerkener (21 cm) samt 4 store hvide middagstallerkener (27 cm). Det hele er altså ubrugt og i æsker!

SÅDAN DELTAGER DU: 

Smid en kommentar her til indlægget med, hvem du ville invitere på middag hvis du vandt disse 12 tallerkener til 4 personer. Konkurrencen kører også på Instagram, så du kan også smide et ekstra lod i puljen derhenne, ved at like dette billede på min profil og smide en kommentar derinde også.

Konkurrencen slutter på søndag den 9. september kl. 21.

Tillykke til Stinne Murmann, som har vundet det fine stel!

Små lykkeglimt #4

Hej dejlige september, og dermed er det også officielt efterår! YES! Ikke fordi vejret egentlig er særlig efterårsagtigt lige nu, men det kommer nok. Jeg ELSKER efterår. Min absolut favoritårstid.

Jeg elsker farverne efteråret bringer, duften (oh my!), muligheden for at pakke sig ind i strik og støvler, kolde men solrige efterårsdage. Jeg mener bare.. what’s not to like? Jeg kan også godt lide sommer, misforstå mig ikke. Men jeg har det altid så skide varmt om sommeren, lårerne klasker sammen, tager altid tusindvis af bade. Nej! Jeg er altså bare mere til lidt køligere temperaturer, strik og støvler. Meget mere mig! Velkommen efterår.

Nå, men jeg har været en kende bagud med mine små lykkeglimt indlæg, i stedet for at dele dem hver uge, så vil jeg samle sammen løbende. Nogle gange kommer de måske hver uge, andre går der måske lidt længere tid imellem. Tænker ikke det gør nogen forskel for jer? Men her er hvad jeg har lavet den seneste tid.

Har hygget på kontoret med den her fine mus, på mit nye udekontor!

Jeg har købt nye sneakers fra Isabel Marant. Faldt over dem for nogle uger siden, og har ikke kunne slippe dem.
Nu er de mine. Jeg fandt dem på Matchesfashion.com lige her

Spist morgenmad med min yndlings Trine på Café Auto.

…med den her fine udsigt til Fætter Fætter. Se lige farverne og lyset. Cute!

Jeg har besøgt skønne ferm Living. Det skrev jeg bl.a. et indlæg om her omkring deres ualmindeligt fine børnekollektion

Været til fremvisning af Kählers AW18 kollektion. Wauw altså. SÅ fint! Den burde du tjekke ud. 

Jeg har været på CIFF Kids og lure. Her på Monsieuer Mini’s fine stand med farvefine solsikker. 

Jeg er gået vegetar! Så jeg eksperimenterer i det vegetariske køkken. Her en hjemmelavet salat med spidskål, quinoa, bagte græskartern, grønkål, ærter og hjemmesyltede rødløg. Mmm! Mums. Har du gode links til gode vegetariske opskrifter? Eller evt. gode kogebøger? Hit me!

Jeg har været til frisøren og fået klippet en god luns af samt fået lyse striber. Har ikke fået det farvet i viiiiiirkelig lang tid, så min “landingsbane” var ret vild. Haha! Lige da jeg havde fået det farvet var jeg sådan liiiiidt “aah, var det nu det rigtige?” Men man skal jo lige vænne sig til det. Og nu er jeg VILDT glad for det! Har altid haft lyst hår, så det er dejligt at være blondine atter igen. Altså, uden landingsbane på toppen. 

Mit fjæs når årstiden siger efterår! Elsker elsker elsker. Og så endda med ny grøn kjole fra Y.A.S. Find den her

Har forkælet mig selv med blomster fra Bike&Bloom. Kom lige susende forbi en butik, hvor de har dem på Nørregade. Så fint koncept. Kender du det? Læs mere her

Hygger meget med hende her for tiden. Så lille men efterhånden en stor pige. Kan efterhånden sige sætninger og mange flere ord. Hun er så sjov lige nu. Griner og driller meget! Herlig periode. 

Så livsbekræftende at få børn! Elsker hende over alt. Hver evig eneste dag laver Lasse “Hvad er fars yndlingsret? Det er Fridamavse” og så puster han og kilder hende på maven. Hun elsker det! 

Har gået tur med mit nye kamera i dejlige København. Fik skudt nogle enkelte fine billeder. Det her synes jeg er vildt fint, hvis jeg må være så fræk at rose mig selv. Haha! fuck lige janteloven et øjeblik. Det er da et fint billede, ik?

Status på huset: Der sker ting og sager nu. Se næste billede! De næste mange uger begynder det virkelig at rykke. Vores entreprenør mener de er færdige omkring nytår. Giiiisp! Det er sgu snart altså. 

Sådan så der ud i går. ALT er revet ud. Vægge, lofter, gulv.. alt. Næste skridt er at rive karnappen ned. Den påbegynder de at fjerne om to uger. Juhuu! Det er fedt at se der endelig sker noget. Vi havde Frida med dernede forleden, og hun fiser rundt ude foran hoveddøren og i baggården, samlet sten og leger. Dét gør mig glad helt ind i hjertet. 

Vil du vide mere om huset? Så spørg endelig løs i kommentarfeltet. Har også lavet en Q&A på min Insta story, så samler jeg alle jeres spørgsmål og laver et indlæg for sig med dem. Fyr løs!

Er der egentlig stemning for at jeg laver en selvstændig Instagram-profil til vores husprojekt? Eller er det ikke fint at mikse det på min nuværende? Synes måske selv det bliver lidt meget, og måske meget fint bare at have det på samme kanal. Jeg spurgte på min story i går, og der var flertallet altså for, at jeg skulle lave en profil til projektet. Haha! Kan et hashtag for projektet ikke være okay istedet? Eller skal jeg lave en profil? Smid gerne dit besyv med. 

Vores lejlighed er TIL SALG!

foto: Mette Wotkjær for INDRET, september 2016

SÅ skete det altså… VORES LEJLIGHED ER TIL SALG!

Det er virkelig med blandede følelser vi sælger. Jeg måtte simpelthen tage mig en mega tudetur da ejendomsmægleren var gået i dag, med de afsluttende ord “jeg kommer forbi med til salg-skiltene imorgen!” FUCK! Nu er det virkeligt. Det er altså helt mærkeligt. Jeg kan næsten ikke kapere det. Jeg har boet i lejligheden i godt 5 år, Lasse har boet her i godt 9. Vi er helt vemodige over at skulle flytte, men et nyt og godt kapitel skal snart begynde. Vi håber derfor at vi kan finde de rigtige købere, som forhåbentligt vil blive lige så glade for lejligheden, som vi har været det! Beskrivelse af lejligheden længere ned med pris og mail.

Selvom jeg glæder mig til ALT det nye der skal ske, så ramte virkeligheden mig lige et splitsekund, da ejendomsmægleren havde lukket døren efter sig. Det er jo for helvede vores hjem det her, vores trygge base, vores helle. Fridas første hjem. Jeg skrev et indlæg om mine tanker om at flytte fra storby til provins den anden dag. I var flere der var SÅ søde til at give jeres gode råd med. Tak! Det var opmuntrende. For jeg kommer i den grad til at savne livet her i lejligheden, i byen, i mit dejlige København. Vi har haft SÅ mange gode stunder her med venner og familie. Det slog mig pludseligt, hvordan forandringerne virkelig banker på. De er lige rundt om hjørnet. Jeg kan mærke dem puste mig i nakken, og det gjorde mig sgu lidt bange. Bange fordi jeg frygter alle forandringerne. Alt har en tilvænning, men jeg tror det bliver en lang en af slagsen for mit vedkommende. Det skal nok blive rigtig fint med det nye hus og nyt postnummer, men puha… Det føltes lidt som en mavepuster i dag. Av!

Men altså.. et nyt og spændende kapitel med freaking hus i Dragør skal snart til at begynde, og derfor sælger vi nu vores dejlige dejlige lejlighed. Åh, her er så dejligt! Men man kan jo altså ikke få det hele, og tiden er inde til forandringer for vores lille familie. Sådan er det, jeg skal nok bare lige sluge den. Men noget der fik mig til at smile var beskeden fra min søde office buddy Cathrine, som så fint skrev til mig “Heldigvis bor minderne ikke i væggene, men i jer!” Og hun har jo ret. Tak Rocco! ♥ Minderne har jeg jo med mig i hjertet. Alt godt har en ende, men til gengæld venter der SÅ meget spændende for os i fremtiden, og dét glæder jeg mig til. Det skal nok gå.

