READING

HAPS! Smarte, miljøvenlige og genanvendelige madpo...

HAPS! Smarte, miljøvenlige og genanvendelige madposer til børn.

HAPS! Jeg er ret vild med når praktik og miljø går op. Og det her er altså de mest geniale madposer der er bevis på at det kan lade sig gøre. Poserne er til baby/barn, de er både praktiske, men også gode for miljøet. WIN! Vi har været liiiidt for gode til at købe de der færdiglavede grød- & smoothieposer, men det skal altså være slut. Det er sgu åndssvagt at give 7-18 kr. for sådan en lille grødpose eller smoothie, som er væk på nul-komma-fem. Dyrt for mig og unødvendigt (ja, og dyrt!) for miljøet. Især når man kan lave dem selv.

Jeg blev derfor virkelig glad, da søde Melis fra Haps Nordic tilbød mig at teste madposerne. Først tænkte jeg: “Åh, det er besværligt og tidskrævende. Jeg orker det sgu ikke rigtig!” Men jeg tog “udfordringen” op. Vi har testet dem i nogle måneder og er ret så begejstrede. De er seriøst smarte, og man kan lave maaaange portioner af gangen, så “tidskrævende” kunne jeg godt pakke sammen igen. Det er ikke mere tidskrævende end alt andet med børn. Jeg har både sparet tid og penge, for jeg laver store portioner og kan så genanvende poserne, hvilket er godt for miljøet – og det er noget jeg holder meget af. At passe på vores planet. 

Jeg laver smoothies og grød hjemmefra, som jeg kommer i “smoothie-poserne”, eller faktisk bare youghurt (Frida eeeelsker youghurt) og til de andre snackposer kommer jeg kiks, tvebakker eller frugt i. Ja, snacks! Det er virkelig praktisk, for tingene bliver ikke sådan smattet eller “krummet” i stykker i poserne, hvilket har været tilfældet med andre små poser. Vi har førhen brugt sådan nogle små poser fra IKEA, men de er altså ikke særlig gode. Dem her fra Haps Nordic er sådan lidt stive i det, så det holder det hele tæt pakket. Sådan lidt vaccum-agtigt, men alligevel uden at være det. Giver det mening?

Udover grød- & smoothieposer kan man også få disse ’snackbags’, som altså fungerer på samme måde som de andre, bare uden mundstykket. Det er smart til en snack on the go.

De er nemme at rengøre, for de kan nemlig komme i opvaskemaskinen. Det er sgu da smart! Jeg stod faktisk og vaskede dem i hånden til at starte med, indtil jeg fandt ud af, at de sagtnes kan ryge i ‘opperen’. Jeg giver dem også lige en ’skoldetur’ i ny og næ. Der kan være max 190 ml. i hver pose og de kan genanvendes op til 50 gange. Poserne her er godkendt hos fødevarestyrelsen og materialet er testet for BPA, Phtalater og PVC og godkendt til børnemad.

Jeg er altså fan! Vi har dem med alle vegne, og bruger dem til at lige fra Zoologisk have, på legepladsen, hos bedsteforældrene, på trilletur, på stranden, til køreturen osv. De kan jo bruges over alt. Smart med smart på!

Alle poserne kommer i sådan nogle 3-pak pakker. Du kan finde poserne her.


  1. Louise

    31 august

    de der smoothie poser er jo geniale! Jeg må dog indrømme at det næste der falder mig ind (jeg er jo også mor) hvordan er det lige med rengøringsniveau af poserne? Fungerer det og er det nemt at slippe afsted med..

    • Louise

      31 august

      Autocorrect slår til -der skulle bare stå rengøringen og ikke rengøringsniveau😅

    • Mille Emilie

      31 august

      De er SÅ smarte! Ja, de er super nemme at rengøre for de kan nemlig komme i opvaskemaskinen. Det er sgu da smart! Jeg stod faktisk og vaskede dem i hånden til at starte med, indtil jeg fandt ud af, at de sagtnes kan ryge i ‘opperen’. Jeg giver dem også lige en ’skoldetur’ i ny og næ. Det kommer an på hvad jeg lige har haft i dem, men de kan også sagtens vaskes i hånden 🙂 Og så fylder de jo ingenting når de ikke er i brug.

      • Louise

        3 september

        Nu ser jeg jo at du faktisk havde skrevet om rengøringen, jeg skulle vist bare være gået i seng den aften, istedet for at sidde og læse blog🙄
        Så tusind tak for at du ville svare på min kommentar!

        • Mille Emilie

          4 september

          Haha.. det er ikke sådan med trætte små øjne. Anytime.. her må man gerne spørge, selvom tingene står beskrevet i indlæggene. Nogle gange glipper det jo. Tak fordi du læser med!

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven