Til væggen
comments 2

Fascinerende kunst til væggen

annonce

Jeg har altid været enormt fascineret af folk der kan bruge deres hænder til noget kreativt. Keramik, malerier, smykker, jern, træ.. generelt håndværk. Jeg synes det er så vildt og fascinerende hvad man kan skabe med de bare næver. Hos nogen sidder kreativiteten der bare. Til hjemmet har jeg altid været vild med keramik; kopper og skåle, fade og vaser. Men jeg har også altid været fascineret og glad for kunst. I plakatform, malerier eller sjove skulpturer.

Den måde man kan skabe et udtryk, en stemning, en historie og tilmed vise personlighed. Et helt frisk og bart lærred (væggen), hvor du helt selv kan bestemme kombinationen af materialer, former, skygger og lys, blot ved at tilføje et maleri, en plakat eller anden vægkunst.

Jeg har længe været på udkig efter en ny form for vægdekoration. Jeg er kørt lidt træt i massetrykte plakater, og jeg synes malerier og andre vægdekorationer kan noget helt særligt og unikt. Der er noget ærligt og fascinerende ved den type kunst. Noget ægte. Jeg har i virkelig lang tid haft et rigtig godt og enormt flirtende øje til de smukke og håndlavede vægskulpturer fra WULFFWINDING. Jeg synes simpelthen de er noget af det smukkeste og tilmed nyskabende.

Bag WULFFWINDING står to kvinder, Christina Wulff og Josefine Winding, som har et stort ønske om at realisere ideen om at gøre vægge mere levende og spændende med et unikt og eksklusivt design. De er et ambitiøst og kreativt makkerpar. Josefine Winding er kunstneren bag de dekorative ophæng, og står med egen håndkraft og laver disse skulpturer på sit værksted i Havdrup.

WULFFWINDING vægdekorationerne, skulpturer om man vil, laves i flere forskellige former og materialer. Nogle er i træ, andre i messing, nogle i patineret zink og andre i malet træ. De kan bruges på mange måder og er lavet sådan at de kan sættes sammen til spændende samlede objekter, præcis som man selv har lyst til. Der er ikke noget op og ned, du kan hænge dem præcis som du vil. På den måde er du med til at bestemme hvordan det endelige udtryk ser ud. Det handler om kreativitet og personlige valg, men med et råt tidløst nordisk udtryk. Man kan altså customize sit helt eget lille værk, mixe med materialer, farver, former. Det er da det fineste!

Hæng skulpturerne op så de får en æstetisk og skulpturiøs plads i hjemmet alene, eller mix og sammensæt dem med andre plakater og malerier, som du måske i forvejen har. Måske en lille vægskulptur blandt din billedvæg, hæng den ved siden af en lampe i en central plads i hjemmet eller hæng en store samling af flere sammen, og skab et helt nyt piece of art. 

Kig forbi WULFFWINDING og se alle deres smukke og fascinerende variationer af vægdekorationer.

2 Comments

LÆG EN KOMMENTAR