Nå, men altså.. Måske kender du nogen der mangler en lejlighed i Kbh K? Måske er du selv interesseret? Uanset hvad, så smid mig gerne en mail, så kan vi arrangere en privat fremvisning. Lejligheden er ikke på nettet endnu, og derfor er det kun seriøse henvendelser! Lejligheden er til salg via Nybolig, og ønsker man dialog med vores ejendomsmægler sker dette gennem mig: mille@sonomaseven.dk 

foto: Mette Wotkjær for INDRET, september 2016

BESKRIVELSE AF LEJLIGHEDEN

Lejligheden er en ejerlejlighed på 151 m2 fordelt på 5 værelser. Der kommer elevator med direkte indgang til lejligheden dette efterår, byggeriet er i gang (forventes færdigt til oktober). Der er desuden altan på vej. Projektet er godkendt i foreningen og byggetilladelse foreligger.

Lejligheden har et stort og lyst køkken-alrum med spisestue og stue en suite. Snedkerbygget køkken med hvide metrofliser på væggene, stort og rummeligt amerikaner-køleskab fra Fisher & Paykel samt Vola-armatur, køkkenkværn i håndvasken og Smeg espressomaskine indbygget i væggen. Køkken, spisestue og stue ligger en suite, så man har et godt view gennem lejligheden, som giver masser af lys. Der er stor entré med New Yorker-vindue indtil stuen, som giver dejligt med lys og er en rå detalje til lejligheden. Badeværelset er stort og lyst med både brus og karbad. Perfekt til børnefamilien. Der er tre gode værelser samt vaskemaskine og tørretumbler.

Lejligheden har rustikke og smukke detaljer i form af murstensvægge, fritlagt bindingsværk, et stort New Yorker-vindue i stuen samt Vola-armaturer i hele lejligheden. Der er en skøn og ugeneret udsigt fra 4. sal med kig udover Københavns tage og smukke Rundetårn.

Lejligheden er beliggende ved Nørreport st., Torvehallerne, Israels Plads og Ørstedsparken. Der er mange indkøbsmuligheder (Irma, Netto, Fakta, Torvehallerne) samt al offentlig transport tilgængeligt (metro, bus, s-tog og regionaltog).

Pris: 8.995.000,-

Lejligheden er til salg via Nybolig (Østerbro) men er ikke lagt på nettet. Fremvisning og kontakt sker gennem mig på mail: mille@sonomaseven.dk

Del gerne indlægget!
Tak

foto: Mette Wotkjær for INDRET, september 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

foto: Jonas Lundberg Photography for svenske magasin LEVA&BO, august 2016

Fantasifuldt og stemningsfuldt børneværelse med ferm Living

Forleden var jeg til møde hos ferm Living, her så jeg bl.a. deres nye aw18 kollektion. Både deres “voksen”-kollektion men også til de små. Jeg eeeelsker at komme hos ferm Living. De har simpelthen det smukkeste showroom i byen. Der er så mange fine detaljer hist og her. Smukke farver, lækre materialer og endda de sødeste mennesker.

Showroomet er indrettet som et rigtigt hjem, med soveværelse, spisestue, stue, kontor, børneværelse, bad og køkken. De laver tit om, maler væggene, kommer nye tapeter på, skifter rundt i rummene osv. Så der er næsten altid noget nyt at se på når man kommer på besøg. De har fx malet både vægge, døre, lofter, stuk, karme.. alt har fået en tur, og der er forskellige farver og tapeter i hvert rum. Det er SÅ inspirerende! Jeg får altid lyst til at male hele mit hjem og sætte vilde tapeter op når jeg har besøgt ferm. Haha! Måske de bare skal komme ud og indrette vores nye hus. De er sgu så tjekkede!

Nå, men her får I altså en omgang billedespam fra mit besøg – første indlæg fra deres kids kollektion. SÅ nuttet! Så mange søde sager. Se selv her.

Fine klodser ~ så kom de med på klods-bølgen! Jeg synes de er pæne og enkle, men stadig med et barnligt twist.

Fin holder til fx tuscher og farveblyanter.

Fineste tekstiler i form af måne-sengetøj

 …og sødeste løvepude!

 

Fineste uro med små strikkede bolde.

Tekstiler og puder med måneprint og safari. 

Min favorit: sødeste flettet pærekurv! Seriøøøøst. Så nutti.

De her lamper er da også for skønne! De er på ønskelisten til Fridas kommende ny værelse!

Smarte striber til kontormåsen

Som jeg skrev forleden i dette indlæg har jeg fået nyt kontor. Og i den forbindelse har jeg altså fået mig en ny og meget meget fin kontorstol, som er en gave fra Engelbrechts Jeg har indtil nu siddet på en helt almindelig stol med fire faste ben, så har hverken kunne dreje sædet rundt eller rulle frem og tilbage. Ikke den bedste arbejdsstilling at sidde på en almindelig stol.

Derfor blev jeg mægtig glad da Engelbrechts ville forære mig en fin stol og så endda med de fineste striber man kunne tænkes side; de klassiske Nørgaard-striber. Jeg har været på udkig efter en ny stol længe. Lasse mente jeg skulle have mig sådan en “rigtig” kontorstol. Du ved, sådan en med stor bred ryg, hvor man kan læne sig godt tilbage med hovedet. Armlæn og store hjul. Sådan et rigtig stort lokum. Ha! Men nej, det ville jeg altså ikke. Det blev altså denne fine og klassiske kontorstol.

KEVI-stolen blev tegnet af arkitekt Jørgen Rasmussen tilbage i 1958, og den har opnået stor popularitet verden over. Udover sit enkle design og høje funktionalitet er stolen især kendt for de smarte “dobbeltrullehjul”. KEVI-hjulet anses for at være en genopfindelse af hjulet – en sand innovation der forbedrede alle møbler i den tid. Dobbeltrullehjulet gjorde KEVI meget mere manøvredygtig med mindre slid på gulvet. Hjulene blev en øjeblikkelig succes og bruges nu under møbler over hele verdenen.

Stolen er en klassiker inden for den danske møbel verden, og den tekniske konstruktion giver stolens form en enkle og logisk harmoni. Stolen kan justeres i højden, så man kan indstille den efter ønske og behov. Perfekt! KEVI passer perfekt som dét den nu engang er beregnet til; kontorstol. Men jeg synes sagtens man kan finde plads til den stribede darling andre steder i et moderne hjem.

Stolen blev lanceret i 2016 og jeg har siden lanceringen haft en (rigtig) godt øje til stolen! Jeg synes impelthen den er så pæn, og så er den tilmed, og heldigvis, rigtig god at sidde i. Jeg valgte den fuldpolstrede model, som altså er iklædt de klassiske Nørdgaard-striber både på front og bag. Stolen kommer nemlig i en del- og fuldpolstret version. Stolen er betrukket med stribet uldstof fra Kvadrat, og den fuldpolstrede version har også striber på ryggen og under sædet.

Find stolen HER.

Pæn ryg!

Stolen passer ret godt til det mørke linoleums bord fra PLEASE WAIT to be SEATED designet af Egon Eiermann.

Bemærk lige de fine hjul med aluminiumskapperne omkring. Så pæn detalje!

Tanker om at flytte fra storby til provins: Kan jeg?

I dag har været en lidt underlig dag. Vi har nemlig haft besøg af en ejendomsmægler, og der kommer endnu en i morgen. Det begynder efterhånden at blive virkeligt, det der med at vi skal flytte.. på et tidspunkt, inden længe.

Altså.. forstå mig ret. Jeg glæder mig helt vildt til at vi skal flytte ind i vores nye hus, når det er renoveret færdigt og alt det. Vi forventer at det står færdigt indenfor de næste 6 måneder (+/- selvfølgelig. Ha!) Gisp! Gisp fordi tanken om at flytte alligevel gør mig lidt vemodig og bange. Det der med at vi rent faktisk skal sælge vores lejlighed er altså en mærkelig størrelse. Det er jo vores hjem for syv Søren. Vores base. Vores trygge og vante rammer. Nåja, og så er det jo Fridas første hjem! Ikke fordi jeg egentlig ved om hun vil kunne huske det, som sådan. Men stadig. Det er jo her vi rigtig er blevet voksne samme, blevet gift, fået barn og gået selvstændig begge to. Her Frida har taget sine første skridt, lært at snakke, vokset fra baby til barn.

Men jeg er samtidig også helt vildt spændt på hele der hersens salg af vores hjem. Hvor længe skal vi have lejligheden til salg? Kan vi sælge den til den pris vi vil have for den? Er det en realistisk pris? Hvem mon der ender med at købe den? Bliver de lige så glade for lejligheden, som vi har været? Vil de værdsætte de ting vi har lavet i den, eller vil de lave den helt om? Vil de have lige så mange gode rødvinsaftener med gode venner, som vi har haft? Vil de have soveværelse der hvor vi hr soveværelse? Gad vide hvordan de vil indrette sig? Tankerne strømmer til.

Lejligheden er en ting, men hele vores liv bliver jo også lige rystet igennem og nye vaner skal læres og accepteres. Jeg er en smule skræmt. Jeg har boet i København siden 2006, siden jeg var 20 år gammel. Det er altså længe. Tolv år, Niller. 6 år på Østerbro og 6 år i København K. Kommer jeg overhovedet til at trives derude på bøhlandet i provinsen, hvor der ikke er en kaffebar om hjørnet? Kan jeg trives i provinsen, hvor jeg ikke bare lige kan hoppe på cyklen og mødes til et glas vin med veninderne? Blot eksempler, men stadig ting jeg tænker over. Alle vores venner bor i byen. Kun et enkelt par er rykket ud. Og de er rykket den anden vej til Bagsværd. Vi bliver pludselig rykket fra hinanden, mens de fleste fortsat bor herinde. Men mange af dem har efterhånden også fået børn, måske de rykker med? (Mit ego håber det lidt. Ha!) Men altså..

Alt er en vanesag, det ved jeg. Men tanken skræmmer mig alligevel lidt. Tanken om at ende derude i provinsen helt mutters alene, uden besøg, uden venner og tætte sociale relationer skræmmer mig altså. Men det er vel bare en vane…? Vi har enkelte venner som rent faktisk bor i Dragør. Dem glæder jeg mig til at være tæt på, men hvad med alle de andre? Mine forældre bor nordpå, det samme gør min storesøster, svoger og mine niecer. Dem flytter vi jo også længere væk fra. Argh!

Når alt dette er sagt så tror jeg på, at alt godt har en ende. “For at en ny dør kan åbne, skal en dør lukkes”. Ja ja.. det er så kliché, men det er jo rigtigt. Jeg glæder mig heldigvis også helt vildt til alt det nye. Der kommer til at ske mange gode ting jo. Og alt er jo en vanesag. Please sig det er en vanesag? Jeg kan jo se hvor godt Cecilie har klaret sit ryk fra byen til Hornbæk eller Mette Marie fra sit ryk fra byen til Køge. Det kan altså lade sig gøre. Der er håb!

Renoveringen af vores nye hus går i gang inden for den næste måned, alene dét er jeg mega spændt på! Endelig sker der noget. Vi havde lidt problemer med at finde en entreprenør der havde tid. Egentlig havde vi en aftale med en, men det blev aflyst nærmest i sidste øjeblik. Så det har jo også trukket tænder ud, min tålmodighed har virkelig været på prøve. Gaaaab! Men vi har fundet en entreprenør, som virkelig virker til at være dygtig, pålidelig og holder hvad han lover. En vi har fået anbefalet af en god ven. Det giver mig også en slags ro. Så nu begynder det langsomt at blive mere realistisk.

Og når de først begynder at renovere, rive karnap ned og bygge op igen, støbe gulve, lægge gulve og alt det. Ja, så bliver det hele jo lige en tand mere virkeligt. Bare det at kunne se tingene ske i huset glæder jeg mig til. Hele processen! Jeg elsker jo den slags. Lige nu er det én stor rodebutik. Hele stueetagen er skrællet. Gulvene er væk, vægge er revet ned, lofter taget ned osv. Ja, billedet her ovenfor viser vidst meget godt hvor vi er. Der er hul igennem gulvet ned til krybekælderen. Ha! Spændende spændende.

Provinsen vil byde på ro, renere luft og grønt udeliv. Jeg glæder mig i den grad til at få græs under fødderne, at få direkte udgang til have og en lille gårdhave, til “hej over stakittet” til naboerne og alt det. Det har jo også sin charme. Jeg glæder mig til at være tæt på vandet (vi har vel 200m til stranden), til at være tæt på store grønne arealer, tæt på min kære svigermor og ikke mindst til at have frisk luft fisende ind af vinduerne. Og så glæder jeg mig til at bygge op og til at INDRETTE!!! For filan jeg glæder mig. Nyt køkken, nyt badeværelse, nye møbler, nye vinduer, nyt ALT!

Alt det glæder jeg mig så meget til.. virkelig! MEN… når vi flytter er det slut med mange hverdags-spontane ting. Fx. mødes jeg engang imellem med veninderne til et glas vin på Værnedamsvej, en biftur eller bare en hurtig kaffe eller en gåtur. Jeg tager nogle gange s-toget op til min søster, nærmest til døren. Jeg tager metroen rundt omkring i byen. Nemt. Den slags skal planlægges lidt mere. Jeg kommer til at skulle med bil eller bus til toget, og så derfra videre på min rute. Åh, det virker så besværligt. Ha! Jeg er så bekvem med min hverdag i dag. Jeg orker det næsten ikke. Jeg gider ikke have bil. Ha!

Jeg tror seriøst, at en af de ting jeg er mest bange for, er om folk overhovedet vil komme og besøge os. Jeg ved at folk gerne vil besøge os, men det bliver altså bare lidt mere omstændigt. Det kan jeg jo se på andre jeg kender, som er rykket ud af byen. Intentionen om at ses er der helt sikkert, men det er ikke så tit det egentlig sker. Fordi det bare er lidt mere besværligt. Nu bliver jeg “en af dem”, og det ved jeg ikke om jeg kan forene mig med. Fuck.

Men altså.. jeg ved også at det er mig og os, der har valgt at flytte. At rykke ud af byen, væk fra venner. Jeg ved at jeg selv skal gøre en indsats for at komme ind til byen. Derfor vil jeg også beholde mit lille kontor herinde, så jeg har min faste arbejdsgang herinde. Det tror jeg vil være en god ting. Jeg kan godt misunde den måde Trine og hendes familie lever. Et by i livet med børn. Det kan man jo godt. Men altså.. beslutningen er taget.. Lige i dag synes jeg bare det er mega skræmmende og helt vildt uoverskueligt, og på en måde har jeg bare lyst til at blive i byen. For min egen skyld. For mit eget egos skyld.

Men jeg er jo for h****** ikke bare mig længere, jeg er også Lasse og Frida. Vi er en familie og deres behov vægter altså højere end bare mig og mit fede ego. Jeg må se udover min egen næsetip, for deres skyld.. og ved du hvad? I sidste ende glæder jeg mig jo til at skabe et nyt hjem for os og til os, at skabe et barndomshjem for Frida (og eventuelle søskende i fremtiden!) og skabe nye dejlige øjeblikke og minder, både for os, med venner og familie. Dét kan i den grad også noget. Det skal nok gå! Jeg har håbet med mig. Og så er udsigterne til en FED housewarming da helt klart med til at hjælpe på det. Ha!

Er der nogle af jer, som er rykket fra lejlighed i byen til hus i provinsen/landet?

Min fødselsberetning da Frida blev født: En fantastisk & hurtig fødsel

Jeg har vidst aldrig fået delt min fødselsberetning herinde med jer. Jeg har egentlig været lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle dele den, men jeg har selv fundet stor glæde i andres fortællinger. Jeg synes det er ret interessant at læse om den slags og om hvor forskellige fødsler kan være. Jeg synes dog de fleste fødselsberetninger er ret voldsomme og som oftest beskrevet som noget meget negativt, og det hele handler nærmest kun om hvor ondt det gør og hvor frygtelig en oplevelse det kan være. Jeg er helt med på, at der er nogle kvinder som virkelig skal igennem nogle grimme ting, og jeg kan sagtens forstå man kan blive helt traumatiseret af det. Jeg kender selv flere som har haft nogle grimme, hårde og lange fødsler. Det synes jeg selvfølgelig er trist for dem, men jeg synes altså at der mangler flere af de gode historier. For de er der også. 

Jeg havde selv den bedste oplevelse med at føde! Jo, det gjorde da ondt, men SÅ ondt synes jeg bestemt heller ikke det gjorde. Veerne var klart de værste, men selve det at føde var “peace of cake”. Det er ikke sikkert jeg får sådan en oplevelse en anden gang, men min fødsel med Frida var altså over al forventning og rigtig god. Og det er jeg bare så taknemmelig for. Det var virkelig en god oplevelse!

Derfor vil jeg gerne dele min historie, vores historie.. Fridas historie. Better late than never, som man siger. Og det er jo slet ikke til at forstå at der allerede er gået mere end to år. Det er nok en forældreting det der med “tid og børn”. Men klichéen er god nok. Tiden går bare stærkere når man får børn. Det vil enhver forældre opleve. Sådan føles det i hvert fald her hos os. Selvom det er mere end to år siden, så står det hele alligevel ret tydeligt for mig, og med Lasses hjælp har vi fået nedskrevet forløbet.

Så her har I den altså… min fødselsberetning fra den dag Frida blev født, onsdag den 1. juni 2016. 

{ En hurtig selfie i spejlet, dagen inden jeg fødte }

01.06.16

Det var årets første officielle sommerdag. Vi stod op, som vi havde gjort det de fleste andre dage. Jeg var gået ni dage over termin. Terminen hed egentlig 23. maj 2016, men Frida lod altså vente på sig. Det var en af de varmeste dage den sommer og Distortions første indtog på Nørrebro. Vi stod op omkring 9-tiden, efter en rigtig god nattesøvn. Lasse arbejdede hjemme denne dag, for dagen inden havde vi været forbi Rigshospitalet til et møde omkring igangsættelse, og jeg fik foretaget en hindeløsning. Det havde jeg det virkelig stramt med, altså alt det her omkring igangsættelsen. Jeg kunne slet ikke overskue, at jeg skulle proppe mig med piller eller andre præparater for at skulle fremprovokere en fødsel. Jeg mente, at hun da burde komme af sig selv, når hun var klar. Men jeg vidste jo også godt, at virkeligheden ikke altid er sådan, og at man nogle gange er nødt til at gøre det modsatte af hvad man har planlagt inde i hovedet. Jeg var vemodig og helt slået ud, men håbede på det bedste alligevel. En dag af gangen. Jeg var glad for at Lasse valgte at blive hjemme netop denne onsdag, for det skulle vise sig at blive en noget anderledes dag end vi havde tænkt os.

Lasse lavede morgenmad klar, men jeg kunne intet spise. To bidder af en vandmelon og lidt vand. Telefonen ringede omkring kl. 10. Det var en jordemoder fra Rigshospitalet, som ville aftale en tid til igangsættelse. Igangsættelsen blev aftalt til fredag den 3. juni om eftermiddagen omkring kl. 16.30, mener jeg det var. Øv! Røret blev lagt på, og med et “trylleslag” fik jeg det dårligt. 

“Jeg går lige ind og lægger mig, skat! Jeg har det sgu ikke så godt. Puuuh!” prustede jeg, som en træt hest på en varm og vindstille dag. Jeg havde slet ingen tanker om, at nu kunne det måske være nu. “Det er nu vi bliver forældre.” Det strejfede mig aldrig. Jeg havde det bare skidt. Kvalme, murren i maven, uro i kroppen, menstruationslignenede smerter og sådan. Bare utilpas.

Jeg lå i sengen. Jeg sov ikke, men var heller ikke vågen. Jeg følte mig omtåget og fik blundet en times tid. Omkring kl. 11 begyndte de første jag i lænden at komme – tiltagende – smertefulde. Jeg vidste ikke hvad det var og var egentlig meget i tvivl om, om det overhovedet var veer, for jeg havde jo aldrig prøvet at have en ve før. Og beskrivelsen af sådan én er nærmest umulig. Men det gjorde ondt på sådan en underlig måde. Det murrede og nev i hele lænden og rundt om i underlivet. Jeg lå på min højre side og klamrede mig til topmadrassen, hver gang der kom et jag. Mellem jagene, som kom rimelig regelmæssigt, føltes det som om jeg faldt i søvn. Men jeg var hele tiden vågen. En underlig tåget og træt fornemmelse.

Lasse fik i tidsrummet kl. 11-14 ringet et par gange til fødemodtagelsen på Riget og kl. 14 gav jordemoderen os endelig grønt lys til at komme ind på hospitalet, dog med det in mente at vi højst sandsyneligt ville blive sendt hjem igen, for hun synes ikke heeeeelt det lød som “rigtige veer”. Vandet var heller ikke gået, som man ellers forestiller sig ved en fødslen. For sådan ser en fødsel jo ud på film. Jeg var træt og frustreret. Det gjorde ondt og nev i lænden, og sommervarmen der bankede ind af vinduerne hjalp ikke på det. Lige dér kunne jeg slet ikke være i min egen krop, jeg havde på det tidspunkt slet ikke kontrol over min egen krop. Jeg var nærmest ikke til stede. Omtåget, træt og i smerter.

Lasse løb ned til bilen med vores ting og parkerede foran lejligheden (Fun fact: jeg havde pakket ALT for meget! Som skulle vi på ferie i to uger. Dumt! Men jeg vidste ikke bedre og havde naivt læst mig frem til på andre blogs og portaler, at jeg altså skulle have alt med: snacks, toiletpapir, tøj, make-up osv. Jesus! Note to self: én stor løs skjortekjole er mere end rigeligt. Manden kan altid køre hjem efter alt det andet bagefter! Og du får ikke brug for hverken toiletpapir, underbukser, make-up eller 10 stykker tøj og fire par sko. Haha. Drop det!) Lasse kom tilbage og hentede mig, fik bakset mig ud fra sengen, og lige som jeg skulle til at rejse mig op fik jeg det dårligt. Lasse reagerede hurtigt. Han tog gulvspanden der stod på gulvet ved siden af sengen ind under mig, og så kastede jeg ellers op. Det var bare vand. Vandmelon og vand. Ad. Jeg havde det dårligt. En snurrende fornemmelse i maven, jag i lænden og jeg følte jeg havde høj feber og var sådan helt influenza-agtig. Varm, klam og svedig.

En kold klud i hovedet og så skulle jeg altså ned fra 4. sal. Turen ned bød på to omgange med kraftige jag i lænden og underlivet. Det føltes som evigheder at komme ned af de trapper. Men ned kom jeg. På vej hen til bilen kom der to mænd gående forbi. “Hov, der er sgu da en der er ved at føde!” Haha! Lidt komisk. Det morede vi os lidt over i bilen.

Vi fik bakset mig ind i bilen og så var det ellers afsted. Jeg husker, hvordan det varme sæde lindrede smerterne i lænden. Det hjalp at sidde der, og hver gang der kom et jag satte jeg fødderne helt frem så de kom i spænd helt fremme ved gulvmåtten, mens jeg holdt fast med hænderne i hver sin side af sædet. Det var helt rart at sidde der i bilen, med varmen i ryggen, helt spændt ud som en flitsbue. Varmen var pludselig en anden der i bilen, end den klamme bankende hede der omringede mig i lejligheden. Måske det var turen udenfor i den friske luft, der for et kort øjeblik, gav mig lidt mere energi.

Vi ankom til Rigshospitalet omkring kl. 14.30. Ind på fødemodtagelsen, hvor jeg blev ført ind i et lillebitte kammer. Ingen vinduer. Kun en briks, en stol og en skammel, som jeg husker det. “Læg dig lige op, så kommer jeg og undersøger dig om lidt” sagde den ældre, men rare jordemoder. Op med mig. Jagene tog til, jeg blev mere og mere omtåget. Jordmoderen kom tilbage efter ca. 20 minutter, og tjekkede mig.

“Det er ikke veer du har” sagde hun.

“Hvad fanden er det så????” fik jeg råbt. Frustreret og utålmodig, træt og spændt på samme tid. Hun skulle ikke komme her og fortælle mig, at det ikke var veer. Det nev sådan, og de kom altså regelmæssigt. Hvad skulle det dog ellers være?

“Du har en kæmpe bobbel af vand der sidder og trykker. Skal jeg ikke lige lave en hindeløsning? Men… så er risikoen bare at du går i fødsel!” sagde jordemoderen.

“Risikoen?” tænkte jeg.

Lasse kiggede på mig, og så på jordemoderen “Men… er det ikke også dét vi vil have?”

“Joooh!” smilede hun, og lige som hun skulle til at lave en hindeløsning, ja hun nåede dårligt at gøre noget som helst, så sagde det SPLAAAAAAAASK!!!!! Det gav et højt smæld, næsten som man hører på film. Som en vandballon der sprang for fuld knald. Jeg følte en kæmpe lettelse, som når man endelig kommer på toilettet efter meget lang tissetrang.“Aaaahhhhh!” var både dén følelse der ramte mig og også den lyd der tilfredstillende kom ud af mig. Der gik vandet!

“Så er du faktisk i fødsel. Du er 6 cm åben” smilede jordemoderen.
“Jeg finder lige en fødestue til dig!”

Omkring kl. 15 kom vi ind på en fødestue. Vi kom ude fra den kølige og aircondition-blæsende gang ind på en buldrende varm og indelukket fødestue, uden aircon. Det var SÅ varmt, og Distortions første dag var allerede i fuld gang på Nørrebro. Vi kunne høre larmen fra musik og mennesker fra Sankt Hans Torv lige udenfor vinduerne. Stuen var rimelig stor. Der var en seng, en fødebriks, nogle andre små brikseborde, et toilet med brus og så de her bittesmå aflange vinduer ud mod gaden. Jeg husker varmen være ulidelig, så vi fik åbnet nogle af dem. Modsat varmen i bilen, som var lindrende for lænden, var den her varme på fødestuen klam og fedtet. Selvom nogle af de bittesmå vinduer stod åben, var der helt vindstille. Sveden LØB af mig. 

