Her skal vi holde vores bryllup

Jeg har teaset om det en del gange på min instagram-story (følg med her @sonoma_seven), så jeg tænkte det var på tide at fortælle lidt mere omkring stedet, hvor vi skal holde vores bryllupsfest. Der er kun 3,5 måned til vi skal giftes, og vi har derfor allerede ved at have styr på det meste, faktisk. Rettidig omhu, som min kære fader altid siger.

Vi havde nogle ret specifikke ønsker til lokationen. Vi ville gerne have det rustikt, low-key og så skulle det selvfølgelig afspejle os som par. Med det ønske gik jagten på den perfekte lokation ind. Vi kiggede bl.a. på Sonnerupgaard (Laden), Havreholm Slot (Skovladen), Olsen+3, Pakhus11, Pakhus på Bryggen, DAC m.m. Men mange af stederne var allerede booket til andre bryllupper og arrangementer. Ret vildt, for vi synes ellers vi var ude i GOD tid (et år før), og nogle af stederne havde nogle åndssvage ekstra-ting såsom proppenge, de lukkede tidligt, man skulle købe en samlet pakke med mad o.s.v. 

Intet af det virkede helt rigtigt for os. Vi vil gerne selv have indflydelse på alt lige fra mad, “indretning”, borde, lys, blomster og alt det.. og det er naturligvis være svært at finde. Haha! Dernæst gad vi ikke blive begrænset afg en lukketid. Vi, vores venner og vores familier er sådan nogle der godt kan feste til den lyse morgen, hvorfor det ville være top nederen hvis stedet lukkede fx kl. 2. Der er vi jo slet ikke færdige med at danse! Haha. Dernæst fandt vi også hurtigt ud af, at det var vigtigt at vores familie og venner havde mulighed for at sove på stedet, hvis de havde lyst. Vi kiggede lidt på Lyngby Vandrehjem, men det var alligevel ikke rigtig os med selve stedet, plus et andet vennepar faktisk skal holde deres fest der. SÅ det ville være lidt mærkeligt at “tage deres spot”! 

Men en dag slog det os! Hov hov, hvad med min svigermors store gule hangar i Dragør? Den har ALT det vi gerne vil have, plus vi selv kan “indrette” stedet som vi gerne vil have det. Lasse er opvokset i Dragør, så det gav så meget mening, også. Der er godt nok lidt meget arbejde i det, end hvis man køber en samlet pakke, men til gengæld får vi dét som vi vil have det. Vi er jo ikke sådan nogle “vi elsker bare projekter”-typerne for ingenting, vel? Haha..  

Stedet bliver til daglig anvendt som hestepension. Hele stedet bliver renset ned og rengjort en uge op til, og alle heste bliver “smidt på” græsmarker et stykke væk. Såååååå helt “hestet” bliver det ikke. Inden brylluppet bliver der RYDDET OP over det hele og hangaren skal males på ny, så det hele får lige et løft. Jeg tog disse billeder i weekenden, og det ser jo noooget medtaget og gråt ud. Haha.. men grønne blade, blå himmel og dannebrog i flagstangen gør altså meget, skal jeg sige dig.

Jeg er optimistisk 🙂

Hangaren stammer fra 2. verdenskrig hvor tyskerne byggede den. Den er enormt og har den vildeste og smukkeste trækonstruktion. Se selv. Til brylluppet bliver vi et sted mellem 60-70 personer, så der skal VIRKELIG tænkes ud af boksen ift. indretningen af stedet, for at gøre det hyggeligt og intimt. Vi har heldigvis en masse fede idéer, som jeg virkelig håber kan lade sig gøre. 

Forestil dig, at der bliver lagt trægulv i den midterste del af hallen, og “lukket” til i siderne med en form for skillevæg af træer og planter, halmballer, gennemsigtige gardiner o.lign. Vi har fravalgt runde borde, da det bliver for formelt til vores stil, og vi synes langborde passer bedre til stedet. Derfor får vi langborde, 8-10 stk. 

Bordene skal dækkes med det smukkeste og rå stel og krystalglas fra A Table Story, fine blomster fra Fiol Blomster og levende lys i masser af små glas. Der skal hænge masser af lyskæder ned fra loftet, som en slags “tag” henover dér hvor vi skal sidde og spise. Vi har overvejet en KÆMPE diskokugle, det snakkede vi nemlig med dj’en om kunne være ret fedt. Det vigtigste er bare at stemningen bliver rigtig rustik og hyggelig. 


Der er som sådan styr på det meste. Vi har borde, stole, lyskæder, service og den slags. Vi mangler egentlig bare noget til nogen stearinlys, men jeg er gået i samlermode med syltetøjsglas osv. Sidste ting vi kæmper lidt med er de træer og planter, som vi gerne ville have omkring selve setuppet. Det koster jo en bondegård at leje træer for en aften, men måske vi “planter” nogle små birketræer i potter eller sådan noget. Måske kender du et sted man kan købe billigt, leje sådan noget billigt eller måske har du en masse træer/planter du skal af med?

Hmm.. nå, men mon ikke vi finder en løsning. Det håber og tror jeg på.

Kan du se det for dig?
Det kan jeg. 


RELATED POST

  1. Ditte

    6 marts

    JA!! Det blir da den fineste location altså! Glæder mig virkelig til at se billeder fra det hele. Kan virkelig godt forstå I har valgt at holde det der 🙂

    • Mille Emilie

      6 marts

      Det er SÅ cool derude. Men det bliver noget at en opgave at få det hele til at spille. Er både spændt, men også lidt nervøs. Åh åh! Planlægningen skal ihvertfald være i top, når vi skal i gang med projektet. Haha.. typisk os!

  2. Michelle

    6 marts

    Hvor ser det bare helt fantastisk ud! Jeg tror, at det bliver super fint at have trægulv i midten, der markerer og afgrænser, der hvor I skal være. Jeg er vild med det industrielle look, og tror virkelig at det bliver flot sammen med en masse mere romantisk pynt. Som du kan høre, er jeg virkelig begejstret for jeres valg af lokation, haha – jeg får jo helt lyst til at blive gift igen. Så ville jeg holde vores bryllup i min fars værksted (han er gammel mekaniker). Da jeg blve gift i 2015 holdt vi festen i min mands forældres gildesal – en gammel grisestald, som de har renoveret. Det burde jeg egentlig snart få blogget om…

    • Mille Emilie

      6 marts

      Tak! Jeg håber håber håber også, at det bliver (nogenlunde) som jeg forestiller mig det inde i hovedet! Haha.. Men der skal gøres meget. Meeeen vi er ret godt med og har været gode med planlægningen, så jeg er optimistisk!

      DEt lyder da også fantastisk med en gammel grisestald. Der er altså noget fedt med sådan nogle steder, hvor man måske ikke lige normalt ville holde en fest. Et værksted lyder også ret sejt! Ja, kan du lige få blogget om det og dele lidt billeder. Måske jeg kan blive inspireret 🙂

  3. Kathrine

    7 marts

    Jeg tror det bliver mega godt! Hvad med halmballer? De er måske billigere og nemmere at skaffe end mange træer? Måske et supplement til træerne? Det ville også passe til et barn wedding 🙂

    • Mille Emilie

      7 marts

      Det håber vi på 🙂 Åh, halmballer glemte jeg da at skrive om. Haha! De skal også være en del af “showet”, selvfølgelig. Det har min svigermor i forvejen! Det vil nemlig passe rigtig godt ind.

  4. Jeg kan SAGTENS se det for mig – det bliver gennemført og fantastisk. Det er der slet ingen tvivl om. Wauw jeg glæder mig allerede til at se billeder fra jeres dag (:

    • Mille Emilie

      7 marts

      FEDT, så er jeg ikke den eneste 😀 Jeg håber håber håber det bliver godt!!! Uanset hvad, skal det jo nok blive en god dag. Jeg glæder mig også allerede. Haha!

  5. josetorbensen

    12 marts

    Det blir så skide hamrende flot søde Miller! Men DU bliver helt sikkert den flotteste af alt <3

  6. Gitte

    10 april

    Det bliver cool! Hvor har I skaffet lyskæderne fra?

    • Mille Emilie

      10 april

      Der håber jeg det bliver 🙂 Dem har vi skaffet via en af Lasses samarbejdspartnere.

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@SONOMA_SEVEN