Ind kom Nanna. En nyuddannet jordemoder. Smilende og meget yndig. Hun fik introduceret sig selv, og snakkede helt roligt til os. Hendes rolige og rare væsen var så enormt behageligt at være i rum med, og hun fik os virkelig til at slappe af og føle os trygge. Varmen gjorde dog at jeg slet ikke kunne være i min krop. “Jeg skal have tøjet af NU! Er det okay jeg ligger splitter Kong Hans? Jeg sveder simpelthen så meget” fik jeg spurgt Nanna. “Selvfølgelig!” smågrinede hun kærligt “du gør bare det, som føles rart for dig!” Og af kom det. Jeg flåede mit tøj af. Jeg husker tydeligt hvad jeg havde på. En sort kortærmet sommerkjole med små gule blomster og Birkenstock på fødderne. Det hele røg af. Det hjalp, et kort øjeblik.

Mens jeg lå der på briksen, kom hun hen og satte sig på hug. Jeg lå på siden og kiggede ud. Klemte briksen, ligesom jeg havde klemt topmadrassen hjemme i lejligheden, ved hvert jag. Hun smilede til mig, lagde en hånd på min skulder og spurgte om jeg havde taget stilling til smertelindring. Jeg var så omtåget, men fik fremstammet at jeg som udgangspunkt ikke ville have noget, men hvis hun mente at det var nødvendigt, så måtte hun give mig det, som hun mente var det rigtige for mig. Hun tjekkede mig løbende, men var i starten mest bare til stede i rummet. Hendes aura og rolige tilstedeværelse gjorde min og vores oplevelse enormt tryg. Jeg var på intet tidspunkt utryg eller bange for hvad der skulle ske. Uanset hvad der ville ske skulle barnet jo ud, så jeg kunne ligeså godt prøve at være til stede i nuet og få det bedste ud af det. Sådan var min holdning omkring graviditet og fødsel hele vejen igennem. 

Jeg tænkte ikke særlig langt, og befandt mig egentlig bare i nuet. Jeg tog en ve af gangen. Både Nanna og Lasse fik mig på en måde til at slappe af, vi var et godt team. Jeg var egentlig ret overrasket over hvor godt jeg befandt mig i netop denne situation, selvom det selvfølgelig gjorde ondt, men taget i betragtning af, at vi kun havde taget imod Rigets fødselsforberedelse, og slet ikke havde nærstuderet andet indenfor en fødsel eller forberedt noget som helst, gik det over al forventning. For mig var det på en måde rigtig fint ikke at være al for forberedt eller kende til alverdens åndedrætsøvelser. Jeg var så meget i et med min krop under selve fødslen, at den fortalte mig hvad jeg skulle gøre. 

Min gode veninde Simone havde fortalt mig, hvordan hun havde bibeholdt fokus, da hun fødte sin første dreng. “Veerne er der kun et kort øjeblik, de forsvinder igen. Fokuser og arbejd med veerne når de er der, så kan du slappe af imellem veerne og samle mere overskud. Lad være med at skrige, men brug din indre kraft til at presse. “ Jeg havde hendes ord i tankerne under hele forløbet, og det hjalp mig altså helt vildt, hele fødslen igennem. Jeg skreg på intet tidspunkt, ikke ét pip, men arbejdede  med veerne i stedet. 

Jeg kiggede op på uret, henover døren. “Hvad fanden er klokken egentlig? Hvor længe skal jeg ligge her med veer? Jeg gider ikke mere. Jeg vil bare føde.” fik jeg råbt. Selvom det gik rimelig let, var jeg træt. Det gjorde ondt, og det var så ulideligt varmt. Varmen var næsten det værste, jeg kunne næsten ikke trække vejret. Selvom jeg kun havde ligget der i meget få timer, føltes det som evigheder. “Den er væk om lidt, skide ve. Kom så Mille, du kan godt!” heppede jeg på mig selv. “Kom så! Den er væk om lidt! Jeg kan godt!” Lasse havde en kold klud ved hånden hele tiden, til lænden, til panden. Det var så rart. Han var så god og støttende. Gjorde alt det rigtige.

Jeg stod for det meste op. Med overkroppen ind over briksen, med albuerne på sengenkanten og med knyttede hænder. Jeg vippede fra side til side med hofterne i takt med Distortions bas udenfor vinduerne. Fra side til side “dung dung dung!” Hver gang jeg kunne mærke jagene var på vej kaldte jeg på Lasse, så han kunne stå på den anden side af briksen og holde mig i hænderne. Jeg klemte ham i hænderne, holdt læberne helt sammen mod hinanden, knep øjnene hårdt sammen, havde hovedet ned af og arbejde så med veen. “Mmmmmmm” var det eneste der ligesom kom ud af mig. “Den er væk om lidt. Kom så!” heppede jeg på mig selv. Og ganske rigtig, det varede heldigvis kort. Sådan føltes det. Det gjorde ondt, men jeg overkom veerne hver gang ved at tænke “den er væk om lidt, den er her kun et kort øjeblik”. 

Men lige pludselig kom følelsen af at skulle på toilettet. “Jeg føler altså jeg skal s**** helt vildt!” råbte jeg til Nanna. Vi grinte allesammen, for det var simpelthen så komisk, og jeg blev enormt havnearbejder-agtig at høre på. Jeg lagde ikke fingrene imellem. Men det føltes virkelig som om jeg skulle nr. 2 bare i den forkerte ende. Nanna tjekkede mig og kunne konkludere at vi var i mål. 10 cm åben. “Så er du faktisk klar til at presse!” sagde Nanna. Hun bad mig sætte mig på hug og presse. Jeg gik all in, endelig var tiden kommet hvor jeg skulle give den hele armen. Jeg tog en dyb vejrtrækning og gav den alt hvad jeg havde. Der kom ikke en lyd ud, for jeg var så koncentreret over at give den fuld gas. 20 minutter gik der, hvor jeg følte mig helt vildt power-agtig. De første minutter sad jeg på hug, men kom så op og ligge på ryggen på sengen- Jeg holdte hænderne under hvert knæ, med hvert ben presset helt op mod mit hovedet. Lasse holdt mig på det ene knæ og stod hele tiden ved siden af mig. Jeg havde ikke lyst til at han skulle stå i den anden ende og se hvad der foregik. Han skulle bare stå og støtte mig lige der. Det var mit valg. 

Preeeeeeeees… gisp gisp… preeeeeees…

Kl. 17.57 lige godt tre timer efter vandet gik og efter mange veer, sved og tårer, kom Frida endelig ud til os. Distortion-musikken bragede forsat derudad udenfor vinduerne. Men dér, lige dér blev hun placeret på mit bryst og mine arme omsluttede hende. En varm kærlighedsklump mod min hud. Mere varme. Der var sveddråber overalt på min krop. Hjertet hamrede og sveden piplede af panden. Men der var hun, vores Frida. Hendes store brune øjne mødte mine, så Lasses… vi kiggede på hinanden og så græd vi. Glædestårer! Lige der ramte kærligheden os på en helt ny måde. Nu var hun her endelig. Ni dage forsinket, men lige præcis på hendes fødselsdag. Med ét forandrede vores liv sig for altid, vi var nu en lille familie på tre.

Vores Frida ♡

En KÆMPE TAK skal der lyde til Rigshospitalets søde ansatte og isærdeleshed til søde Nanna. TAK for at få os til at slappe af og føle os i meget trygge hænder. Du var med til at det blev en ualmindelig god og fantastisk oplevelse! 

Jeg har fået ny kontorplads!

Der er sket lidt ting og sager her efter sommerferien. En af dem er bl.a. at jeg har fået NYT KONTOR! Som du måske husker sad jeg i en periode hos de søde piger hos Andedammen. Desværre var det i en periode, hvor Frida var og blev meget syg, så jeg fik det ikke brugt så meget, som jeg gerne ville. Ihvertfald ikke nok til, at jeg synes det gav mening ift. økonomien. Jeg betalte for et kontor jeg nærmest ikke brugte og smed dermed en hel del penge ud af vinduet. Ret fjollet! Jeg blev opsagde derfor min plads, og har siden februar/marts siddet hjemme i mit lille hjemmekontor.

Hjemmekontoret eksisterer stadig, og har fungeret fint. Men jeg har i lang tid kunne mærke at der skulle ske et eller andet. Jeg kan sagtens arbejde hjemmefra, men jeg savner altså at have liv omkring mig, “kollegaer” og bare det at have nogle at spise frokost med i ny og næ. Det har jeg selvfølgelig prøvet at få ind i hverdagen, men ikke noget jeg synes der har været nok til at tilfredstille mine behov. Jeg arbejder fint nok hjemmefra, men den der følelse af at tage på arbejde har jeg savnet. Jeg elskede at være hos Andedammen, når jeg var der. At sidde et sted og “tage på arbejde” gør at jeg bliver meget mere arbejdsom og struktureret. For mig virker det virkelig at komme ud af døren og have et sted at være. Derhjemme blev min rygrad helt blød og slasket som en regnorms, og så får jeg lavet aaaalt muligt andet end det jeg egentlig skal. Alle de gode overspringshandlinger som vasketøj, indkøb, rengøring og den slags. Dumt!

DERFOR har jeg fået mig EN NY KONTORPLADS på Frederiksberg. Det ligger helt genialt, lige på vejen til Fridas institution, så jeg kan aflevere/hente på vejen til/fra. Smart! Jeg startede denne uge og det har været over alt forventning. Jeg er SÅ glad! Jeg har været inde med min skærm og nye kontorstol, så jeg er topklar og meget motiveret.

Med min nye kontorplads følger også verdens sødeste kontormakker. Juhu! Jeg sidder nu sammen med den evigtskønne Cathrine aka. Rockpaperdresses (eller bare Rocco!), som de fleste af jer jo nok kender i forvejen. Skide sød, smilende og virkelig et rart væsen at være omkring. Hendes gamle kontormakker Christina Barré, som har det succesfulde influencerbureau Confetti CPH er nemlig rykket ind ved siden af. Eller dvs. der er lige et kontor imellem. Her skal hun sidde sammen med hendes fire seje influencere; Mette Marie, Cecilie, Cana og Christina. Jeg kender Cana og Cecilie fra Andedammen, og jeg glæder mig sådan til at sidde med dem igen, altså next door, men stadig! Det er altså nogle gode damer det her.

Og som om det ikke var nok.. til september rykker der faktisk endnu en sød bloggerdame ind i det lille kontor. Cathrine er jo efterhånden riiiiiimelig højgravid og skal føde engang til oktober, så derfor får vi endnu en makker ind i kontoret. Min gode bloggerkollega og efterhånden rigtig gode veninde Trine, rykker nemlig ind sammen med os. Det bliver godt!

Kaffespot, Cathrines fine porcenlæn & fine “tillykke med nyt kontor”-blomster fra Soil Agency og BloomOn.

Min nye smukke KEVI-kontorstol fra Engelsbrechts (modtaget i gave). Jeg har kigget på den SAÅÅÅÅ længe. Det er et samarbejde Engelbrechts har lavet med Mads Nørgaard tilbage i 2016 og jeg har simpelthen savlet over den siden. NU skulle det altså være. Nyt kontor = ny kontorstol. Elsker den!

Bordet har jeg, indtil videre, lånt af Christina som sad her før. Det er nu også virkelig pænt, og det fungerer upåklageligt. Hvis hun en dag vil have det igen eller med hjem, så må jeg vidst købe et selv. Ha! Men for nu er det perfekt at låne Christinas. Tak for lån Chris. Skærmen er medbragt hjemmefra. Jeg arbejder bare bedst med en stor skærm. Både til billederedigering, blog og det hele. Så kan jeg rigtig have overblik og mange ting åbne på en gang. Ha!

Den famøse plastik kaktus fra IKEA, som der var STOR debat om på både Chris’ og Cathrines storys. Haha! Jeg synes sgu den kan noget. Den er næsten for meget. Men ret fin, ikk?

Ryggen af min nye kontorbuddy. Søde søde Rocco!

Helt ærlig, er her ikke pænt?

Billeder: Sonoma Seven

Smukke og stemningsskabende nyheder fra Kähler

I går var jeg til den fineste pressefremvisning hos Kähler. Her fik vi præsenteret deres nyheder for efteråret 2018. Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk, for jeg synes ærligt at de sidste to sæsoner har skuffet lidt. Synes ikke rigtig der har været så meget nyt andet end farver, og de nyheder der var, var bare ikke lige min smag. Men jeg skal da lige love for at Kähler er kommet på banen igen, ihvertfald i min bog. Jeg er blæst bagover!

Der er kommet SÅ mange fine nyheder, og nyhederne bød blandt andet på små figuriner og lamper, julestel og blomstertryk. Så bliv hængende og se de fine sager.


MENNESKELIGE FIGURINER

Kähler har taget endnu et skridt i den kunstneriske retning qua deres nye samarbejde med den dygtige billedhugger Malene Bjelke. Sammen præsenterer de en serie af fem skulpturer i serien Character. Hver skulptur har sin helt egen fortælling og gengiver på hver sin måde skønheden i os mennesker.

Jeg er fuldstændig tosset med de små figurer her, der så fint gengiver den enkle og ukomplicerede hverdagseftertænksomhed i et forenklet, naturalistisk univers og hylder specifikke menneskelige karakteristika.

De fem figurer opfordrer til at huske på at være eftertænksom i en travl hverdag og er formgivet som mennesker, der er forskellige steder i livet. Fra det nysgerrige barn til den opmærksomme kvinde, fra den reflekterende unge mand til livsnyderen og den drømmende unge pige repræsenterer og hylder skulpturerne særlige personlighedstræk og kendetegn. Ligesom ingen af os er perfekte som mennesker, indeholder figurerne en rummelighed, da de er kantede, uperfekte og upolerede i deres udtryk og således gengiver hele skønheden ved os mennesker.

”I arbejdet med figurerne for Kähler har jeg lavet forskellige nedslag i menneskets liv. Under modelleringen fokuserer jeg på de små skævheder. Det er med til at skabe dynamik og afdækker på mystisk vis skønheden.” – Malene Bjelke.

Figurerne kan købes fra medio oktober.


LAMPER I NORDISKE PASTELLER

Der er ikke længe til før kalenderen dikterer efterår. Og i de mørke måneder søger vi som mennesker efter elementer, som kan fremme hyggen i hjemmet. I den anledning introducerer Kähler et nyt stemningsskabende element til hjemmet: En serie af bordlamper i fem forskellige størrelser der changerer i nordiske pasteller, i serien Balustre. Lamperne er et collab mellem Kähler og den erfarne keramiker Turi Heisselberg Pedersen.

Lamperne er lavet i samarbejde med den talentfulde keramiker Turi Heisselberg Pedersen, hvis arbejde er karakteriseret af inspiration fra det arkitektoniske formsprog og et naturligt samspil mellem glasuren og leret. De nye lamper fungerer som stemningsskabere. Når de er tændt står silhuetten så flot og skyggerne falder flot, mens de slukkede fremstår som dekorative skulpturer, hvad end de står i vindueskarmen, på skrivebordet eller i reolen.

”De overordnede tilbagevendende temaer i mit arbejde er form, linjeføring og rum. Jeg arbejder i serier, hvor formerne relaterer sig til hinanden, danner rytmiske forløb eller indbyrdes kontraster. Jeg er optaget af at modellere formens profil, så den også griber fat i rummet omkring sig, og danner et interessant negativt rum. Lamperne her er inspireret af storbyens fine gamle bygningsfacader med balustrenes karakteristiske flotte former og mellemrum.” – Turi Heisselberg Pedersen.

Lamperne kommer som sagt i fem forskellige størrelser og changerer i nordiske pasteller fra antracitgrå til marmorgrå og støvet blå til støvet rosa og støvet grøn. Samspillet mellem farverne, der opererer i de grålige toner, skifter karakter efter den kontekst, de placeres i – for sig selv får de et individualistisk udtryk, og i små klynger vil det være deres på én gang gensidige samhørighed og forskellighed, der til fulde kommer til udtryk. De symmetriske og organiske former skaber nye rum og skygger, som man kan gå på opdagelse i, når lamperne sættes i klynger.

Lamperne har som en fin detalje grå stofledninger og kommer med en tone-i-tone håndlavet stofskærm, som får hver enkelt lampe til at fremstå som en enhed. Skærmen er designet til at være i naturlig forlængelse af lampefoden, mens den ru og organiske overflade, understreger og fremhæver lampernes konturer og smukke design.

Jeg er helt blæst bagover over disse smukke lamper. Jeg synes de er vanvittigt fine og skulpturelle. Jeg er vild med det helt enkle udtryk, kombineret med den rustikke overflade.

Lamperne er i butikkerne fra ultimo september.


HÅNDDEKOREREDE BLOMSTERVASER

En af de mest markante trends har været at bringe naturen indenfor i hjemmet, og til efteråret præsenterer Kähler en helt ny og anderledes serie af vaser i serien Kabell.

Kabell vaserne kommer i tre forskellige farver med de fineste hånddekorerede blomsterdekorationer, designet af tekstildesigner Susanne Schjerning. Vaserne kommer i tre størrelser i farverne indigo, støvet blå og støvet rosa med dekorationer i en mørkere tone i samme farve.

De er designet med blik for det organiske og uforudsigelige, og deres florale univers gør dem dekorative, uanset om de står med blomster eller skulpturelt for sig selv. Vasernes organiske dekorationer byder på et blomsterunivers, der er både kreativt og umiddelbart. Vaserne opfordrer til at bruge fantasien, skabe unikke tableauer og fornemme naturen og foråret selv på årets koldeste og mørkeste dage.

”Det var en designproces, der begyndte med et vildt junglemønster, som gennem processen blev omdannet til et fragmenteret, enkelt moderne og let blomstrende udtryk. De stemningsfulde dæmpede tone i tone farver er et smukt samspil mellem den lyse matte og sprøde bundfarve glasur og mønstret i den dybere glasur. Samtidig er vaserne i de dæmpede farver helt perfekte til de nye kulører i hjemmet.” – Susanne Schjerning.

Vaserne er i butikkerne fra ultimo september.


MODERNE JUL MED HAMMERSHØI

Hammershøi har været en elsket serie fra Kähler, siden de introducerede stellet i foråret 2015. Dette efterår får stellet en ny variation; Hammershøi Jul. Det moderne julestel giver den traditionsrige jul et nutidigt tvist.

Serien indeholder tallerkner i fire forskellige størrelser, et krus med hank, en julekugle og et kalenderlys. Hammershøi-stellet er designet af Hans-Christian Bauer der på elegant vis har forvandlet det velkendte stel til et julestel. Stellet er dekoreret af kunstneren Rikke Jacobsen, der med sin moderne streg har illustreret julens budbringere, som smyger sig elegant hen over det hvide Hammershøi stel og fuldender julebordet.

Dekorationerne indeholder traditionelle referencer til jul med et nutidigt udtryk og bygger på julens særlige kendetegn og ikoner i en farvesætning, der traditionelt forbindes med højtiden. Sæsonens smukkeste udsmykninger i form af julehjerter, nøddeknækkere, trompeter og julekugler omfavner julens behov for at holde traditionerne i hævd og spreder sig på uforudsigelig vis hen over de karakteristiske riller. De enkelte dele af julestellet bindes sammen af fine lærkegrene, der rummer en vis modernitet, men samtidig har en klar reference til julen, og går igen i alle dele af stellet.

“Det har været en helt unik oplevelse at være en del af skabelsen af Kählers første julestel. Hammershøi-serien symboliserer for mig en elegant og tidløs stil, og i mine akvareldekorationer har jeg haft for øje at kombinere dette med julens klassiske og traditionelle symboler i et nutidigt udtryk”.” – Rikke Jacobsen.

Det nye julestel omfavner på bedste julemanér historien og traditionerne. Kähler har i sine 179 år været et samlingspunkt for kunstnere. Traditionen er videreført til i dag, hvor nutidens mest talentfulde designere og kunstnere, herunder Hans-Christian Bauer og Rikke Jacobsen, udvikler nye, tidløse designs, som er med til at bringe Kähler ind i fremtiden. Med det nye julestel har Kähler skabt et moderne designelement med traditionsrige referencer.

Serien forhandles fra medio oktober.

Tour de Danmark: 24 timer i VEJLE

HEJ VENNER!!!! Så er jeg altså tilbage for fuld skrue. Der gik lige totalt feriestemning i den hele juli og start august med. Vi har været hjemme halvanden uges tid, men jeg har simpelthen været helt ramt af den der feriebuzz, så jeg er altså først ved at lande. Men NU er jeg altså tilbage på domænet! Har I savnet mig? 😉

Som den kvikke læser ved, har vi været to uger afsted på “TOUR DE DANMARK”! Første stop var utroligt smukke Vejle, og jeg er KLAR til, endelig, at dele lidt bidder fra vores tur med jer. Jeg har brugt meget krudt på at at lave det bedste indhold, både med billeder og video. Inden vi tog afsted købte vi nemlig et nyt kamera, så det har vi selvfølgelig nørdet ret meget med. Det er der kommet rigtig mange billeder ud af, og hvis du ikke allerede har set min første video fra vores TOUR DE DANMARK, så kan du altså se den her ovenfor. En lille stemningsvideo. Vi har filmet fra hvert sted vi har besøgt, men glemte selvfølgelig at filme, hvor vi også lige snakker og fortæller lidt. Ha! Vi var så grebet af bare at være i nuet og nyde, så det blev altså “bare” til stemningsklip. Men jeg synes selv det er blevet meget godt.

Jeg håber sådan du lige vil bruge 5 minutter på at se (den varer faktisk under 5 min, så det er jo til at have med at gøre) og at du har lyst til at give feedback. Smid den meget gerne et like og en kommentar her på min video, så jeg ved om det er noget du kan lide. Så ville jeg blive så uendelig glad! Det giver mig ligesom en indikation af, om du kan lide det jeg laver. Hvis du  også abonnerer på min kanal og slår “klokken” til (=notifikationer), får du besked når der er nye videoer derinde. Og der er mange flere videoer på vej, kan jeg lige så godt afsløre. Men altså.. Nu skal det handle om VEJLE!

GUIDE: 24 TIMER I VEJLE

Vejle var første stop på vores dejlige Tour de Danmark. Vi havde en enkelt overnatning, og havde hjemmefra lejet en lille lejlighed via airbnb tæt på Fjorden. Her blev vi mødt af søde Solveig som gav os nøgler og lidt info. Lejligheden var ikke noget fancy, men vi skulle bare sove der. Det var billigt, rent og pænt – OG det lå altså lige ned til fjorden. Så det kunne ikke være mere perfekt. Vi havde selv en rejseseng med til Frida, hvilket gjorde det så nemt.

Vi kørte direkte fra København til Vejle. Lasse havde et møde lige da vi kom derover (som trak lidt ud), men efter det drønede vi op til byen for at se de mange paraplyer i Midtpunktet, også kendt som “paraplygaden”. Wow altså.. det var virkelig smukt! Det er sjovt med de paraplyer. De er faktisk mange steder i Danmark og hele verden, vi så bl.a. også nogle i Svendborg. Men først altså i fine Vejle.


MIDTPUNKTET

~ Latinerkvarteret / reklame ~

Vi kom ind til “Paraplygaden” aka. Midtpunktet fra en lille smutvej, tror jeg. Men vi spottede paraplyerne og en lyserød bygning med det samme. Jeg knipsede løs med kameraet, for det var bare SÅ fint! Jeg mener bare, se nu billederne her! Paraplyerne hænger der hvert år fra april-oktober og danner altså den fineste og farverige paraplyhimmel. Det er helt fantastisk! Man kan stå og glo op i flere timer. Der l

Området er en del af latinerkvarteret, som er en virkelig stemningsfuld og hyggelig bydel. Vi var helt opslugte af det. Der var SÅ SÅ SÅ fint. I løbet af sommeren finder der flere arrangementer sted i Vejle Midtpunkt, bl.a. FredagsLIVE. Vi havde desværre kun en enkelt overnatning, så den del nåede vi ikke. Vi nåede ikke engang at kigge butikker, fordi vi først var der hen ad lørdag eftermiddag. Og dagen efter havde de lukket. Øv! Så det har vi altså til gode – og vi skal bestemt til Vejle igen. Sikke en by!

En anden ting jeg synes man skal opleve, hvis man er i området er den grønne og bæredygtige taghave, som også holder til i Vejle Midtpunkt. Her kan man nyde en ret fantastisk udsigt udover paraplyerne. Lidt skægt at se dem oppefra. Man må tage mad og drikke med selv, eller man kan sidde med sin computer og arbejde, hvis man føler for det. Der er en virkelig skøn stemning deroppe på taget.


NØRRESTRAND

~ reklame: Legeplads på Nørretorv ~

Efter en frem-og-tilbage-og-wauw-gåtur gennem midtpunktet og de mange paraplyer svingede vi forbi Vanilla Chokolatier og Konditori og fik en is. Herligt! Herefter gik vi ned forbi Nørrestrand på Nørretorv, som er en stor plads der bliver forvandlet til en GIGA sandkasse hver sommer. Jeg siger dig, det var fedt! En stor legeplads midt på Nørretorv blandt caféer, restauranter og butikker, og Frida havde en fest i både sand og vand.

Stedet bliver hver sommer omdannet til en kæmpe sandkasse a la en stor strand. Mega hyggeligt, og ungerne har det så sjovt. I den ene ende af pladsen er der nogle springvand og små bassiner, hvor ungerne kan lege i. Det var simpelthen SÅ hyggeligt og sjovt. Man fik helt lyst til at hoppe i selv, men vi soppede kun rundt. Frida til gengæld plaskede rundt kun iført ble. Du kan tage et kig på videoen ovenfor, for at se hvor sjovt Frida har det. Hun ville slet ikke op igen! Haha.. lidt problematisk da vi skulle videre. Der var meget ballade. Hun ville blive! Kæmpe anbefaling til jer med børn der skal besøge Vejle om sommeren. Det var et HIT!


FJORDENHUS
~ et internationalt værk på havnen

Uden tvivl en af de mest fantastiske bygninger jeg længe har set. Jeg mener bare.. se den lige! WOW! Fjordenhus består af fire sammenhængende cylindre med en højde på 28 meter. Den markante bygning rejser sig op ad vandet og man kommer til den ved at gå henover en bro. Her mødes du af en bygning, hvor kunst og byggeri er smeltet sammen i ét hus.

Buede åbninger og vinduer indrammer udsigten til fjordens bredder og havnen, mens to af stueetagens rum gennemstrømmes af vand. Vandet og lyset giver de mest fantastiske lysglimt i loft og buer. Arkitekturen og kunsten i disse rum indgår på den måde i en konstant dialog med det omsluttende hav. Det er helt enormt betagende og man bliver simpelthen draget af alt det smukke, uanset hvor du kigger hen. Der er forskellige vinkler og forskellige udsyn afhængigt af hvor du er, det er meget meget smukt. Man kan gå rundt der meget længe og bare kigge, være og opleve. Meget fascinerende!

Det er den verdenskendte kunster, dansk-islandske Olafur Eliasson der står bag designet og han præsenterer hermed helt nye byggeteknikker og kunstværker forenet i én bygning. Det er Kirk Kapital, der står bag byggeriet, og firmaet indtager selv de øverste etager i bygningen (Kirk Kapital er dem der ejer LEGO!)

Tag på en guidet tur, hvor du kan høre mere om kunstnerens ideer bag udformningen af bygningen og kunstværkerne. Alle guidede ture frem til 30. september 2018 omfatter også 1. sal. der ellers ikke er åben for andre end de ansatte i Kirk Kapital og ejerne, brødrene Casper, Anders og Morten Kirk Johansen. Stueetagen er åbent for offentligheden alle ugens dage fra kl. 7 til midnat. Det er ganske gratis at besøge Fjordenhus.

Glæd dig til at se en bygning, som du aldrig har set før.


MIDDAG PÅ ‘REMOULADEN’
~ Virkelig lækker mad i de flotteste omgivelser ved havnen ~

Lørdag aften havde vi booket bord på Remouladen, som har en virkelig lækker beliggenhed ud over lystbådehavnen. Indretningen er moderne og hyggelig med små follow me lamper på hvert bord. Simpelthen så fint. Der sker virkelig meget i havneområdet med boligbyggeri der skyder op alle steder, musik, mad og fiskeri.

Vi havde fået anbefalet Remouladen af flere bl.a. via instagram men også fra familie fra Vejle-området, så det skulle naturligvis prøves. Og helt seriøst.. Magen til lækker mad og sødt personale skal man godt nok lede længe efter! Det hele spillede bare og smagte så lækkert! Frida fik en barnestol, en krukke med tuscher og en malebog så kunne hun ellers sidde og være underholdt lidt mens vi ventede på maden. Selvom det ser fint og fancy ud, er der også plads til børnefamilien. Win!

Vi fik en 3-retters menu med dertilhørende vinmenu og Frida fik fiskefingre og pommes. Det hele smagte fuldstændig vidunderligt, og jeg tør næsten godt sige at den rødspættefilet er en af de bedste rødspætter jeg længe har smagt. Mama Mia!

Trods det lidt skøre navn, så kan jeg (vi!) på det varmeste anbefale Remouladen. Maden, indretningen og servicen er HELT i top! Har ikke fået betaling for at skrive alt dette, det er simpelthen min (vores!) helt oprigtige mening. Det var simpelthen så godt. Det er bestemt ikke sidste gang vi kommer der.

Priserne er ganske rimelige i forhold til kvaliteten.


BØLGEN
~ Harmonisk og overvældende silhuet ~

Dette skulpturelle monument er skabt af den internationalt anerkendte tegnstue Henning Larsen Architects, som også står bag Operaen i København, Moesgaard Museum og Harpa i Reykjavik.

Bølgen er harmonisk og overvældende på én og samme tid. Byggeriet har modtaget et væld af priser og er nærmest blevet Vejles skulpturelle monument og vartegn. Bygningen er virkelig smuk og stor, som den knejser mod himlen. Meget interessant at se på tæt hold. Bygningen er mere end bare en bygning og lejlighederne i den er mere end bare boliger. Her emmer af udsyn, udsigt og liv.

Det eksklusive og markante boligbyggeri består af fem kakkelbeklædte, bølgende facader. De sidste tre stod færdige her i 2018. Hver bølge er på ni etager og består af 20 forskellige boliger. De største lejligheder i Bølgen er (selvfølgelig) de øverste lejligheder i hver bølge. De er på 240 kvadratmeter. Wow! Og sikke en udsigt de må have deroppe på toppen.

Bølgen ligger i forbindelse med Vejle Fjord og den fine lystbådehavn, som er nærmeste nabo. Et område i VILD udvikling og med en sådan stemning at man får lyst til at bo der. Området inviterer virkelig til det gode liv.

Bølgen har modtaget flere prestigefyldte priser for sin arkitektur, bl.a. Civic Trust Award og LEAF Award og er kåret som Årets Boligbyggeri i 2009. No wonder!


BRUNCH PÅ 1401
~ reklame: inviteret af Visit Vejle ~

Søndag morgen stod vi op, fik pakket bilen og kørte så afsted mod café 1401 inde i Vejle by. Vi var de første der kom, men vi var også tidlig på den med Frida og inden vi skulle videre og bruge dagen i Givskud Zoo.

Vi var inviteret ind til en lækker brunch. Konceptet minder lidt om Wulff & Konstali her i København. Man får udlveret en seddel, hvor man så krydser de ting af man har lyst til. Virkelig smart! Den slags kan jeg ret godt lide. Overskueligt, lækkert og man får det man vil have. Mens vi sad der kom væltede det ind med mennesker. Sådan en herlig solskinssøndags bød jo også virkelig på brunchhygge lige der i midtbyen. Dejligt!

Maden smagte herligt, juicen ligeså men kaffen var sådan lidt la-la. Meeeen ikke noget der vil afholde mig fra at komme der igen. Det smagte nemlig lækkert, og personalet var simpelthen så søde og opmærksomme. Og stedet var bare skide fint. Vi sad ude på deres terrasse i høj solskin. Helt perfekt spot!


GIVSKUD ZOO
~ reklame: inviteret af Visit Vejle & Givskud Zoo  ~

Vi måtte selvfølgelig forbi Givskud Zoo. En dag i dyrernes rige med vores dyreglade pige var altså et must på turen, når vi nu alligevel var i området. Vi var så heldige at blive inviteret derind af Visit Vejle og Givskud Zoo. Vi brugte en god håndfuld timer i parken, som er stor og oplevelsesrig for de små.

Vi kørte igennem parken i egen bil og det var altså lidt skægt at opleve, hvordan dyrerne kom helt tæt på og sagde “hej” gennem ruden og kiggede nysgerrigt på os. De fleste steder havde vi vinduerne rullet ned, men hos løverne var de altså oppe (selvom vi desværre ikke fik set en eneste løve! Ha!) Vi holdt desværre i kø hele løveparken igennem, fordi løverne lå og dasede ved udgangen (som man ikke kunne se da man kørte ind, doh!). Det var lidt ærgerligt, for det brugte vi alligevel lidt tid på uden at få noget ud af det. Havde vi vidst dét havde vi valgt løveparken fra i denne omgang. Den kan man nemlig selv vælge om man vil køre ind i eller ej. Men det har vi noteret til en anden gang vi skulle komme på de kanter!

Er man ikke i egen bil kan man altså køre med en af Givskud Zoos safaribusser. Om man kører i egen bil eller i safaribus kommer man gennem hele dyrerigets verden; Sydamerika, Nordamerika opg Afrika. På “den afrikanske savanne” krydser giraffer og zebraer vejen lige foran dig. Du møder ligeledes store bisoner, smukke antiloper og sjove alpakaer. Jeg er SÅ fascineret af de store giraffer og stribede zebraer. Jeg synes de er SÅ smukke de dyr. Især girafferne. Jeg fangede et herligt billede af giraf-fyren ovenfor, som kom og hilste på. Er han ikke nuttet? Og så flot, altså!

Undervejs på safarien kommer man til endnu en parkeringsplads. Her kan man sætte bilen og tage på en klassisk zoo-gåtur blandt de afrikanske dyr i området. Har man ikke fået nok første gang, må man gerne køre safarituren flere gange. Så man bliver bare ved indtil man har fået nok.

Vi kommer helt sikkert igen – men nok først når Frida er lidt større. Jeg synes hun var lidt for lille til helt at få noget ud af det. Det skal dog også lige siges at hun ikke havde sovet lur den dag (tro mig, vi prøvede! Lille skid.) Så halvvejs gennem turen synes hun bilens dimmedutter var sjovere at trykke på end rent faktisk at se ud på de smukke dyr. Såååå… Men det var en stor oplevelse for hende alligevel og også for os voksne, trods alt.

Jeg vil anbefale Givskud Zoo til de lidt større børn. Dem vi så i parken udover os, så ud til at have en fest! Så vi skal tilbage når Frida er lidt større. Du kan bl.a. se lidt mere fra Givskud Zoo i min VEJLE-video øverst i indlægget.

Næste stop: FJALTRING!